Psalms 78

(En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

quae audivimus et cognovimus et patres nostri narraverunt nobis

jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

non sunt abscondita a filiis eorum a generatione sequenti narrante laudes Domini et potentiam eius et mirabilia eius quae fecit

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

statuit contestationem Iacob et legem posuit in Israhel quae mandavit patribus nostris ut docerent filios suos

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

ut cognosceret generatio subsequens filii nascituri surgent et narrabunt filiis suis

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

ut ponant in Deo spem suam et non obliviscantur cogitationum eius et mandata eius custodiant

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

ut non sint sicut patres eorum generatio declinans et provocans generatio quae non praeparavit cor suum et non credidit Deo spiritus eius

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

filii Efraim intendentes et mittentes arcum terga verterunt in die belli

ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

non custodierunt pactum Dei sui et in lege eius noluerunt ingredi

- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

et obliti sunt commutationum eius et mirabilium eius quae ostendit eis

Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

coram patribus eorum fecit mirabilia in terra Aegypto in regione Taneos

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

divisit mare et transduxit eos et stare fecit aquas quasi acervum

Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

et duxit eos in nube per diem et tota nocte in lumine ignis

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

scidit petram in deserto et potum dedit quasi de abyssis magnis

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

et eduxit rivos de petra et elicuit quasi flumina aquas

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

et addiderunt ultra peccare ei ut provocarent Excelsum in invio

han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

et temptaverunt Deum in cordibus suis petentes cibum animae suae

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

et loquentes contra Deum dicebant numquid poterit Deus ponere mensam in solitudine

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

ecce percussit petram et fluxerunt aquae et torrentes inundaverunt numquid et panem poterit dare aut praeparare carnem populo suo

de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

ideo audivit Dominus et non distulit et ignis accensus est in Iacob et furor ascendit in Israhel

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

quia non crediderunt Deo nec habuerunt fiduciam in salutari eius

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

et praecepit nubibus desuper et portas caeli aperuit

fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

et pluit super eos man ut comederent et triticum caeli dedit eis

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

panem fortium comedit vir cibaria misit eis in saturitatem

og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

abstulit eurum de caelo et induxit in fortitudine sua africum

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

et pluit super eos quasi pulverem carnes et quasi harenam maris volatilia pinnata

Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

et ceciderunt in medio castrorum eius in circuitu tabernaculorum eius

Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

et comederunt et saturati sunt nimis et desiderium eorum adtulit eis

lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

non indiguerunt de cupiditate sua cum adhuc cibus esset in ore eorum

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

furor ergo Dei ascendit super eos et occidit pingues eorum et electos Israhel incurvavit

Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

in omnibus his peccaverunt ultra et non crediderunt mirabilibus eius

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

et consumpsit in vanitate dies eorum et annos eorum velociter

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

si occidebat eos tunc requirebant eum et convertebantur et diluculo consurgebant ad Deum

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

et recordabantur quia Deus fortitudo eorum et Deus excelsus redemptor eorum

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

et lactaverunt eum in ore suo et lingua sua mentiti sunt ei

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

cor autem eorum non erat firmum cum eo nec permanserunt in pacto eius

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

ipse vero misericors propitiabitur iniquitati et non disperdet multumque avertit iram suam et non suscitavit totum furorem suum

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

sed recordatus est quia caro essent spiritus vadens et non revertens

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

quotiens provocaverunt eum in deserto adflixerunt eum in solitudine

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

et conversi sunt et temptaverunt Deum et Sanctum Israhel concitaverunt

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

non sunt recordati manus eius diei qua redemit eos a tribulante

De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

qui fecit in Aegypto signa sua et ostenta sua in regione Taneos

hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

qui convertit in sanguine fluvios eorum et rivos eorum ut non biberent

da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

qui inmisit eis genus omne muscarum ut comederent eos et ranas ut disperderent eos

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

qui dedit brucho germen eorum et laborem eorum lucustae

sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

qui occidit in grandine vineas eorum et sycomoros eorum in frigore

gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

qui tradidit grandini pascua eorum et iumenta eorum volucribus

slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

qui misit in eos iram furoris sui indignationem et comminationem et angustiam inmissionem angelorum malorum

prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

munivit semitam furori suo non pepercit morti animae eorum et animantia eorum pesti tradidit

Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

et percussit omne primogenitum in Aegypto principium partus in tabernaculis Cham

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

et tulit veluti oves populum suum et minavit eos sicut gregem in deserto

alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

et duxit eos cum fiducia et absque timore inimicos autem eorum operuit mare

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

et adduxit eos ad terminum sanctificatum suum montem istum quem possedit dextera eius et eiecit a facie eorum gentes et possidere eos fecit in funiculo hereditatem

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

et conlocavit in tabernaculis eorum tribus Israhel

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

et temptaverunt et provocaverunt Deum excelsum et testimonia eius non custodierunt

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

et aversi sunt et praevaricati sunt ut patres eorum incurvati sunt quasi arcus inutilis

Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

et provocaverunt eum in excelsis suis et in sculptilibus suis ad aemulandum concitaverunt

de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

audivit Deus et non distulit et proiecit vehementer Israhel

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

et reliquit tabernaculum Selo tentorium quod conlocavit inter homines

Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

tradidit in captivitatem gloriam suam et decorem suum in manu hostis

han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

et conclusit in gladio populum suum et in hereditate sua non distulit

han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

iuvenes eius devoravit ignis et virgines eius nemo luxit

prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

sacerdotes eius gladio ceciderunt et viduae eius non sunt fletae

Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

et evigilavit quasi dormiens Dominus quasi fortis post crapulam vini

dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

et percussit hostes suos retrorsum obprobrium sempiternum dedit eos

Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

et proiecit tabernaculum Ioseph et tribum Efraim non elegit

han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

sed elegit tribum Iuda montem Sion quem dilexit

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

et aedificavit in similitudinem monoceroton sanctuarium suum quasi terram fundavit illud in saeculum

han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

et elegit David servum suum et tulit eum de gregibus ovium sequentem fetas adduxit eum

han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

ut pasceret Iacob populum eius et Israhel hereditatem eius

Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

qui pavit eos in simplicitate cordis sui et in prudentia manuum suarum dux eorum fuit

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

canticum Asaph Deus venerunt gentes in hereditatem tuam polluerunt templum sanctum tuum posuerunt Hierusalem in acervis lapidum

han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.

dederunt cadavera servorum tuorum escam volatilibus caeli carnes sanctorum tuorum bestiis terrae