Lamentations 3

I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath.
Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
He hath led me, and brought me into darkness, but not into light.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day.
ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
My flesh and my skin hath he made old; he hath broken my bones.
Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
He hath builded against me, and compassed me with gall and travail.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
He hath set me in dark places, as they that be dead of old.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer.
Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
He hath inclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
I was a derision to all my people; and their song all the day.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
And I said, My strength and my hope is perished from the LORD:
og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall.
At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me.
min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
This I recall to my mind, therefore have I hope.
Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
It is of the LORD'S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not.
HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
They are new every morning: great is thy faithfulness.
hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.
The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him.
Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the LORD.
det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him.
Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope.
han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach.
Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
For the Lord will not cast off for ever:
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies.
har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
To crush under his feet all the prisoners of the earth,
Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
To turn aside the right of a man before the face of the most High,
når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
To subvert a man in his cause, the Lord approveth not.
når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not?
Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good?
Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Let us search and try our ways, and turn again to the LORD.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through.
hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
All our enemies have opened their mouths against us.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission,
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Till the LORD look down, and behold from heaven.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
I called upon thy name, O LORD, out of the low dungeon.
Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry.
du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not.
Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life.
Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
O LORD, thou hast seen my wrong: judge thou my cause.
HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their imaginations against me;
du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Behold their sitting down, and their rising up; I am their musick.
Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Render unto them a recompence, O LORD, according to the work of their hands.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Give them sorrow of heart, thy curse unto them.
gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the LORD.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.