II Samuel 22

David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Y HABLÓ David á JEHOVÁ las palabras de este cántico, el día que JEHOVÁ le había librado de la mano de todos sus enemigos, y de la mano de Saúl.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Y dijo: JEHOVÁ es mi roca, y mi fortaleza, y mi libertador;
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Dios de mi roca, en él confiaré: Mi escudo, y el cuerno de mi salud, mi fortaleza, y mi refugio; Mi salvador, que me librarás de violencia.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Invocaré á JEHOVÁ, digno de ser loado. Y seré salvo de mis enemigos.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Cuando me cercaron ondas de muerte, Y arroyos de iniquidad me asombraron,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Me rodearon los dolores del infierno, Y me tomaron descuidado lazos de muerte.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Tuve angustia, invoqué á JEHOVÁ, Y clamé á mi Dios: Y él oyó mi voz desde su templo; Llegó mi clamor á sus oídos.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
La tierra se removió, y tembló; Los fundamentos de los cielos fueron movidos, Y se estremecieron, porque él se airó.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Subió humo de sus narices, Y de su boca fuego consumidor, Por el cual se encendieron carbones.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Y abajo los cielos, y descendió: Una oscuridad debajo de sus pies.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Subió sobre el querubín, y voló: Aparecióse sobre las alas del viento.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Puso tinieblas alrededor de sí á modo de pabellones; Aguas negras y espesas nubes.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Del resplandor de su presencia Se encendieron ascuas ardientes.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
JEHOVÁ tronó desde los cielos, Y el Altísimo dió su voz;
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Arrojó saetas, y desbaratólos; Relampagueó, y consumiólos.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Entonces aparecieron los manantiales de la mar, Y los fundamentos del mundo fueron descubiertos, Á la reprensión de JEHOVÁ, Al resoplido del aliento de su nariz.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Extendió su mano de lo alto, y arrebatóme, Y sacóme de copiosas aguas.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Libróme de fuertes enemigos, De aquellos que me aborrecían, los cuales eran más fuertes que yo.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Asaltáronme en el día de mi calamidad; Mas JEHOVÁ fué mi sostén.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Sacóme á anchura; Libróme, porque puso su voluntad en mí.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Remuneróme JEHOVÁ conforme á mi justicia: Y conforme á la limpieza de mis manos, me dió la paga.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Porque yo guardé los caminos de JEHOVÁ; Y no me aparté impíamente de mi Dios.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Porque delante de mí tengo todas sus ordenanzas; Y atento á sus fueros, no me retiraré de ellos.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Y fuí íntegro para con él, Y guárdeme de mi iniquidad.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Remuneróme por tanto JEHOVÁ conforme á mi justicia, Y conforme á mi limpieza delante de sus ojos.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Con el bueno eres benigno, Y con el íntegro te muestras íntegro;
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Limpio eres para con el limpio, Mas con el perverso eres rígido.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Y tú salvas al pueblo humilde; Mas tus ojos sobre los altivos, para abatirlos.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Porque tú eres mi lámpara, oh JEHOVÁ: JEHOVÁ da luz á mis tinieblas.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Porque en ti romperé ejércitos, Y con mi Dios saltaré las murallas.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Dios, perfecto su camino: La palabra de JEHOVÁ purificada, Escudo es de todos los que en él esperan.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Porque ¿qué Dios hay sino JEHOVÁ? ¿Ó quién es fuerte sino nuestro Dios?
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Dios es el que con virtud me corrobora, y el que despeja mi camino;
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
El que hace mis pies como de ciervas, Y el que me asienta en mis alturas;
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
El que enseña mis manos para la pelea, y da que con mis brazos quiebre el arco de acero.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Tú me diste asimismo el escudo de tu salud, Y tu benignidad me ha acrecentado.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Tú ensanchaste mis pasos debajo de mí, Para que no titubeasen mis rodillas.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Perseguiré á mis enemigos, y quebrantarélos; Y no me volveré hasta que los acabe.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Los consumiré, y los heriré, y no se levantarán; Y caerán debajo de mis pies.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ceñísteme de fortaleza para la batalla, Y postraste debajo de mí los que contra mí se levantaron.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Tú me diste la cerviz de mis enemigos, De mis aborrecedores, y que yo los destruyese.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Miraron, y no hubo quien los librase; Á JEHOVÁ, mas no les respondió.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Yo los desmenuzaré como polvo de la tierra; Hollarélos como á lodo de las plazas, y los disiparé.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Tú me libraste de contiendas de pueblos: Tú me guardaste para que fuese cabeza de gentes: Pueblos que no conocía, me sirvieron.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Los extraños titubeaban á mí: En oyendo, me obedecían.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Los extraños desfallecían, Y temblaban en sus escondrijos.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Viva JEHOVÁ, y sea bendita mi roca; Sea ensalzado el Dios, la roca de mi salvamento:
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
El Dios que me ha vengado, Y sujeta los pueblos debajo de mí:
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Y que me saca de entre mis enemigos: Tu me sacaste en alto de entre los que se levantaron contra mí: Librásteme del varón de iniquidades.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Por tanto yo te confesaré entre las gentes, oh JEHOVÁ, Y cantaré á tu nombre.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
El que engrandece las saludes de su rey, Y hace misericordia á su ungido, Á David, y á su simiente, para siempre.