Psalms 105

Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Hvalite Jahvu, prizivajte mu ime, navješćujte među narodima djela njegova!

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

Pjevajte mu, svirajte mu, pripovijedajte sva njegova čudesa!

ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

Dičite se svetim imenom njegovim, neka se raduje srce onih što traže Jahvu!

spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

Tražite Jahvu i njegovu snagu, tražite svagda njegovo lice!

kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

Sjetite se čudesa koja učini, njegovih čuda i sudova usta njegovih!

I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

Abrahamov rod sluga je njegov, sinovi Jakovljevi njegovi izabranici!

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

On je Jahve, Bog naš; po svoj su zemlji njegovi sudovi!

han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

On se uvijek sjeća svojega Saveza, riječi koju dade tisući naraštaja:

Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Saveza koji sklopi s Abrahamom i zakletve svoje Izaku.

han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

Ustanovi je kao zakon Jakovu, Izraelu vječni Savez,

idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

govoreći: "Tebi ću dati kanaansku zemlju kao dio u baštinu vašu."

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

Kad ih još bješe malo na broju, vrlo malo, i kad bjehu pridošlice u njoj,

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

išli su od naroda do naroda, iz jednoga kraljevstva k drugom narodu,

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

ali ne dopusti nikom da ih tlači, kažnjavaše zbog njih kraljeve:

"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

"Ne dirajte u moje pomazanike, ne nanosite zla mojim prorocima!"

Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

I on pozva glad na zemlju, sve zalihe uništi krušne.

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

Pred njima čovjeka posla: Josip u ropstvo bijaše prodan.

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

Sputaše uzama noge njegove, u gvožđe mu vrat staviše,

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

dok se ne ispuni proroštvo njegovo, Jahvina ga riječ potvrdi.

På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

Kralj naredi da ga driješe, narÄodÄa poglavar oslobodi njega.

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

Za domaćina ga stavi kući svojoj, za nadstojnika sveg imanja svoga,

han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

da velikaše njegove po volji uči i starce njegove mudrosti da vodi.

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

Tad Izrael u Egipat uđe, Jakov došljak bješe u Kamovoj zemlji.

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

Narod svoj umnoži veoma, učini ga jačim od dušmana.

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

Okrenu im srce da zamrze narod njegov, da slugama njegovim opaki budu.

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

Mojsija posla, slugu svoga, Arona, kog odabra.

han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

Činjahu među njima znake njegove i čudesa u Kamovoj zemlji.

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

Posla tmine, i smrknu se, al' prkosiše oni riječima njegovim.

han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

U krv im vode prometnu i pobi ribe njihove.

af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

Zemljom im žabe provrvješe, prodriješe i u dvore kraljevske.

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

Reče, i muha roj doletje i komarci u sve kraje njine.

han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

Mjesto kiše grÓad im dade, ognjene munje po njihovoj zemlji.

han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

Udari im lozu i smokve, polomi stabla u krajima njinim.

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

Reče, i skakavci dođoše i bezbrojne gusjenice s njima.

de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

U zemlji im proždriješe svu bilinu, proždriješe rod njihovih njiva.

alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

Pobi sve prvorođene u njihovoj zemlji, sve prvine snage njihove.

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

Izvede ih sa srebrom i zlatom; u plemenima njinim bolesnih ne bješe.

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

Odlasku njihovu Egipat se obradova, jer ga od njih strah spopade.

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

Rasprostro je oblak kao pokrov i oganj da se obnoć sja.

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

Zamoliše, i dovede prepelice, nebeskim ih kruhom tad nahrani.

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Hrid rascijepi, i provri voda, pustinjom poteče kao rijeka.

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

Tad se sjeti svete riječi svoje što je zada sluzi svome Abrahamu.

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

Puk svoj s klicanjem izvede i s veseljem izabrane svoje.

han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

I dade im zemlje poganske, trud naroda baštiniše,

Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

da čuvaju naredbe njegove i zakone da mu paze. Aleluja!