Luke 1

Poněvadž mnozí usilovali sepsati pořádně vypravování těch věcí, kteréž jsou u nás jisté,

Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,

Jakž jsou nám vydali ti, kteřížto od počátku sami viděli, a služebníci toho Slova byli,

således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,

Vidělo se i mně, kterýž jsem toho všeho pravé povědomosti došel, tobě z gruntu o tom pořádně vypsati, výborný Theofile,

så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,

Abys zvěděl jistotu těch věcí, jimž jsi vyučován.

forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.

Byl za dnů Herodesa krále Judského kněz nějaký, jménem Zachariáš, z třídy Abiášovy, a manželka jeho ze dcer Aronových, a jméno její Alžběta.

I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.

Byli pak oba spravedliví před obličejem Božím, chodíce ve všech přikázáních a spravedlnostech Páně bez úhony.

De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.

A neměli plodu, protože Alžběta byla neplodná, a oba se byli zstarali ve dnech svých.

Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.

I stalo se, když on úřad kněžský konal v pořádku třídy své před Bohem,

Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,

Že vedle obyčeje úřadu kněžského los naň přišel, aby položil zápal, vejda do chrámu Páně.

at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;

A všecko množství lidu bylo vně, modlíce se v hodinu zápalu.

og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.

Tedy ukázal se jemu anděl Páně, stoje na pravé straně oltáře zápalu.

Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.

A uzřev jej Zachariáš, zstrašil se, a bázeň připadla na něj.

Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.

I řekl jemu anděl: Neboj se, Zachariáši, neboť jest uslyšána modlitba tvá, a Alžběta manželka tvá porodí tobě syna, a nazůveš jméno jeho Jan.

Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;

Z čehož budeš míti radost a veselé, a mnozí z jeho narození budou se radovati.

og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.

Bude zajisté veliký před obličejem Páně, a vína i nápoje opojného nebudeť píti, a Duchem svatým bude naplněn hned od života matky své.

For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;

A mnohé z synů Izraelských obrátí ku Pánu Bohu jejich.

og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,

Neboť, on předejde před obličejem jeho v duchu a v moci Eliášově, aby obrátil srdce otců k synům, a nevěřící k opatrnosti spravedlivých, aby tak připravil Pánu lid hotový.

og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.

I řekl Zachariáš k andělu: Po čemž to poznám? Nebo já starý jsem, a manželka má zstarala se ve dnech svých.

Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.

Odpověděv anděl, řekl jemu: Jáť jsem Gabriel, kterýž stojím před obličejem Božím, a poslán jsem, abych mluvil s tebou, a tyto věci veselé tobě zvěstoval.

Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;

A aj, budeš němý, a nebudeš moci mluviti až do toho dne, v kterémž se tyto věci stanou, protože jsi neuvěřil řečem mým, kteréž se naplní časem svým.

og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.

Lid pak očekával Zachariáše, a divili se, že on tak prodléval v chrámě.

Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.

Vyšed pak, nemohl mluviti k nim. I srozuměli, že vidění viděl v chrámě. Nebo on návěští jim dával, a zůstal němý.

Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.

I stalo se, když se vyplnili dnové konání úřadu jeho, odšel do domu svého.

Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.

A po těch dnech počala Alžběta manželka jeho, a tajila se za pět měsíců, řkuci:

Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:

Že tak mi učinil Pán ve dnech, v nichžto vzezřel, aby odjal mé pohanění mezi lidmi.

Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.

V měsíci pak šestém poslán jest anděl Gabriel od Boha do města Galilejského, kterémuž jméno Nazarét,

Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,

Ku panně zasnoubené muži, kterémuž jméno bylo Jozef, z domu Davidova, a jméno panny Maria.

til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.

I všed k ní anděl, dí: Zdráva milosti došlá, Pán Bůh s tebou, požehnaná ty mezi ženami.

Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!

Ona pak uzřevši ho, zarmoutila se nad řečí jeho, a myslila, jaké by to bylo pozdravení.

Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.

I řekl jí anděl: Neboj se, Maria, nebo jsi nalezla milost u Boha.

Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;

A počneš v životě a porodíš syna, a nazůveš jméno jeho Ježíš.

og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.

Tenť bude veliký, a Syn Nejvyššího slouti bude, a dáť jemu Pán Bůh stolici Davida otce jeho.

Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,

A kralovati bude v domě Jákobově na věky, a království jeho nebude konce.

og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme.

I řekla Maria k andělu: Kterak se to stane, poněvadž já muže nepoznávám?

Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?

A odpověděv anděl, řekl jí: Duch svatý sstoupí v tě, a moc Nejvyššího zastíní tobě; a protož, což se z tebe svatého narodí, slouti bude Syn Boží.

Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.

A aj, Alžběta, příbuzná tvá, i ona počala syna v starosti své, a tento jest jí šestý měsíc, kteráž sloula neplodná.

Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.

Neboť nebude nemožné u Boha všeliké slovo.

For ingen ting er umulig for Gud.

I řekla Maria: Aj, služebnice Páně, staniž mi se podle slova tvého. I odšel od ní anděl.

Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.

Tedy povstavši Maria v těch dnech, odešla na hory s chvátáním do města Judova.

Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,

I vešla do domu Zachariášova, a pozdravila Alžběty.

og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.

I stalo se, jakž uslyšela pozdravení Marie Alžběta, zplésalo nemluvňátko v životě jejím, a naplněna jest Duchem svatým Alžběta.

Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd

I zvolala hlasem velikým a řekla: Požehnaná ty mezi ženami, a požehnaný plod života tvého.

og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!

A odkud mi to, aby přišla matka Pána mého ke mně?

Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?

Nebo aj, jakž se stal hlas pozdravení tvého v uších mých, zplésalo radostně nemluvňátko v životě mém.

For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.

A blahoslavená, kteráž uvěřila, neboť dokonány budou ty věci, kteréž jsou povědíny jí ode Pána.

Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.

Tedy řekla Maria: Velebí duše má Hospodina,

Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,

A veselí se duch můj v Bohu, Spasiteli mém,

og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,

Že jest vzezřel na ponížení služebnice své; neb aj, od této chvíle blahoslaviti mne budou všickni národové.

han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,

Neboť mi učinil veliké věci ten, jenž mocný jest, a svaté jméno jeho,

fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,

A jehož milosrdenství od pokolení až do pokolení bojícím se jeho.

og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.

Dokázal moci ramenem svým, rozptýlil pyšné myšlením srdce jejich.

Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;

Sházel mocné s stolic, a povýšil ponížených.

han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;

Lačné nakrmil dobrými věcmi, a bohaté pustil prázdné.

hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.

Přijal Izraele, služebníka svého, pamětliv jsa na milosrdenství své

Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu

(Jakož mluvil k otcům našim, k Abrahamovi a semeni jeho) na věky.

- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid.

I zůstala Maria s ní asi za tři měsíce, a potom navrátila se do domu svého.

Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.

Alžbětě pak naplnil se čas, aby porodila; i porodila syna.

Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,

A uslyšeli sousedé a přátelé její, že Hospodin veliké učinil s ní milosrdenství své, i radovali se spolu s ní.

og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.

Stalo se pak v den osmý, přišli obřezovati dítěte, a nazývali jej jménem otce jeho Zachariášem.

Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.

Ale odpověděvši matka jeho, řekla: Nikoli, ale slouti bude Jan.

Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.

I řekli k ní: Však nižádného není v rodu tvém, kterýž by sloul jménem tím.

Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.

I dávali návěští otci jeho, jak by ho chtěl nazývati.

De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.

A on požádav deštičky, napsal řka: Jan jest jméno jeho. I divili se všickni.

Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.

A ihned otevřela se ústa jeho a jazyk jeho, i mluvil, velebě Boha.

Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.

Tedy přišla bázeň na všecky sousedy jejich, a po všech horách Judských rozhlásána jsou všecka ta slova.

Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,

A všickni, kteříž o tom slyšeli, skládali to v srdci svém, řkouce: I kteraké dítě toto bude? A ruka Páně byla s ním.

og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.

Zachariáš pak otec jeho naplněn jest Duchem svatým, a prorokoval řka:

Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:

Požehnaný Pán Bůh Izraelský, že jest navštívil, a učinil vykoupení lidu svému,

Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!

A vyzdvihl nám roh spasení v domu Davida, služebníka svého,

Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,

Jakož mluvil skrze ústa proroků svých svatých, kteříž byli od věků,

således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av,

O vysvobození z nepřátel našich, a z ruky všech, kteříž nás nenáviděli,

en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,

Aby učinil milosrdenství s otci našimi, a rozpomenul se na smlouvu svou svatou,

for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,

Na přísahu, kterouž jest přisáhl Abrahamovi, otci našemu, že jistě nám to dá,

den ed han svor Abraham, vår far,

Abychom bez strachu, z ruky nepřátel našich jsouce vysvobozeni, sloužili jemu,

for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt

V svatosti a v spravedlnosti před obličejem jeho, po všecky dny života našeho.

i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.

Ty pak, dítě, prorokem Nejvyššího slouti budeš, nebo předejdeš před tváří Páně připravovati cesty jeho,

Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,

Aby bylo dáno umění spasitelné lidu jeho na odpuštění hříchů jejich,

for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse

Skrze srdečné milosrdenství Boha našeho, v němžto navštívil nás, vyšed z výsosti,

for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,

Aby se ukázal sedícím v temnostech a v stínu smrti, k spravení noh našich na cestu pokoje.

for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.

Dítě pak rostlo a posilovalo se v duchu, a bylo na poušti až do dne zjevení svého lidu Izraelskému.

Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.