Psalms 105

Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;

kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."

Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.

På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;

han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;

alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!