Job 41

Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

an extrahere poteris Leviathan hamo et fune ligabis linguam eius

Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

numquid pones circulum in naribus eius et armilla perforabis maxillam eius

Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

numquid multiplicabit ad te preces aut loquetur tibi mollia

Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

numquid feriet tecum pactum et accipies eum servum sempiternum

Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

numquid inludes ei quasi avi aut ligabis illum ancillis tuis

Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

concident eum amici divident illum negotiatores

Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

numquid implebis sagenas pelle eius et gurgustium piscium capite illius

Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

pone super eum manum tuam memento belli nec ultra addas loqui

Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

ecce spes eius frustrabitur eum et videntibus cunctis praecipitabitur

Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

non quasi crudelis suscitabo eum quis enim resistere potest vultui meo

Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

quis ante dedit mihi ut reddam ei omnia quae sub caelo sunt mea sunt

Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

non parcam ei et verbis potentibus et ad deprecandum conpositis

Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

quis revelavit faciem indumenti eius et in medium oris eius quis intrabit

Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

portas vultus eius quis aperiet per gyrum dentium eius formido

Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

corpus illius quasi scuta fusilia et conpactum squamis se prementibus

de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

una uni coniungitur et ne spiraculum quidem incedit per eas

de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

una alteri adherebunt et tenentes se nequaquam separabuntur

Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

sternutatio eius splendor ignis et oculi eius ut palpebrae diluculi

Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

de ore eius lampades procedunt sicut taedae ignis accensae

Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

de naribus eius procedit fumus sicut ollae succensae atque ferventis

Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

halitus eius prunas ardere facit et flamma de ore eius egreditur

Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

in collo eius morabitur fortitudo et faciem eius praecedet egestas

Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

membra carnium eius coherentia sibi mittet contra eum fulmina et ad locum alium non ferentur

fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

cor eius indurabitur quasi lapis et stringetur quasi malleatoris incus

Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

cum sublatus fuerit timebunt angeli et territi purgabuntur

Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

cum adprehenderit eum gladius subsistere non poterit neque hasta neque torax

Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

reputabit enim quasi paleas ferrum et quasi lignum putridum aes

Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

non fugabit eum vir sagittarius in stipulam versi sunt ei lapides fundae

Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

quasi stipulam aestimabit malleum et deridebit vibrantem hastam

På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

sub ipso erunt radii solis sternet sibi aurum quasi lutum

Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

fervescere faciet quasi ollam profundum mare ponet quasi cum unguenta bulliunt

bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

post eum lucebit semita aestimabit abyssum quasi senescentem

Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

non est super terram potestas quae conparetur ei qui factus est ut nullum timeret

Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

omne sublime videt ipse est rex super universos filios superbiae