Lamentations 3

ALEPH ego vir videns paupertatem meam in virga indignationis eius

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

ALEPH me minavit et adduxit in tenebris et non in lucem

mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

ALEPH tantum in me vertit et convertit manum suam tota die

ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

BETH vetustam fecit pellem meam et carnem meam contrivit ossa mea

Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

BETH aedificavit in gyro meo et circumdedit me felle et labore

han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

BETH in tenebrosis conlocavit me quasi mortuos sempiternos

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

GIMEL circumaedificavit adversum me ut non egrediar adgravavit conpedem meam

Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

GIMEL sed et cum clamavero et rogavero exclusit orationem meam

Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

GIMEL conclusit vias meas lapidibus quadris semitas meas subvertit

Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

DELETH ursus insidians factus est mihi leo in absconditis

Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

DELETH semitas meas subvertit et confregit me posuit me desolatam

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

DELETH tetendit arcum suum et posuit me quasi signum ad sagittam

han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

HE misit in renibus meis filias faretrae suae

Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

HE factus sum in derisu omni populo meo canticum eorum tota die

hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

HE replevit me amaritudinibus inebriavit me absinthio

med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

VAV et fregit ad numerum dentes meos cibavit me cinere

Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

VAV et repulsa est anima mea oblitus sum bonorum

han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

VAV et dixi periit finis meus et spes mea a Domino

og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

ZAI recordare paupertatis et transgressionis meae absinthii et fellis

At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

ZAI memoria memor ero et tabescet in me anima mea

min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

ZAI hoc recolens in corde meo ideo sperabo

Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

HETH misericordiae Domini quia non sumus consumpti quia non defecerunt miserationes eius

HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

HETH novae diluculo multa est fides tua

hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

HETH pars mea Dominus dixit anima mea propterea expectabo eum

Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

TETH bonus est Dominus sperantibus in eum animae quaerenti illum

Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

TETH bonum est praestolari cum silentio salutare Domini

det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

TETH bonum est viro cum portaverit iugum ab adulescentia sua

godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

IOTH sedebit solitarius et tacebit quia levavit super se

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

IOTH ponet in pulvere os suum si forte sit spes

han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

IOTH dabit percutienti se maxillam saturabitur obprobriis

Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

CAPH quia non repellet in sempiternum Dominus

Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

CAPH quia si abiecit et miserebitur secundum multitudinem misericordiarum suarum

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

CAPH non enim humiliavit ex corde suo et abiecit filios hominis

ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

LAMED ut contereret sub pedibus suis omnes vinctos terrae

Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

LAMED ut declinaret iudicium viri in conspectu vultus Altissimi

når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

LAMED ut perverteret hominem in iudicio suo Dominus ignoravit

når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

MEM quis est iste qui dixit ut fieret Domino non iubente

Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

MEM ex ore Altissimi non egredientur nec mala nec bona

Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

MEM quid murmuravit homo vivens vir pro peccatis suis

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

NUN scrutemur vias nostras et quaeramus et revertamur ad Dominum

Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

NUN levemus corda nostra cum manibus ad Dominum in caelos

løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

NUN nos inique egimus et ad iracundiam provocavimus idcirco tu inexorabilis es

vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

SAMECH operuisti in furore et percussisti nos occidisti nec pepercisti

men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

SAMECH opposuisti nubem tibi ne transeat oratio

hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

SAMECH eradicationem et abiectionem posuisti me in medio populorum

til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

FE aperuerunt super nos os suum omnes inimici

De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

FE formido et laqueus facta est nobis vaticinatio et contritio

Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

FE divisiones aquarum deduxit oculus meus in contritione filiae populi mei

Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

AIN oculus meus adflictus est nec tacuit eo quod non esset requies

Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

AIN donec respiceret et videret Dominus de caelis

før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

AIN oculus meus depraedatus est animam meam in cunctis filiabus urbis meae

Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

SADE venatione ceperunt me quasi avem inimici mei gratis

Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

SADE lapsa est in lacu vita mea et posuerunt lapidem super me

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

SADE inundaverunt aquae super caput meum dixi perii

Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

COPH invocavi nomen tuum Domine de lacis novissimis

Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

COPH vocem meam audisti ne avertas aurem tuam a singultu meo et clamoribus

du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

COPH adpropinquasti in die quando invocavi te dixisti ne timeas

Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

RES iudicasti Domine causam animae meae redemptor vitae meae

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

RES vidisti Domine iniquitatem adversum me iudica iudicium meum

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

RES vidisti omnem furorem universas cogitationes eorum adversum me

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

SEN audisti obprobria eorum Domine omnes cogitationes eorum adversum me

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

SEN labia insurgentium mihi et meditationes eorum adversum me tota die

mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

SEN sessionem eorum et resurrectionem eorum vide ego sum psalmus eorum

Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

THAU reddes eis vicem Domine iuxta opera manuum suarum

Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

THAU dabis eis scutum cordis laborem tuum

gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

THAU persequeris in furore et conteres eos sub caelis Domine

forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.