Lamentations 3

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

ALEPH ego vir videns paupertatem meam in virga indignationis eius

mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

ALEPH me minavit et adduxit in tenebris et non in lucem

ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

ALEPH tantum in me vertit et convertit manum suam tota die

Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

BETH vetustam fecit pellem meam et carnem meam contrivit ossa mea

han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

BETH aedificavit in gyro meo et circumdedit me felle et labore

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

BETH in tenebrosis conlocavit me quasi mortuos sempiternos

Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

GIMEL circumaedificavit adversum me ut non egrediar adgravavit conpedem meam

Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

GIMEL sed et cum clamavero et rogavero exclusit orationem meam

Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

GIMEL conclusit vias meas lapidibus quadris semitas meas subvertit

Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

DELETH ursus insidians factus est mihi leo in absconditis

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

DELETH semitas meas subvertit et confregit me posuit me desolatam

han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

DELETH tetendit arcum suum et posuit me quasi signum ad sagittam

Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

HE misit in renibus meis filias faretrae suae

hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

HE factus sum in derisu omni populo meo canticum eorum tota die

med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

HE replevit me amaritudinibus inebriavit me absinthio

Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

VAV et fregit ad numerum dentes meos cibavit me cinere

han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

VAV et repulsa est anima mea oblitus sum bonorum

og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

VAV et dixi periit finis meus et spes mea a Domino

At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

ZAI recordare paupertatis et transgressionis meae absinthii et fellis

min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

ZAI memoria memor ero et tabescet in me anima mea

Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

ZAI hoc recolens in corde meo ideo sperabo

HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

HETH misericordiae Domini quia non sumus consumpti quia non defecerunt miserationes eius

hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

HETH novae diluculo multa est fides tua

Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

HETH pars mea Dominus dixit anima mea propterea expectabo eum

Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

TETH bonus est Dominus sperantibus in eum animae quaerenti illum

det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

TETH bonum est praestolari cum silentio salutare Domini

godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

TETH bonum est viro cum portaverit iugum ab adulescentia sua

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

IOTH sedebit solitarius et tacebit quia levavit super se

han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

IOTH ponet in pulvere os suum si forte sit spes

Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

IOTH dabit percutienti se maxillam saturabitur obprobriis

Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

CAPH quia non repellet in sempiternum Dominus

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

CAPH quia si abiecit et miserebitur secundum multitudinem misericordiarum suarum

ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

CAPH non enim humiliavit ex corde suo et abiecit filios hominis

Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

LAMED ut contereret sub pedibus suis omnes vinctos terrae

når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

LAMED ut declinaret iudicium viri in conspectu vultus Altissimi

når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

LAMED ut perverteret hominem in iudicio suo Dominus ignoravit

Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

MEM quis est iste qui dixit ut fieret Domino non iubente

Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

MEM ex ore Altissimi non egredientur nec mala nec bona

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

MEM quid murmuravit homo vivens vir pro peccatis suis

Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

NUN scrutemur vias nostras et quaeramus et revertamur ad Dominum

løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

NUN levemus corda nostra cum manibus ad Dominum in caelos

vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

NUN nos inique egimus et ad iracundiam provocavimus idcirco tu inexorabilis es

men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

SAMECH operuisti in furore et percussisti nos occidisti nec pepercisti

hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

SAMECH opposuisti nubem tibi ne transeat oratio

til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

SAMECH eradicationem et abiectionem posuisti me in medio populorum

De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

FE aperuerunt super nos os suum omnes inimici

Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

FE formido et laqueus facta est nobis vaticinatio et contritio

Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

FE divisiones aquarum deduxit oculus meus in contritione filiae populi mei

Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

AIN oculus meus adflictus est nec tacuit eo quod non esset requies

før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

AIN donec respiceret et videret Dominus de caelis

Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

AIN oculus meus depraedatus est animam meam in cunctis filiabus urbis meae

Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

SADE venatione ceperunt me quasi avem inimici mei gratis

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

SADE lapsa est in lacu vita mea et posuerunt lapidem super me

Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

SADE inundaverunt aquae super caput meum dixi perii

Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

COPH invocavi nomen tuum Domine de lacis novissimis

du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

COPH vocem meam audisti ne avertas aurem tuam a singultu meo et clamoribus

Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

COPH adpropinquasti in die quando invocavi te dixisti ne timeas

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

RES iudicasti Domine causam animae meae redemptor vitae meae

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

RES vidisti Domine iniquitatem adversum me iudica iudicium meum

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

RES vidisti omnem furorem universas cogitationes eorum adversum me

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

SEN audisti obprobria eorum Domine omnes cogitationes eorum adversum me

mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

SEN labia insurgentium mihi et meditationes eorum adversum me tota die

Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

SEN sessionem eorum et resurrectionem eorum vide ego sum psalmus eorum

Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

THAU reddes eis vicem Domine iuxta opera manuum suarum

gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

THAU dabis eis scutum cordis laborem tuum

forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

THAU persequeris in furore et conteres eos sub caelis Domine