Psalms 106

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je vječna ljubav njegova!

Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Tko će izreć' djela moći Jahvine, tko li mu iskazat' sve pohvale?

Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Blaženi što drže naredbe njegove i čine pravo u svako doba!

Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Sjeti me se, Jahve, po dobroti prema svome puku, pohodi me spasenjem svojim

at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

da uživam sreću izabranih tvojih, da se radujem radosti naroda tvoga, da tvojom se baštinom ponosim.

Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Zgriješismo kao oci naši, činismo bezakonje, bezbožno radismo.

Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Oci naši u Egiptu, nehajni za čudesa tvoja, ne spominjahu se velike ljubavi tvoje, već na Svevišnjeg digoše se na Crvenom moru.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Al' on ih izbavi rad' imena svoga da pokaže silu svoju.

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Zapovjedi Crvenome moru, i presahnu ono, provede ih izmed valÄa kao kroz pustinju.

han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Iz ruku mrzitelja njih izbavi, oslobodi iz ruku dušmana.

Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

I prekriše vode neprijatelje njine, ne ostade nijednoga od njih.

da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Vjerovahu riječima njegovim i hvale mu pjevahu.

Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Zaboraviše brzo djela njegova, ne uzdaše se u volju njegovu.

de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Pohlepi se daše u pustinji, iskušavahu Boga u samoći.

så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

I dade im što iskahu, al' u duše njine on groznicu posla.

De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Zavidješe tada Mojsiju u taboru, Aronu, kog posveti Jahve.

Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Otvori se zemlja, Datana proždrije, Abiramovo pokri mnoštvo.

Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Oganj pade na sve mnoštvo njino i zlotvore plamen sažga.

De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Načiniše tele na Horebu, klanjahu se liku od zlata slivenu.

de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Zamijeniše Slavu svoju likom bika što proždire travu.

de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Zaboraviše Boga, koji ih izbavi u Egiptu znamenja čineći

Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

i čudesa u Kamovoj zemlji i strahote na Crvenome moru.

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Već namisli da ih satre, al' Mojsije, izabranik njegov, zauze se za njih da srdžbu mu odvrati, te ih ne uništi.

De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Prezreše oni zemlju željkovanu ne vjerujuć' njegovoj riječi.

men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Mrmljahu pod šatorima svojim, ne poslušaše glasa Jahvina.

da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Zakle se tada podignutom rukom: sve će ih pokosit' u pustinji,

splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

potomstvo njino međ' narode razbacat', njih razasut' po zemljama.

De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Posvetiše se Baal Peoru i jedoše žrtve bogova mrtvih.

de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Razjariše ga nedjelima svojim, i on na njih pošast baci.

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Al' se Pinhas diže, sud izvrši i pošasti nesta tada.

og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

U zasluge to mu uđe u sva pokoljenja dovijeka.

De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Razjariše ga opet kraj voda meripskih, i Mojsija zlo pogodi zbog njih,

thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

jer mu duh već ogorčiše, nesmotrenu riječ izusti.

De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

I ne istrijebiše naroda za koje im Jahve bješe naredio.

med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

S poganima miješahu se, naučiše djela njina.

deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Štovahu likove njihove, koji im postaše zamka.

til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Žrtvovahu sinove svoje i svoje kćeri zlodusima.

de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Prolijevahu krv nevinu, krv sinova i kćeri svojih, koje žrtvovahu likovima kanaanskim. Zemlja bješe krvlju okaljana,

de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

djelima se svojim uprljaše, učiniše preljub svojim nedjelima.

Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Na svoj narod Jahve srdžbom planu, zgadi mu se njegova baština.

han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Predade ih u ruke pogana te vladahu njima mrzitelji njini.

deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Mučili ih neprijatelji i tlačili rukom svojom.

Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Prečesto ih izbavljaše, al' ga razjariše naumima svojim: pokošeni bjehu za bezakonja svoja.

dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

On pogleda opet na nevolju njinu kad njihove molitve začu

han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

i sjeti se svog Saveza s njima, sažali se na njih u velikom milosrđu svome.

han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Učini da nađu milost u onih što ih bjehu zarobili.

Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Spasi nas, Jahve, Bože naš, i saberi nas od bezbožnih naroda da slavimo tvoje sveto ime, da se tvojom slavom ponosimo.

Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Blagoslovljen Jahve, Bog Izraelov, od vijeka dovijeka! I sav narod neka kaže: "Amen! Aleluja!"