Job 38

Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

Then the LORD answered Job out of the whirlwind, and said,

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?

Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and answer thou me.

Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!

Where wast thou when I laid the foundations of the earth? declare, if thou hast understanding.

Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?

Who hath laid the measures thereof, if thou knowest? or who hath stretched the line upon it?

Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,

Whereupon are the foundations thereof fastened? or who laid the corner stone thereof;

mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?

When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?

Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,

Or who shut up the sea with doors, when it brake forth, as if it had issued out of the womb?

dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,

When I made the cloud the garment thereof, and thick darkness a swaddlingband for it,

dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre

And brake up for it my decreed place, and set bars and doors,

og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"

And said, Hitherto shalt thou come, but no further: and here shall thy proud waves be stayed?

Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,

Hast thou commanded the morning since thy days; and caused the dayspring to know his place;

så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,

That it might take hold of the ends of the earth, that the wicked might be shaken out of it?

så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?

It is turned as clay to the seal; and they stand as a garment.

De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.

And from the wicked their light is withholden, and the high arm shall be broken.

Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?

Hast thou entered into the springs of the sea? or hast thou walked in the search of the depth?

Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Have the gates of death been opened unto thee? or hast thou seen the doors of the shadow of death?

Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!

Hast thou perceived the breadth of the earth? declare if thou knowest it all.

Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,

Where is the way where light dwelleth? and as for darkness, where is the place thereof,

så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?

That thou shouldest take it to the bound thereof, and that thou shouldest know the paths to the house thereof?

Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!

Knowest thou it, because thou wast then born? or because the number of thy days is great?

Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,

Hast thou entered into the treasures of the snow? or hast thou seen the treasures of the hail,

den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?

Which I have reserved against the time of trouble, against the day of battle and war?

Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?

By what way is the light parted, which scattereth the east wind upon the earth?

Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej

Who hath divided a watercourse for the overflowing of waters, or a way for the lightning of thunder;

for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,

To cause it to rain on the earth, where no man is; on the wilderness, wherein there is no man;

for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?

To satisfy the desolate and waste ground; and to cause the bud of the tender herb to spring forth?

Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?

Hath the rain a father? or who hath begotten the drops of dew?

Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?

Out of whose womb came the ice? and the hoary frost of heaven, who hath gendered it?

Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.

The waters are hid as with a stone, and the face of the deep is frozen.

Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

Canst thou bind the sweet influences of Pleiades, or loose the bands of Orion?

Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?

Canst thou bring forth Mazzaroth in his season? or canst thou guide Arcturus with his sons?

Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?

Knowest thou the ordinances of heaven? canst thou set the dominion thereof in the earth?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

Canst thou lift up thy voice to the clouds, that abundance of waters may cover thee?

Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"

Canst thou send lightnings, that they may go, and say unto thee, Here we are?

Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?

Who hath put wisdom in the inward parts? or who hath given understanding to the heart?

Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,

Who can number the clouds in wisdom? or who can stay the bottles of heaven,

når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?

When the dust groweth into hardness, and the clods cleave fast together?

Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,

Wilt thou hunt the prey for the lion? or fill the appetite of the young lions,

når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

When they couch in their dens, and abide in the covert to lie in wait?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

Who provideth for the raven his food? when his young ones cry unto God, they wander for lack of meat.