1. Home
  2. Pair
  3. GerElb1871
  4. Norsk
  5. Ps.119

Psalms 119

119:1
N Glückselig, die im Wege untadelig sind, die da wandeln im Gesetze Jehovas!
Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
119:2
Glückselig, die seine Zeugnisse bewahren, die von ganzem Herzen ihn suchen,
Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
119:3
Die auch kein Unrecht tun, in seinen Wegen wandeln!
og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
119:4
Du hast deine Vorschriften geboten, um sie fleißig zu beobachten.
Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
119:5
O daß meine Wege gerichtet wären, um deine Satzungen zu beobachten!
O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
119:6
Dann werde ich nicht beschämt werden, wenn ich achthabe auf alle deine Gebote.
Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
119:7
Preisen werde ich dich in Aufrichtigkeit des Herzens, wenn ich gelernt habe die Rechte deiner Gerechtigkeit.
Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
119:8
Deine Satzungen werde ich beobachten; verlaß mich nicht ganz und gar!
Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
119:9
Wodurch wird ein Jüngling seinen Pfad in Reinheit wandeln? Indem er sich bewahrt nach deinem Worte.
Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
119:10
Mit meinem ganzen Herzen habe ich dich gesucht: laß mich nicht abirren von deinen Geboten!
Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud! 0 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger. 1 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord. 2 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig. 3 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn! 4 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti. 5 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti. 6 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover. 7 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord! 8 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover! 9 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
119:11
In meinem Herzen habe ich dein Wort verwahrt, auf daß ich nicht wider dich sündige.
I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig. 0 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger. 1 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede. 2 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden. 3 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg. 4 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord. 5 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud! 6 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp! 7 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter. 8 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves. 9 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
119:12
Gepriesen seiest du, Jehova! lehre mich deine Satzungen!
Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter! 0 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer. 1 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig. 2 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig! 3 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord. 4 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter! 5 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd! 6 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov. 7 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull. 8 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti. 9 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
119:13
Mit meinen Lippen habe ich erzählt alle Rechte deines Mundes.
Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn. 0 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige. 1 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud. 2 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn! 3 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig! 4 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger. 5 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter! 6 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov. 7 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise. 8 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet. 9 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
119:14
An dem Wege deiner Zeugnisse habe ich mich erfreut wie über allen Reichtum.
Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom. 0 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det. 1 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger. 2 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet. 3 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst. 4 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve! 5 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter. 6 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd. 7 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord. 8 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord. 9 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
119:15
Über deine Vorschriften will ich sinnen und achthaben auf deine Pfade.
På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier. 0 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort. 1 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet. 2 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid. 3 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov. 4 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord! 5 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter. 6 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer! 7 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd. 8 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord. 9 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
119:16
An deinen Satzungen habe ich meine Wonne; deines Wortes werde ich nicht vergessen.
I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord. 0 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast. 1 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord. 2 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte. 3 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket. 4 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover. 5 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem. 6 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud. 7 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre. 8 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn. 9 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
119:17
Tue wohl an deinem Knechte, so werde ich leben; und ich will dein Wort bewahren.
Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord. 0 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord! 1 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter. 2 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet. 3 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger. 4 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst. 5 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig! 6 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.
119:18
Öffne meine Augen, damit ich Wunder schaue in deinem Gesetz!
Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
119:19
Ein Fremdling bin ich im Lande, verbirg nicht vor mir deine Gebote!
Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
119:20
Zermalmt ist meine Seele vor Verlangen nach deinen Rechten zu aller Zeit.
Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
119:21
Gescholten hast du die Übermütigen, die Verfluchten, welche abirren von deinen Geboten.
Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
119:22
Wälze von mir Hohn und Verachtung! denn deine Zeugnisse habe ich bewahrt.
Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
119:23
Sitzen auch Fürsten und bereden sich wider mich, dein Knecht sinnt über deine Satzungen.
Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
119:24
Deine Zeugnisse sind auch meine Wonne, meine Ratgeber.
Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
119:25
Am Staube klebt meine Seele; belebe mich nach deinem Worte!
Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
119:26
Meine Wege habe ich erzählt, und du hast mich erhört; lehre mich deine Satzungen!
Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
119:27
Laß mich verstehen den Weg deiner Vorschriften, und sinnen will ich über deine Wundertaten.
La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
119:28
Vor Traurigkeit zerfließt in Tränen meine Seele; richte mich auf nach deinem Worte!
Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
119:29
Wende von mir ab den Weg der Lüge und gewähre mir dein Gesetz!
Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
119:30
Den Weg der Treue habe ich erwählt, habe vor mich gestellt deine Rechte.
Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
119:31
Ich hange an deinen Zeugnissen; Jehova, laß mich nicht beschämt werden!
Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
119:32
Den Weg deiner Gebote werde ich laufen, wenn du Raum gemacht haben wirst meinem Herzen.
Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
119:33
Lehre mich, Jehova, den Weg deiner Satzungen, und ich will ihn bewahren bis ans Ende.
Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
119:34
Gib mir Einsicht, und ich will dein Gesetz bewahren und es halten von ganzem Herzen.
Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
119:35
Laß mich wandeln auf dem Pfade deiner Gebote! denn an ihm habe ich meine Lust.
Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
119:36
Neige mein Herz zu deinen Zeugnissen und nicht zum Gewinn!
Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
119:37
Wende meine Augen ab, daß sie Eitles nicht sehen! belebe mich in deinen Wegen!
Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
119:38
Bestätige deinem Knechte deine Zusage, welche deiner Furcht entspricht!
Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
119:39
Wende ab meinen Hohn, den ich fürchte! denn deine Rechte sind gut.
Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
119:40
Siehe, ich verlange nach deinen Vorschriften; belebe mich in deiner Gerechtigkeit!
Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
119:41
Und laß über mich kommen deine Gütigkeiten, Jehova, deine Rettung nach deiner Zusage!
La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
119:42
So werde ich Antwort geben dem mich Höhnenden; denn ich vertraue auf dein Wort.
Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
119:43
Und entziehe meinem Munde nicht gänzlich das Wort der Wahrheit! denn ich harre auf deine Rechte.
Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
119:44
Und halten will ich dein Gesetz beständig, immer und ewiglich.
Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
119:45
Und ich werde wandeln in weitem Raume; denn nach deinen Vorschriften habe ich getrachtet.
La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
119:46
Und vor Königen will ich reden von deinen Zeugnissen und mich nicht schämen.
Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
119:47
Und ich werde meine Wonne haben an deinen Geboten, die ich liebe,
Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
119:48
Und werde meine Hände aufheben zu deinen Geboten, die ich liebe; und über deine Satzungen will ich sinnen.
Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
119:49
Gedenke des Wortes an deinen Knecht, auf welches du mich hast harren lassen!
Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
119:50
Dies ist mein Trost in meinem Elende, daß deine Zusage mich belebt hat.
Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
119:51
Die Übermütigen haben mich über die Maßen verspottet; von deinem Gesetz bin ich nicht abgewichen.
De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
119:52
Ich gedachte, Jehova, deiner Rechte von alters her, und ich tröstete mich.
Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
119:53
Zornglut hat mich ergriffen wegen der Gesetzlosen, die dein Gesetz verlassen.
En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
119:54
Deine Satzungen sind meine Gesänge gewesen im Hause meiner Fremdlingschaft.
Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
119:55
Des Nachts habe ich deines Namens gedacht, Jehova, und ich habe dein Gesetz gehalten.
Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
119:56
Dies ist mir geschehen, weil ich deine Vorschriften bewahrt habe.
Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
119:57
Mein Teil, Jehova, habe ich gesagt, ist, deine Worte zu bewahren.
Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
119:58
Von ganzem Herzen habe ich dich angefleht; sei mir gnädig nach deiner Zusage!
Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
119:59
Ich habe meine Wege überdacht, und meine Füße gekehrt zu deinen Zeugnissen.
Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
119:60
Ich habe geeilt und nicht gesäumt, deine Gebote zu halten.
Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
119:61
Die Bande der Gesetzlosen haben mich umgeben; dein Gesetz habe ich nicht vergessen.
De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
119:62
Um Mitternacht stehe ich auf, um dich zu preisen wegen der Rechte deiner Gerechtigkeit.
Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
119:63
Ich bin der Gefährte aller, die dich fürchten, und derer, die deine Vorschriften beobachten.
Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
119:64
Von deiner Güte, Jehova, ist die Erde erfüllt; lehre mich deine Satzungen!
Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
119:65
Du hast Gutes getan an deinem Knechte, Jehova, nach deinem Worte.
Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
119:66
Gute Einsicht und Erkenntnis lehre mich! denn ich habe deinen Geboten geglaubt.
Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
119:67
Bevor ich gedemütigt ward, irrte ich; jetzt aber bewahre ich dein Wort.
Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
119:68
Du bist gut und guttätig; lehre mich deine Satzungen!
Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
119:69
Lügen haben die Übermütigen wider mich erdichtet; ich bewahre deine Vorschriften von ganzem Herzen.
De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
119:70
Ihr Herz ist dick geworden wie Fett; ich habe meine Wonne an deinem Gesetz.
Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
119:71
Es ist gut für mich, daß ich gedemütigt ward, damit ich deine Satzungen lernte.
Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
119:72
Besser ist mir das Gesetz deines Mundes als Tausende von Gold und Silber.
Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
119:73
Deine Hände haben mich gemacht und bereitet; gib mir Einsicht, und ich will deine Gebote lernen.
Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
119:74
Die dich fürchten, werden mich sehen und sich freuen; denn ich habe auf dein Wort geharrt.
De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
119:75
Ich weiß, Jehova, daß deine Gerichte Gerechtigkeit sind und daß du mich gedemütigt hast in Treue.
Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
119:76
Laß doch deine Güte mir zum Troste sein, nach deiner Zusage an deinen Knecht!
La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
119:77
Laß deine Erbarmungen über mich kommen, so werde ich leben; denn dein Gesetz ist meine Wonne.
La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
119:78
Laß beschämt werden die Übermütigen! denn sie haben mich gebeugt ohne Grund; ich, ich sinne über deine Vorschriften.
La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
119:79
Laß sich zu mir kehren, die dich fürchten und die deine Zeugnisse kennen!
La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
119:80
Laß mein Herz untadelig sein in deinen Satzungen, damit ich nicht beschämt werde!
La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
119:81
Meine Seele schmachtet nach deiner Rettung, ich harre auf dein Wort.
Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
119:82
Meine Augen schmachten nach deiner Zusage, indem ich spreche: Wann wirst du mich trösten?
Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
119:83
Denn wie ein Schlauch im Rauche bin ich geworden; deine Satzungen habe ich nicht vergessen.
For jeg er som en skinnsekk i røk; dine forskrifter glemmer jeg ikke.
119:84
Wie viele werden der Tage deines Knechtes sein? Wann wirst du Gericht üben an meinen Verfolgern?
Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
119:85
Die Übermütigen haben mir Gruben gegraben, sie, die nicht nach deinem Gesetz sind.
De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
119:86
Alle deine Gebote sind Treue. Sie haben mich verfolgt ohne Grund: hilf mir!
Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
119:87
Wenig fehlte, so hätten sie mich vernichtet auf der Erde; ich aber, ich habe deine Vorschriften nicht verlassen.
På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
119:88
Belebe mich nach deiner Güte, und ich will bewahren das Zeugnis deines Mundes.
Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
119:89
In Ewigkeit, Jehova, steht dein Wort fest in den Himmeln;
Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
119:90
Von Geschlecht zu Geschlecht währt deine Treue; du hast die Erde festgestellt, und sie steht.
Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
119:91
Nach deinen Verordnungen stehen sie heute da, denn alle Dinge dienen dir.
Til å utføre dine dommer står de der enn idag; for alle ting er dine tjenere.
119:92
Wäre nicht dein Gesetz meine Wonne gewesen, dann würde ich umgekommen sein in meinem Elende.
Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
119:93
Nimmermehr werde ich deine Vorschriften vergessen, denn durch sie hast du mich belebt.
Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
119:94
Ich bin dein, rette mich! denn ich habe nach deinen Vorschriften getrachtet.
Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
119:95
Die Gesetzlosen haben mir aufgelauert, um mich umzubringen; ich achte auf deine Zeugnisse.
De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
119:96
Von aller Vollkommenheit habe ich ein Ende gesehen; sehr ausgedehnt ist dein Gebot.
På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
119:97
Wie liebe ich dein Gesetz! Es ist mein Sinnen den ganzen Tag.
Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
119:98
Weiser als meine Feinde machen mich deine Gebote, denn immer sind sie bei mir.
Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
119:99
Verständiger bin ich als alle meine Lehrer, denn deine Zeugnisse sind mein Sinnen.
Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
119:100
Mehr Einsicht habe ich als die Alten, denn deine Vorschriften habe ich bewahrt.
Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
119:101
Von jedem bösen Pfade habe ich meine Füße zurückgehalten, damit ich dein Wort bewahre.
Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
119:102
Nicht bin ich von deinen Rechten gewichen, denn du, du hast mich unterwiesen.
Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
119:103
Wie süß sind meinem Gaumen deine Worte, mehr als Honig meinem Munde!
Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
119:104
Aus deinen Vorschriften empfange ich Einsicht; darum hasse ich jeden Lügenpfad.
Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
119:105
Dein Wort ist Leuchte meinem Fuße und Licht für meinen Pfad.
Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
119:106
Ich habe geschworen und halte es aufrecht, zu beobachten die Rechte deiner Gerechtigkeit.
Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
119:107
Ich bin über die Maßen gebeugt; Jehova, belebe mich nach deinem Worte!
Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
119:108
Laß dir doch wohlgefallen, Jehova, die freiwilligen Opfer meines Mundes, lehre mich deine Rechte!
La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
119:109
Mein Leben ist stets in meiner Hand, aber dein Gesetz habe ich nicht vergessen.
Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
119:110
Die Gesetzlosen haben mir eine Schlinge gelegt, aber von deinen Vorschriften bin ich nicht abgeirrt.
De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
119:111
Deine Zeugnisse habe ich mir als Erbteil genommen auf ewig, denn meines Herzens Freude sind sie.
Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
119:112
Ich habe mein Herz geneigt, deine Satzungen zu tun ewiglich bis ans Ende.
Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
119:113
Die Doppelherzigen hasse ich, und ich liebe dein Gesetz.
De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
119:114
Mein Bergungsort und mein Schild bist du; auf dein Wort harre ich.
Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
119:115
Weichet von mir, ihr Übeltäter: ich will die Gebote meines Gottes bewahren.
Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
119:116
Unterstütze mich nach deiner Zusage, so werde ich leben; und laß mich nicht beschämt werden in meiner Hoffnung!
Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
119:117
Stütze mich, so werde ich gerettet werden; und ich will stets schauen auf deine Satzungen.
Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
119:118
Verworfen hast du alle, die von deinen Satzungen abirren; denn Lüge ist ihr Trug.
Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
119:119
Wie Schlacken hast du hinweggeräumt alle Gesetzlosen der Erde; darum liebe ich deine Zeugnisse.
Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
119:120
Vor deinem Schrecken schaudert mein Fleisch, und ich fürchte mich vor deinen Gerichten.
Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
119:121
Ich habe Recht und Gerechtigkeit geübt; überlaß mich nicht meinen Bedrückern!
Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
119:122
Sei Bürge für deinen Knecht zum Guten; laß die Übermütigen mich nicht bedrücken!
Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
119:123
Meine Augen schmachten nach deiner Rettung und nach der Zusage deiner Gerechtigkeit.
Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
119:124
Handle mit deinem Knechte nach deiner Güte, und lehre mich deine Satzungen!
Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
119:125
Dein Knecht bin ich, gib mir Einsicht, so werde ich deine Zeugnisse erkennen.
Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
119:126
Es ist Zeit für Jehova zu handeln: sie haben dein Gesetz gebrochen.
Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
119:127
Darum liebe ich deine Gebote mehr als Gold und gediegenes Gold;
Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
119:128
Darum halte ich alle deine Vorschriften für recht; jeden Lügenpfad hasse ich.
Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
119:129
Wunderbar sind deine Zeugnisse, darum bewahrt sie meine Seele.
Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
119:130
Die Eröffnung deines Wortes erleuchtet, gibt Einsicht den Einfältigen.
Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
119:131
Ich habe meinen Mund weit aufgetan und gelechzt, denn ich habe verlangt nach deinen Geboten.
Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
119:132
Wende dich zu mir und sei mir gnädig, wie du gegen die zu tun pflegst, die deinen Namen lieben!
Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
119:133
Befestige meine Schritte in deinem Worte, und laß kein Unrecht mich beherrschen!
Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
119:134
Erlöse mich von der Bedrückung des Menschen, und ich will deine Vorschriften beobachten.
Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
119:135
Laß dein Angesicht leuchten über deinen Knecht, und lehre mich deine Satzungen!
La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
119:136
Wasserbäche fließen herab aus meinen Augen, weil sie dein Gesetz nicht halten.
Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
119:137
Gerecht bist du, Jehova, und gerade sind deine Gerichte.
Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
119:138
Du hast in Gerechtigkeit deine Zeugnisse geboten und in Treue gar sehr.
Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
119:139
Verzehrt hat mich mein Eifer, denn meine Bedränger haben deine Worte vergessen.
Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
119:140
Wohlgeläutert ist dein Wort, und dein Knecht hat es lieb.
Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
119:141
Gering bin ich und verachtet; deine Vorschriften habe ich nicht vergessen.
Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
119:142
Deine Gerechtigkeit ist eine ewige Gerechtigkeit, und dein Gesetz ist Wahrheit.
Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
119:143
Angst und Bedrängnis haben mich erreicht; deine Gebote sind meine Wonne.
Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
119:144
Gerechtigkeit sind deine Zeugnisse ewiglich; gib mir Einsicht, so werde ich leben.
Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
119:145
Von ganzem Herzen habe ich gerufen; erhöre mich, Jehova! ich will deine Satzungen beobachten.
Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
119:146
Zu dir habe ich gerufen, rette mich! und ich will deine Zeugnisse bewahren.
Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
119:147
Der Morgendämmerung bin ich zuvorgekommen und habe geschrieen; auf dein Wort habe ich geharrt.
Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
119:148
Meine Augen sind den Nachtwachen zuvorgekommen, um zu sinnen über dein Wort.
Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
119:149
Höre meine Stimme nach deiner Güte; Jehova, belebe mich nach deinen Rechten!
Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
119:150
Es haben sich genaht, die bösen Plänen nachjagen; fern sind sie von deinem Gesetz.
De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
119:151
Du bist nahe, Jehova; und alle deine Gebote sind Wahrheit.
Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
119:152
Von alters her habe ich aus deinen Zeugnissen gewußt, daß du sie gegründet hast auf ewig.
For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
119:153
Sieh an mein Elend und befreie mich! denn dein Gesetz habe ich nicht vergessen.
Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
119:154
Führe meinen Rechtsstreit und erlöse mich! belebe mich nach deiner Zusage!
Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
119:155
Fern von den Gesetzlosen ist Rettung, denn nach deinen Satzungen trachten sie nicht.
Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
119:156
Deiner Erbarmungen sind viele, Jehova; belebe mich nach deinen Rechten!
Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
119:157
Viele sind meiner Verfolger und meiner Bedränger; von deinen Zeugnissen bin ich nicht abgewichen.
Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
119:158
Die Treulosen habe ich gesehen, und es ekelte mich an, weil sie dein Wort nicht bewahrten.
Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
119:159
Sieh, daß ich deine Vorschriften lieb habe; nach deiner Güte, Jehova, belebe mich!
Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
119:160
Die Summe deines Wortes ist Wahrheit, und alles Recht deiner Gerechtigkeit währt ewiglich.
Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
119:161
Fürsten haben mich verfolgt ohne Ursache; aber vor deinem Worte hat mein Herz sich gefürchtet.
Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
119:162
Ich freue mich über dein Wort wie einer, der große Beute findet.
Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
119:163
Lüge hasse und verabscheue ich; ich liebe dein Gesetz.
Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
119:164
Siebenmal des Tages lobe ich dich um der Rechte deiner Gerechtigkeit willen.
Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
119:165
Große Wohlfahrt haben die, die dein Gesetz lieben, und kein Fallen gibt es für sie.
Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
119:166
Ich habe auf deine Rettung gewartet, Jehova; und deine Gebote habe ich getan.
Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
119:167
Meine Seele hat deine Zeugnisse bewahrt, und ich liebe sie sehr.
Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
119:168
Deine Vorschriften und deine Zeugnisse habe ich bewahrt, denn alle meine Wege sind vor dir.
Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
119:169
Laß mein Schreien nahe vor dich kommen, Jehova; gib mir Einsicht nach deinem Worte!
La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
119:170
Laß vor dich kommen mein Flehen; errette mich nach deiner Zusage!
La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
119:171
Meine Lippen sollen dein Lob hervorströmen lassen, wenn du mich gelehrt hast deine Satzungen.
Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
119:172
Meine Zunge soll laut reden von deinem Worte, denn alle deine Gebote sind Gerechtigkeit.
Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
119:173
Laß deine Hand mir zu Hülfe kommen! denn ich habe deine Vorschriften erwählt.
La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
119:174
Ich sehne mich nach deiner Rettung, Jehova; und dein Gesetz ist meine Wonne.
Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
119:175
Laß meine Seele leben, und sie wird dich loben; und deine Rechte mögen mir helfen!
La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
119:176
Ich bin umhergeirrt wie ein verlorenes Schaf; suche deinen Knecht! denn ich habe deine Gebote nicht vergessen.
Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.

© bibleglot.com