Psalms 107

Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!

Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske

og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.

De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.

De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.

og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.

De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,

fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.

Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.

De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:

deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!

De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:

de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.

Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.

De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.

De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.

Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.

Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!

Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;

et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.

Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.

On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore

Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.

Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.

Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.

Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.

Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.

han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.

De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!

Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!

Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!