Lamentations 3

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath.
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
He hath led me, and brought me into darkness, but not into light.
ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day.
Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
My flesh and my skin hath he made old; he hath broken my bones.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
He hath builded against me, and compassed me with gall and travail.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
He hath set me in dark places, as they that be dead of old.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy.
Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
He hath inclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
I was a derision to all my people; and their song all the day.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity.
og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
And I said, My strength and my hope is perished from the LORD:
At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall.
min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me.
Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
This I recall to my mind, therefore have I hope.
HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
It is of the LORD'S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not.
hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
They are new every morning: great is thy faithfulness.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.
The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him.
Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him.
det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the LORD.
godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him.
han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope.
Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
For the Lord will not cast off for ever:
har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men.
Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
To crush under his feet all the prisoners of the earth,
når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
To turn aside the right of a man before the face of the most High,
når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
To subvert a man in his cause, the Lord approveth not.
Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not?
Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins?
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Let us search and try our ways, and turn again to the LORD.
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied.
hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
All our enemies have opened their mouths against us.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people.
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission,
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Till the LORD look down, and behold from heaven.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off.
Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
I called upon thy name, O LORD, out of the low dungeon.
du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry.
Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not.
Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life.
HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
O LORD, thou hast seen my wrong: judge thou my cause.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me.
du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their imaginations against me;
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day.
Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Behold their sitting down, and their rising up; I am their musick.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Render unto them a recompence, O LORD, according to the work of their hands.
gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Give them sorrow of heart, thy curse unto them.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the LORD.