Psalms 106

Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je vječna ljubav njegova!

Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?

Tko će izreć' djela moći Jahvine, tko li mu iskazat' sve pohvale?

Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.

Blaženi što drže naredbe njegove i čine pravo u svako doba!

Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,

Sjeti me se, Jahve, po dobroti prema svome puku, pohodi me spasenjem svojim

så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!

da uživam sreću izabranih tvojih, da se radujem radosti naroda tvoga, da tvojom se baštinom ponosim.

Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.

Zgriješismo kao oci naši, činismo bezakonje, bezbožno radismo.

Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.

Oci naši u Egiptu, nehajni za čudesa tvoja, ne spominjahu se velike ljubavi tvoje, već na Svevišnjeg digoše se na Crvenom moru.

Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,

Al' on ih izbavi rad' imena svoga da pokaže silu svoju.

og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,

Zapovjedi Crvenome moru, i presahnu ono, provede ih izmed valÄa kao kroz pustinju.

og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,

Iz ruku mrzitelja njih izbavi, oslobodi iz ruku dušmana.

og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.

I prekriše vode neprijatelje njine, ne ostade nijednoga od njih.

Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.

Vjerovahu riječima njegovim i hvale mu pjevahu.

Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;

Zaboraviše brzo djela njegova, ne uzdaše se u volju njegovu.

men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.

Pohlepi se daše u pustinji, iskušavahu Boga u samoći.

Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.

I dade im što iskahu, al' u duše njine on groznicu posla.

Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.

Zavidješe tada Mojsiju u taboru, Aronu, kog posveti Jahve.

Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,

Otvori se zemlja, Datana proždrije, Abiramovo pokri mnoštvo.

og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.

Oganj pade na sve mnoštvo njino i zlotvore plamen sažga.

De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,

Načiniše tele na Horebu, klanjahu se liku od zlata slivenu.

og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.

Zamijeniše Slavu svoju likom bika što proždire travu.

De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,

Zaboraviše Boga, koji ih izbavi u Egiptu znamenja čineći

undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.

i čudesa u Kamovoj zemlji i strahote na Crvenome moru.

Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.

Već namisli da ih satre, al' Mojsije, izabranik njegov, zauze se za njih da srdžbu mu odvrati, te ih ne uništi.

Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,

Prezreše oni zemlju željkovanu ne vjerujuć' njegovoj riječi.

og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.

Mrmljahu pod šatorima svojim, ne poslušaše glasa Jahvina.

Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen

Zakle se tada podignutom rukom: sve će ih pokosit' u pustinji,

og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.

potomstvo njino međ' narode razbacat', njih razasut' po zemljama.

Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,

Posvetiše se Baal Peoru i jedoše žrtve bogova mrtvih.

og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.

Razjariše ga nedjelima svojim, i on na njih pošast baci.

Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;

Al' se Pinhas diže, sud izvrši i pošasti nesta tada.

og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.

U zasluge to mu uđe u sva pokoljenja dovijeka.

Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;

Razjariše ga opet kraj voda meripskih, i Mojsija zlo pogodi zbog njih,

for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.

jer mu duh već ogorčiše, nesmotrenu riječ izusti.

De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,

I ne istrijebiše naroda za koje im Jahve bješe naredio.

men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,

S poganima miješahu se, naučiše djela njina.

og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,

Štovahu likove njihove, koji im postaše zamka.

og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.

Žrtvovahu sinove svoje i svoje kćeri zlodusima.

og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.

Prolijevahu krv nevinu, krv sinova i kćeri svojih, koje žrtvovahu likovima kanaanskim. Zemlja bješe krvlju okaljana,

De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.

djelima se svojim uprljaše, učiniše preljub svojim nedjelima.

Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.

Na svoj narod Jahve srdžbom planu, zgadi mu se njegova baština.

Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,

Predade ih u ruke pogana te vladahu njima mrzitelji njini.

og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.

Mučili ih neprijatelji i tlačili rukom svojom.

Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.

Prečesto ih izbavljaše, al' ga razjariše naumima svojim: pokošeni bjehu za bezakonja svoja.

Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.

On pogleda opet na nevolju njinu kad njihove molitve začu

Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,

i sjeti se svog Saveza s njima, sažali se na njih u velikom milosrđu svome.

og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.

Učini da nađu milost u onih što ih bjehu zarobili.

Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!

Spasi nas, Jahve, Bože naš, i saberi nas od bezbožnih naroda da slavimo tvoje sveto ime, da se tvojom slavom ponosimo.

Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!

Blagoslovljen Jahve, Bog Izraelov, od vijeka dovijeka! I sav narod neka kaže: "Amen! Aleluja!"