Psalms 88

(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

Pjesma. Psalam. Sinova Korahovih. Zborovođi. Po napjevu "Bolest". Za pjevanje. Poučna pjesma. Ezrahijca Hemana.

lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

Jahve, Bože moj, vapijem danju, a noću naričem pred tobom.

Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

Neka dopre do tebe molitva moja, prigni uho k vapaju mome.

jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

Jer mi je duša zasićena patnjama, moj se život bliži Podzemlju.

kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

Broje me k onima što u grob silaze, postadoh sličan nemoćniku.

Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

Među mrtvima moj je ležaj, poput ubijenih što leže u grobu kojih se više ne spominješ, od kojih si ustegao ruku.

tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

Smjestio si me u jamu duboku, u tmine, u bezdan.

Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

Teško me pritišće ljutnja tvoja i svim me valima svojim prekrivaš.

mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

Udaljio si od mene znance moje, Óučini da im gnusan budem: zatvoren sam, ne mogu izaći.

Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

Od nevolje oči mi gasnu: vapijem tebi, Jahve, iz dana u dan, za tobom ruke pružam.

Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

Zar na mrtvima činiš čudesa? Zar će sjene ustati i hvaliti tebe?

Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

Zar se u grobu pripovijeda o tvojoj dobroti? O vjernosti tvojoj u Propasti?

Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

Zar se u tmini objavljuju čudesa tvoja i tvoja pravda u Zaboravu?

Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

Ipak ja vapijem tebi, Jahve, prije jutra molitvom te pretječem.

Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

Zašto, Jahve, odbacuješ dušu moju? Zašto sakrivaš lice od mene?

din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

Bijedan sam i umirem već od dječaštva, klonuh noseći tvoje strahote.

som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

Preko mene prijeđoše vihori tvojega gnjeva, strahote me tvoje shrvaše,

Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

okružuju me kao voda sveudilj, optječu me svi zajedno. [ (Psalms 88:19) Udaljio si od mene prijatelja i druga: mrak mi je znanac jedini. ]