Psalms 105

Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
اِحْمَدُوا الرَّبَّ. ادْعُوا بِاسْمِهِ. عَرِّفُوا بَيْنَ الأُمَمِ بِأَعْمَالِهِ.
Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
غَنُّوا لَهُ. رَنِّمُوا لَهُ. أَنْشِدُوا بِكُلِّ عَجَائِبِهِ.
ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
افْتَخِرُوا بِاسْمِهِ الْقُدُّوسِ. لِتَفْرَحْ قُلُوبُ الَّذِينَ يَلْتَمِسُونَ الرَّبَّ.
spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
اُطْلُبُوا الرَّبَّ وَقُدْرَتَهُ. الْتَمِسُوا وَجْهَهُ دَائِمًا.
kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
اذْكُرُوا عَجَائِبَهُ الَّتِي صَنَعَ، آيَاتِهِ وَأَحْكَامَ فِيهِ،
I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
يَا ذُرِّيَّةَ إِبْراهِيمَ عَبْدِهِ، يَا بَنِي يَعْقُوبَ مُخْتَارِيهِ.
Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
هُوَ الرَّبُّ إِلهُنَا فِي كُلِّ الأَرْضِ أَحْكَامُهُ.
han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
ذَكَرَ إِلَى الدَّهْرِ عَهْدَهُ، كَلاَمًا أَوْصَى بِهِ إِلَى أَلْفِ دَوْرٍ،
Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
الَّذِي عَاهَدَ بِهِ إِبْراهِيمَ، وَقَسَمَهُ لإِسْحاقَ،
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
فَثَبَّتَهُ لِيَعْقُوبَ فَرِيضَةً، وَلإِسْرَائِيلَ عَهْدًا أَبَدِيًّا،
idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
قَائِلاً: «لَكَ أُعْطِي أَرْضَ كَنْعَانَ حَبْلَ مِيرَاثِكُمْ».
Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
إِذْ كَانُوا عَدَدًا يُحْصَى، قَلِيلِينَ وَغُرَبَاءَ فِيهَا.
og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
ذَهَبُوا مِنْ أُمَّةٍ إِلَى أُمَّةٍ، مِنْ مَمْلَكَةٍ إِلَى شَعْبٍ آخَرَ.
tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
فَلَمْ يَدَعْ إِنْسَانًا يَظْلِمُهُمْ، بَلْ وَبَّخَ مُلُوكًا مِنْ أَجْلِهِمْ،
"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
قَائِلاً: «لاَ تَمَسُّوا مُسَحَائِي، وَلاَ تُسِيئُوا إِلَى أَنْبِيَائِي».
Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
دَعَا بِالْجُوعِ عَلَى الأَرْضِ. كَسَرَ قِوَامَ الْخُبْزِ كُلَّهُ.
han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
أَرْسَلَ أَمَامَهُمْ رَجُلاً. بِيعَ يُوسُفُ عَبْدًا.
de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
آذَوْا بِالْقَيْدِ رِجْلَيْهِ. فِي الْحَدِيدِ دَخَلَتْ نَفْسُهُ،
indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
إِلَى وَقْتِ مَجِيءِ كَلِمَتِهِ. قَوْلُ الرَّبِّ امْتَحَنَهُ.
På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
أَرْسَلَ الْمَلِكُ فَحَلَّهُ. أَرْسَلَ سُلْطَانُ الشَّعْبِ فَأَطْلَقَهُ.
han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
أَقَامَهُ سَيِّدًا عَلَى بَيْتِهِ، وَمُسَلَّطًا عَلَى كُلِّ مُلْكِهِ،
han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
لِيَأْسُرَ رُؤَسَاءَهُ حَسَبَ إِرَادَتِهِ وَيُعَلِّمَ مَشَايِخَهُ حِكْمَةً.
Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
فَجَاءَ إِسْرَائِيلُ إِلَى مِصْرَ، وَيَعْقُوبُ تَغَرَّبَ فِي أَرْضِ حَامٍ.
Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
جَعَلَ شَعْبَهُ مُثْمِرًا جِدًّا، وَأَعَزَّهُ عَلَى أَعْدَائِهِ.
han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
حَوَّلَ قُلُوبَهُمْ لِيُبْغِضُوا شَعْبَهُ، لِيَحْتَالُوا عَلَى عَبِيدِهِ.
Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
أَرْسَلَ مُوسَى عَبْدَهُ وَهارُونَ الَّذِي اخْتَارَهُ.
han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
أَقَامَا بَيْنَهُمْ كَلاَمَ آيَاتِهِ، وَعَجَائِبَ فِي أَرْضِ حَامٍ.
han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
أَرْسَلَ ظُلْمَةً فَأَظْلَمَتْ، وَلَمْ يَعْصُوا كَلاَمَهُ.
han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
حَوَّلَ مِيَاهَهُمْ إِلَى دَمٍ وَقَتَلَ أَسْمَاكَهُمْ.
af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
أَفَاضَتْ أَرْضُهُمْ ضَفَادِعَ حَتَّى فِي مَخَادِعِ مُلُوكِهِمْ.
han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
أَمَرَ فَجَاءَ الذُّبَّانُ وَالْبَعُوضُ فِي كُلِّ تُخُومِهِمْ.
han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
جَعَلَ أَمْطَارَهُمْ بَرَدًا وَنَارًا مُلْتَهِبَةً فِي أَرْضِهِمْ.
han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
ضَرَبَ كُرُومَهُمْ وَتِينَهُمْ، وَكَسَّرَ كُلَّ أَشْجَارِ تُخُومِهِمْ.
han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
أَمَرَ فَجَاءَ الْجَرَادُ وَغَوْغَاءُ بِلاَ عَدَدٍ،
de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
فَأَكَلَ كُلَّ عُشْبٍفِي بِلاَدِهِمْ، وَأَكَلَ أَثْمَارَ أَرْضِهِمْ.
alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
قَتَلَ كُلَّ بِكْرٍ فِي أَرْضِهِمْ، أَوَائِلَ كُلِّ قُوَّتِهِمْ.
han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
فَأَخْرَجَهُمْ بِفِضَّةٍ وَذَهَبٍ، وَلَمْ يَكُنْ فِي أَسْبَاطِهِمْ عَاثِرٌ.
Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
فَرِحَتْ مِصْرُ بِخُرُوجِهِمْ، لأَنَّ رُعْبَهُمْ سَقَطَ عَلَيْهِمْ.
Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
بَسَطَ سَحَابًا سَجْفًا، وَنَارًا لِتُضِيءَ اللَّيْلَ.
de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
سَأَلُوا فَأَتَاهُمْ بِالسَّلْوَى، وَخُبْزَ السَّمَاءِ أَشْبَعَهُمْ.
han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
شَقَّ الصَّخْرَةَ فَانْفَجَرَتِ الْمِيَاهُ. جَرَتْ فِي الْيَابِسَةِ نَهْرًا.
Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
لأَنَّهُ ذَكَرَ كَلِمَةَ قُدْسِهِ مَعَ إِبْراهِيمَ عَبْدِهِ،
han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
فَأَخْرَجَ شَعْبَهُ بِابْتِهَاجٍ، وَمُخْتَارِيهِ بِتَرَنُّمٍ.
han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
وَأَعْطَاهُمْ أَرَاضِيَ الأُمَمِ، وَتَعَبَ الشُّعُوبِ وَرِثُوهُ،
Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
لِكَيْ يَحْفَظُوا فَرَائِضَهُ وَيُطِيعُوا شَرَائِعَهُ. هَلِّلُويَا.