Psalms 90

90:1

(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.

Molitva. Mojsija, sluge Božjega. Jahve, ti nam bijaše okrilje od koljena do koljena.

90:2

Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Prije nego se rodiše bregovi, prije nego postade kopno i krug zemaljski, od vijeka do vijeka, Bože, ti jesi!

90:3

Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"

Smrtnike u prah vraćaš i veliš: "Vratite se, sinovi ljudski!"

90:4

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Jer je tisuću godina u očima tvojim k'o jučerašnji dan koji je minuo i kao straža noćna.

90:5

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Razgoniš ih k'o jutarnji san, kao trava su što se zeleni:

90:6

ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

jutrom cvate i sva se zeleni, a uvečer - već se suši i vene.

90:7

Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Zaista, izjeda nas tvoja srdžba i zbunjuje ljutina tvoja.

90:8

Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.

Naše si grijehe stavio pred svoje oči, naše potajne grijehe na svjetlost lica svojega.

90:9

Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.

Jer svi naši dani prođoše u gnjevu tvojemu, kao uzdah dovršismo godine svoje.