Psalms 78

He Makiri na Ahapa. Kia anga mai te taringa, e toku iwi, ki taku ture: tahuri mai o koutou taringa ki nga kupu a toku mangai.

(En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

Ka puaki te kupu whakarite i toku mangai, ka korerotia e ahau nga mea ngaro onamata:

jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

I rongo nei, i matau nei tatou, i korero ai hoki o tatou matua ki a tatou.

hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

E kore e huna e matou i a ratou tamariki: me whakaatu ki to muri whakatupuranga nga whakamoemiti ki a Ihowa, me tona kaha, me ana mahi whakamiharo i mea ai ia.

vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Kua pumau hoki i a ia he whakaaturanga i roto i a Hakopa, kua takoto he ture i roto i a Iharaira: a whakahaua mai ana e ia o tatou tupuna, kia whakaakona ki a ratou tamariki.

Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

Kia matauria ai e to muri whakatupuranga, e nga tamariki e whanau, e ara ake a mua: mo ta ratou whakaatu ki a ratou tamariki.

at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

Kia u ai ta ratou tumanako ki te Atua, kei wareware hoki ki nga mahi a te Atua: engari kia mau ki ana whakahau.

så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

Kei rite hoki ki o ratou tupuna, ki te whakatupuranga whakakeke, tutu, ki te whakatupuranga kihai nei i whakatikatika i to ratou ngakau, kihai hoki i u to ratou wairua ki te Atua.

ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

He hunga mau patu nga tama a Eparaima, he hunga hapai kopere, heoi tahuri ana ratou i te ra o te tatauranga.

- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

Kihai i puritia e ratou te kawenata a te Atua; kihai ano i pai ki te haere i tana ture;

Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

Heoi, kua wareware ki ana mahi, me ana mea whakamiharo i whakakitea e ia ki a ratou.

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

He mea whakamiharo ana mahi i te aroaro o o ratou tupuna, i te whenua o Ihipa, i te parae o Toana.

Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

Tapahia ana e ia te moana, a meinga ana ratou kia whiti: tu ake i a ia nga wai ano he puranga.

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

He mea arahi ratou e ia i te awatea ki te kapua: i te roa hoki o te po ki te marama o te ahi.

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

I wahia e ia nga kohatu i te koraha; a me te mea no nga rire nui tana wai hei inu ma ratou.

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

Puta mai ana i a ia he awa i roto i te kamaka: meinga ana nga wai kia heke, ano he waipuke.

han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

Heoi ka hara ano ratou ki a ia: whakatoi ana ki te Runga Rawa i te koraha.

Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

Na kei te whakamatautau to ratou ngakau i te Atua, kei te inoi kai ma to ratou hiahia.

de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

I korero kino ano ratou ki te Atua, i mea; E ahei ranei i te Atua te taka he tepu ki te koraha?

de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Nana, ko tana patunga i te kohatu, ka pakaru mai te wai, a puke ana nga awa: e taea ano ranei e ia te homai taro, e pae ranei i a ia he kikokiko ma tana iwi?

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

Na ko te rongonga o Ihowa, na ka riri: a toro ana te kapura ki a Hakopa, puta ake ana te riri ki a Iharaira;

Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

Mo ratou kihai i whakapono ki te Atua, kihai ano i whakawhirinaki ki tana whakaoranga.

fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

Nana nei hoki i whakahau nga kapua i runga, i whakatuwhera nga tatau o te rangi.

Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

A whakauaina iho te mana ki runga ki a ratou hei kai; homai ana hoki e ia te witi o te rangi ma ratou.

og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

Kai ana te tangata i ta te anahera kai: i tukua e ia he kai ma ratou, a makona noa.

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

I whakaohokia e ia te marangai i te rangi: i takina ano te tonga e tona kaha.

Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

A whakauaina iho e ia te kikokiko ki a ratou ano he puehu; he manu whai pakau ano he one no te moana.

Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

A whakangahorotia iho e ia ki waenganui i to ratou puni: ki o ratou nohoanga a tawhio noa.

lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Na kai ana ratou, tino makona; i tukua hoki e ia ki a ratou ta ratou i hiahia ai:

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

Kihai ratou i ngaruru ki ta ratou i hiahia ai; a i roto tonu ta ratou kai i o ratou mangai,

Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

Na ka pa te riri o te Atua ki a ratou, a patua iho e ia te hunga tetere o ratou; piko ana i a ia nga taitamariki o Iharaira.

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

Ahakoa pa katoa tenei, i hara ano ratou, kihai ano i whakapono ki ana mahi whakamiharo.

Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

I whakapaua ai e ia o ratou ra ki te horihori, o ratou tau ki te potatutatu.

Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

Ka patua ratou e ia, na, ka rapu ratou i a ia, a ka hoki, ka ui wawe ki te Atua.

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

Ka mahara hoki ko te Atua to ratou kohatu, ko te Atua, ko te Runga Rawa, to ratou kaihoko.

kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

Otiia kei te patipati o ratou mangai ki a ia, a teka ana o ratou arero ki a ia.

De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

Kihai hoki to ratou ngakau i tika ki a ia; kihai ano ratou i u ki tana kawenata.

deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Ko tana ia, he aroha; hipokina ana e ia te he, kihai ano i whakangaro: ae ra, he maha ana whakahokinga iho i tona riri, a kihai i oho katoa tona riri.

Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

I mahara hoki ia he kikokiko nei ratou: he hau e pahure atu ana, a e kore e hoki mai.

han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Ano te tini o a ratou whakatoinga i a ia i te koraha, o a ratou whakapouritanga i a ia i te tahora!

Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

Hoki whakamuri ana ratou, whakamatautau ana i te Atua: whakatoia ana e ratou te Mea Tapu o Iharaira.

De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

Kihai ratou i mahara ki tona ringa, ki te ra i whakaorangia ai ratou e ia i te hoariri;

hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

Ki tana meatanga i ana tohu ki Ihipa, i ana merekara ki te parae o Toana;

da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

I puta ke ai i a ia o ratou awa hei toto, me o ratou manga wai, te inu ai ratou.

forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

I tonoa ai e ia he huihuinga namu ki a ratou, a pau iho ratou; he poroka, i huna ai ratou.

sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

A hoatu ana e ia o ratou hua ki te moka; me to ratou mauiui ki te mawhitiwhiti.

gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

Whakamatea ana e ia a ratou waina ki te whatu, a ratou rakau hikamora ki te haupapa.

slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

Tukua ana e ia a ratou kararehe ma te whatu, a ratou kahui ma nga uira.

prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

I tukua whakareretia e ia ki a ratou tona riri, aritarita, weriweri, me te raruraru; he whakaeke na nga anahera kino.

Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

A whakatikaia ana e ia he ara mo tona riri; kihai i tohungia to ratou wairua kei mate: otiia tukua ana e ia to ratou ora ki te mate uruta.

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

Na patua iho e ia nga matamua i Ihipa, te muanga o to ratou kaha i nga teneti o Hama.

alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

Otira arahina ana e ia ana ake tangata ano he hipi; whakahaerea ana ratou e ia i te koraha ano he kahui.

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

Na ka arahina marietia ratou e ia, te wehi ratou: ko o ratou hoariri ia taupokina iho e te moana.

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Na ka kawea ratou e ia ki te rohe o tona wahi tapu, ki tenei maunga, i hokona nei e tona matau.

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

Peia ana e ia nga tauiwi i to ratou aroaro: a wehea ana e ia he kainga mo ratou ki te aho, whakanohoia iho nga hapu o Iharaira ki o ratou teneti.

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Heoi ka whakamatauria, ka whakatoia e ratou te Atua, te Runga Rawa; kihai hoki i mau ki ana whakaaturanga;

Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

A hoki whakamuri ana, mahi hianga ana, pera ana me o ratou matua: parori ke ana ratou, he pera me te kopere tinihanga.

de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

Na ko o ratou wahi tiketike hei whakapataritari i a ia; ko o ratou whakapakoko hei mea i a ia kia hae.

de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

I te rongonga o te Atua, ka riri, ka tino whakarihariha hoki ki a Iharaira.

Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

A mahue ake i a ia te tapenakara a Hiro, te teneti i whakaturia e ia ki waenganui i nga tangata;

han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

A tukua ana e ia tona kaha hei whakarau, tona kororia ki te ringa o te hoariri.

han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

I tukua atu ano e ia tana iwi ma te hoari; a i riri ki tona kainga tupu.

prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

Pau ake a ratou taitama i te ahi; kihai ano a ratou kotiro i marenatia.

Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

I hinga o ratou tohunga i te hoari; kihai hoki i tangi a ratou pouaru.

dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

Na ka maranga te Ariki ano ko tetahi i te moe, me te tangata kaha e hamama ana i te waina.

Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

A patua iho e ia a muri o ona hoariri, meinga ana ratou e ia hei taunutanga mo ake tonu atu.

han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

I whakakahore ano ia ki te teneti a Hohepa: a kihai i whiriwhiri i te hapu o Eparaima;

Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

Heoi ko te hapu o Hura tana i whiriwhiri ai, ko Maunga Hiona tana i aroha ai.

han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

A whakaturia ana e ia tona wahi tapu kia pera me nga wahi teitei; me te whenua i whakapumautia e ia mo ake tonu atu.

han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

I whiriwhiria ano e ia a Rawiri, tana pononga: he mea tango nana i nga kainga hipi:

Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

Mauria ana mai e ia i te whai i nga hipi whaereere, hei whangai i a Hakopa, i tana iwi, i a Iharaira hoki, i tona kainga tupu.

hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

A rite tonu ki te tapatahi o tona ngakau tana whangai i a ratou: he arahi mohio hoki ta tona ringa i a ratou.

han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.