Psalms 89

(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

Poučna pjesma. Ezrahijca Etana.

Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

O ljubavi Jahvinoj pjevat ću dovijeka, kroza sva koljena vjernost ću tvoju naviještati.

Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

Ti reče: "Zavijeke je sazdana ljubav moja!" U nebu utemelji vjernost svoju:

"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

"Savez sklopih s izabranikom svojim, zakleh se Davidu, sluzi svome:

Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

tvoje potomstvo održat ću dovijeka, za sva koljena sazdat ću prijestolje tvoje."

Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

Nebesa veličaju čudesa tvoja, Jahve, i tvoju vjernost u zboru svetih.

En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

TÓa tko je u oblacima ravan Jahvi, tko li je Jahvi sličan među sinovima Božjim?

HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

Bog je strahovit u zboru svetih, velik i strašan svima oko sebe.

Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

Jahve, Bože nad Vojskama, tko je kao ti? Silan si, Jahve, i vjernost te okružuje.

Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

Ti zapovijedaš bučnome moru, obuzdavaš silu valova njegovih;

Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

ti sasječe Rahaba i zgazi, snažnom mišicom rasu dušmane svoje.

Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

Tvoja su nebesa i tvoja je zemlja, zemljin krug ti si sazdao i sve što je na njemu;

Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

sjever i jug ti si stvorio, Tabor i Hermon kliču imenu tvojemu.

Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

Tvoja je mišica snažna, ruka čvrsta, desnica dignuta.

Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

Pravda i Pravednost temelj su prijestolja tvoga, Ljubav i Istina koračaju pred tobom.

De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

Blago narodu vičnu svetom klicanju, on hodi u sjaju lica tvojega, Jahve,

Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

u tvom se imenu raduje svagda i tvojom se pravdom ponosi.

thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

Jer ti si ures moći njegove, po tvojoj milosti raste snaga naša.

Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

Jer Jahve je štit naš, Svetac Izraelov kralj je naš.

jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

Nekoć si u viđenju govorio pobožnima svojim: "Junaku stavih krunu na glavu, izabranika iz naroda izdigoh;

thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

nađoh Davida, slugu svoga, svetim ga svojim uljem pomazah,

Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

da ruka moja svagda ostane s njime i moja mišica da ga krijepi.

jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

Neće ga nadmudriti dušmanin, niti oboriti sin bezakonja.

med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

Razbit ću pred njim protivnike njegove, pogubit ću mrzitelje njegove.

jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

Vjernost moja i dobrota bit će s njime i u mome imenu rast će mu snaga.

mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

Pružit ću njegovu ruku nad more, do Rijeke desnicu njegovu.

Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

On će me zvati: 'Oče moj! Bože moj i hridi spasa mojega.'

jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

A ja ću ga prvorođencem učiniti, najvišim među kraljevima svijeta.

jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

Njemu ću sačuvati dovijeka naklonost svoju i Savez svoj vjeran.

Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

Njegovo ću potomstvo učiniti vječnim i prijestolje mu kao dan nebeski.

hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

Ako li mu sinovi Zakon moj ostave i ne budu hodili po naredbama mojim,

da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

ako li prestupe odredbe moje i ne budu čuvali zapovijedi mojih;

men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

šibom ću kazniti nedjelo njihovo, udarcima ljutim krivicu njihovu,

jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

ali mu naklonosti svoje oduzeti neću niti ću prekršiti vjernosti svoje.

Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

Neću povrijediti Saveza svojega i neću poreći obećanja svoga.

Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

Jednom se zakleh svetošću svojom: Davida prevariti neću:

stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

potomstvo će njegovo ostati dovijeka, prijestolje njegovo preda mnom kao sunce,

Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

ostat će dovijeka kao mjesec, vjerni svjedok na nebu."

Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

A sada ti ga odbi i odbaci, silno se razgnjevi na pomazanika svoga.

du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

Prezre Savez sa slugom svojim i krunu njegovu do zemlje ponizi.

alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

Razvali sve zidine njegove, njegove utvrde u ruševine baci.

Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

Pljačkaju ga svi što naiđu, na ruglo je susjedima svojim.

hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

Podiže desnicu dušmana njegovih i obradova protivnike njegove.

du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

Otupi oštricu mača njegova, u boju mu ne pomože.

afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

Njegovu sjaju kraj učini, njegovo prijestolje na zemlju obori.

Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

Skratio si dane mladosti njegove, sramotom ga pokrio.

Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

TÓa dokle ćeš, Jahve? Zar ćeš se uvijek skrivati? Hoće li gnjev tvoj k'o oganj gorjeti?

Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

Sjeti se kako je kratak život moj, kako si ljude prolazne stvorio!

Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

Tko živ smrti vidjeti neće? Tko će od ruke Podzemlja dušu sačuvati?

Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

Gdje li je, Jahve, tvoja dobrota iskonska kojom se Davidu zakle na vjernost svoju?

hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

Sjeti se, Jahve, sramote slugu svojih: u srcu nosim svu mržnju pogana

Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!

s kojom nasrću dušmani tvoji, Jahve, s kojom nasrću na korake pomazanika tvoga. [ (Psalms 89:53) Blagoslovljen Jahve dovijeka! Tako neka bude. Amen! ]