Psalms 89

Poučna pjesma. Ezrahijca Etana.

(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

O ljubavi Jahvinoj pjevat ću dovijeka, kroza sva koljena vjernost ću tvoju naviještati.

Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

Ti reče: "Zavijeke je sazdana ljubav moja!" U nebu utemelji vjernost svoju:

Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

"Savez sklopih s izabranikom svojim, zakleh se Davidu, sluzi svome:

"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

tvoje potomstvo održat ću dovijeka, za sva koljena sazdat ću prijestolje tvoje."

Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

Nebesa veličaju čudesa tvoja, Jahve, i tvoju vjernost u zboru svetih.

Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

TÓa tko je u oblacima ravan Jahvi, tko li je Jahvi sličan među sinovima Božjim?

En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

Bog je strahovit u zboru svetih, velik i strašan svima oko sebe.

HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

Jahve, Bože nad Vojskama, tko je kao ti? Silan si, Jahve, i vjernost te okružuje.

Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

Ti zapovijedaš bučnome moru, obuzdavaš silu valova njegovih;

Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

ti sasječe Rahaba i zgazi, snažnom mišicom rasu dušmane svoje.

Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

Tvoja su nebesa i tvoja je zemlja, zemljin krug ti si sazdao i sve što je na njemu;

Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

sjever i jug ti si stvorio, Tabor i Hermon kliču imenu tvojemu.

Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

Tvoja je mišica snažna, ruka čvrsta, desnica dignuta.

Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

Pravda i Pravednost temelj su prijestolja tvoga, Ljubav i Istina koračaju pred tobom.

Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

Blago narodu vičnu svetom klicanju, on hodi u sjaju lica tvojega, Jahve,

De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

u tvom se imenu raduje svagda i tvojom se pravdom ponosi.

Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

Jer ti si ures moći njegove, po tvojoj milosti raste snaga naša.

thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

Jer Jahve je štit naš, Svetac Izraelov kralj je naš.

Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

Nekoć si u viđenju govorio pobožnima svojim: "Junaku stavih krunu na glavu, izabranika iz naroda izdigoh;

jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

nađoh Davida, slugu svoga, svetim ga svojim uljem pomazah,

thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

da ruka moja svagda ostane s njime i moja mišica da ga krijepi.

Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

Neće ga nadmudriti dušmanin, niti oboriti sin bezakonja.

jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

Razbit ću pred njim protivnike njegove, pogubit ću mrzitelje njegove.

med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

Vjernost moja i dobrota bit će s njime i u mome imenu rast će mu snaga.

jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

Pružit ću njegovu ruku nad more, do Rijeke desnicu njegovu.

mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

On će me zvati: 'Oče moj! Bože moj i hridi spasa mojega.'

Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

A ja ću ga prvorođencem učiniti, najvišim među kraljevima svijeta.

jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

Njemu ću sačuvati dovijeka naklonost svoju i Savez svoj vjeran.

jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

Njegovo ću potomstvo učiniti vječnim i prijestolje mu kao dan nebeski.

Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

Ako li mu sinovi Zakon moj ostave i ne budu hodili po naredbama mojim,

hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

ako li prestupe odredbe moje i ne budu čuvali zapovijedi mojih;

da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

šibom ću kazniti nedjelo njihovo, udarcima ljutim krivicu njihovu,

men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

ali mu naklonosti svoje oduzeti neću niti ću prekršiti vjernosti svoje.

jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

Neću povrijediti Saveza svojega i neću poreći obećanja svoga.

Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

Jednom se zakleh svetošću svojom: Davida prevariti neću:

Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

potomstvo će njegovo ostati dovijeka, prijestolje njegovo preda mnom kao sunce,

stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

ostat će dovijeka kao mjesec, vjerni svjedok na nebu."

Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

A sada ti ga odbi i odbaci, silno se razgnjevi na pomazanika svoga.

Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

Prezre Savez sa slugom svojim i krunu njegovu do zemlje ponizi.

du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

Razvali sve zidine njegove, njegove utvrde u ruševine baci.

alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

Pljačkaju ga svi što naiđu, na ruglo je susjedima svojim.

Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

Podiže desnicu dušmana njegovih i obradova protivnike njegove.

hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

Otupi oštricu mača njegova, u boju mu ne pomože.

du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

Njegovu sjaju kraj učini, njegovo prijestolje na zemlju obori.

afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

Skratio si dane mladosti njegove, sramotom ga pokrio.

Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

TÓa dokle ćeš, Jahve? Zar ćeš se uvijek skrivati? Hoće li gnjev tvoj k'o oganj gorjeti?

Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Sjeti se kako je kratak život moj, kako si ljude prolazne stvorio!

Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

Tko živ smrti vidjeti neće? Tko će od ruke Podzemlja dušu sačuvati?

Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

Gdje li je, Jahve, tvoja dobrota iskonska kojom se Davidu zakle na vjernost svoju?

Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

Sjeti se, Jahve, sramote slugu svojih: u srcu nosim svu mržnju pogana

hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

s kojom nasrću dušmani tvoji, Jahve, s kojom nasrću na korake pomazanika tvoga. [ (Psalms 89:53) Blagoslovljen Jahve dovijeka! Tako neka bude. Amen! ]

Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!