Lamentations 3

Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

Mwen se yon nonm ki konnen mizè moun gen pou pase lè Bondye ankòlè sou yo, lè Bondye ap pini yo.

mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

Li trennen m', li fè m' mache nan fènwa san yon ti limyè pou klere m'.

ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

Tout lajounen, l'ap plede bat mwen san rete.

Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

Po kò m' fin chire, vyann mwen parèt deyò konsa. Li kraze tout zo nan kò m'.

han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

Li fèmen m' nan yon koridò mizè ak lafliksyon.

lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Li fè m' rete kote ki fènwa a tankou moun mouri yo.

Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

Li moute yon miray, li fèmen kote m' ye a, m' pa ka chape. Li mare m' ak gwo chenn.

Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

Tout rele mwen rele byen fò, pesonn p'ap tande m'.

Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

Li simen gwo wòch toupatou sou wout mwen. Kote m' vire, chak pa mwen fè, m' bite.

Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

Tankou yon lous, li biske kò l', l'ap veye m'. Tankou yon lyon, li kache, l'ap tann mwen.

han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

Li fè m' tonbe nan bwa. Li filange tout kò m'. Lèfini, li lage m'.

han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

Li mete flèch nan banza li, li vize. Se sou mwen l'ap voye yo.

Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

Li fè flèch li yo antre fon nan kò m'.

hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

Tout moun nan peyi a ap pase m' nan betiz. Se toutan y'ap fè chante sou mwen.

med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

Li plen vant mwen ak manje anmè kou fyèl. Li fè m' bwè labsent jouk mwen sou.

Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

Li fwote tout figi m' atè, li fè m' kase dan m' nan wòch.

han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

Mwen pa konnen sa yo rele kè poze. Mwen bliye sa yo rele kè kontan.

og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

Mwen di: M' pa gen lontan pou m' viv ankò. M' pèdi tout espwa mwen te gen nan Bondye.

At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

Lè m' chonje nan ki mizè mwen ye, jan m'ap mache pwonmennen san rete, se tankou yon labsent, yon fyèl m'ap vale.

min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

Wi, lè m' chonje sa, kè m' sere, m' santi kè m' ap rache

Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

Men, mwen reprann kouraj lè m' chonje yon sèl bagay.

HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

Seyè a pa janm sispann renmen nou. L'ap toujou gen pitye pou nou.

hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

Tankou solèy la ki leve chak maten konsa tou l'ap toujou kenbe pawòl li.

Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

Mwen di: Se Seyè a ki tout mwen. Se nan li mwen mete tout espwa m'.

Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

Seyè a bon pou tout moun ki mete konfyans yo nan li, pou moun k'ap konte sou li.

det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

Sa bon pou nou rete dousman ap tann li vin delivre nou.

godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

Sa bon pou nou aprann sipòte depi nou tou jenn.

Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

Lè Bondye ap manyen ak nou, ann chita pou kont nou san di anyen.

han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

Nou pa bezwen plenyen. Nou pa janm konnen, ka gen espwa toujou.

Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

Se pou n' pare figi n' pou n' pran souflèt. Se pou n' asepte tou sa yo fè nou.

Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

Bondye sèl Mèt la p'ap janm lage nou nèt.

har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

Li ka fè nou lapenn, men l'ap gen pitye pou nou paske li renmen nou anpil.

ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

Li pa pran plezi nan fè nou soufri, ni nan ban nou lapenn.

Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

Atò, se konnen Seyè a, Bondye sèl Mèt la, pa konnen lè y'ap kraze prizonye anba baton,

når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

lè yo derefize rekonèt dwa Bondye ban nou,

når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

lè y'ap bay move jijman nan tribinal! Atò, se konnen li pa konnen!

Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

Depi Bondye Sèl Mèt la pale, se fini! Sa l' di se sak fèt.

Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

Tou sa ki rive an byen osinon an mal, se li menm ki penmèt sa.

Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

Lè nou anba bwa pou peche nou yo sa nou bezwen plenyen fè!

Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

Annou gade jan n'ap mennen bak nou! Ann egzaminen byen jan n'ap viv la! Lèfini, ann tounen vin jwenn Bondye!

løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

Ann leve bra nou nan syèl la, ann lapriyè nan pye l'!

vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

Nou peche, nou kenbe tèt avè ou! Men, ou menm ou pa padonnen nou.

men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

Ou move pi rèd, ou fann nan kò nou! Ou te san pitye. Ou touye nou.

hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

Ou vlope kò ou nan yon gwo nwaj nwa pou lapriyè nou pa rive nan zòrèy ou.

til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

Ou fè nou tounen yon depotwa, yon pil fatra nan mitan lòt nasyon sou latè yo.

De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

Tout lènmi nou yo ap lave bouch yo sou nou.

Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

N'ap viv ak kè sote, si se pa lanmò, se gwo danje, se gwo malè!

Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

De je m' yo ap ponpe dlo tankou larivyè, lè m' wè malè ki tonbe sou pèp mwen an!

Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

Dlo ap koule nan je m' san rete. Li p'ap janm sispann,

før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

jouk jou Seyè a va rete nan syèl la, l'a voye je l' gade, l'a wè!

Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

Wi, kè m' fè m' mal pou m' wè sa ki rive moun lavil mwen yo!

Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

Yon bann moun ki pa vle wè m' san m' pa fè yo anyen pran kouri dèyè m' tankou yon zwazo y'ap chache pran.

de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

Yo lage m' tou vivan nan yon twou. Yo fèmen bouch twou a ak wòch.

Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

Dlo te prèt pou kouvri tèt mwen. Mwen di: Fwa sa a m' pran!

Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

Nan twou kote m' te ye a, Seyè, mwen rele ou!

du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

Ou tande vwa m'. Tanpri, pa bouche zòrèy ou lè m'ap lapriyè nan pye ou.

Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

Wi, lè m' rele ou, ou pwoche. Ou di m' mwen pa bezwen pè!

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

Bondye Sèl Mèt, ou pran ka m' an konsiderasyon. Ou sove lavi m'.

HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

Seyè, ou wè tout lenjistis y'ap fè m'. Tanpri, defann kòz mwen.

Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

Ou wè jan yo soti pou pwofite sou mwen, jan y'ap fè konplo pou touye m'.

du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

Seyè, ou tande jan y'ap joure m'. Ou konnen konplo y'ap fè sou do m'.

mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

Tout lajounen, y'ap pale sou mwen, y'ap fè plan.

Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

Gade yo non! Depi maten jouk aswè yo chita ap fè chante sou do m'!

Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

Seyè, se pou ou pini yo pou tou sa yo fè.

gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

Madichonnen yo! Fè yo pèdi tèt yo!

forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

Move sou yo, Seyè! Pati dèyè yo! Disparèt yo sou latè!