Job 40

Og HERREN svarede Job og sagde:

et adiecit Dominus et locutus est ad Iob

Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

numquid qui contendit cum Deo tam facile conquiescit utique qui arguit Deum debet respondere ei

Da svarede Job HERREN og sagde:

respondens autem Iob Domino dixit

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

qui leviter locutus sum respondere quid possum manum meam ponam super os meum

Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

unum locutus sum quod utinam non dixissem et alterum quibus ultra non addam

Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

respondens autem Dominus Iob de turbine ait

"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

accinge sicut vir lumbos tuos interrogabo te et indica mihi

Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

numquid irritum facies iudicium meum et condemnabis me ut tu iustificeris

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

et si habes brachium sicut Deus et si voce simili tonas

Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

circumda tibi decorem et in sublime erigere et esto gloriosus et speciosis induere vestibus

Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,

disperge superbos furore tuo et respiciens omnem arrogantem humilia

bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,

respice cunctos superbos et confunde eos et contere impios in loco suo

skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!

absconde eos in pulvere simul et facies eorum demerge in foveam

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

et ego confitebor quod salvare te possit dextera tua

Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

ecce Behemoth quem feci tecum faenum quasi bos comedet

Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!

fortitudo eius in lumbis eius et virtus illius in umbilicis ventris eius

Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;

constringit caudam suam quasi cedrum nervi testiculorum eius perplexi sunt

dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.

ossa eius velut fistulae aeris cartilago illius quasi lamminae ferreae

Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;

ipse principium est viarum Dei qui fecit eum adplicabit gladium eius

thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

huic montes herbas ferunt omnes bestiae agri ludent ibi

Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;

sub umbra dormit in secreto calami et locis humentibus

Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.

protegunt umbrae umbram eius circumdabunt eum salices torrentis

Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

ecce absorbebit fluvium et non mirabitur habet fiduciam quod influat Iordanis in os eius

Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

in oculis eius quasi hamo capiet eum et in sudibus perforabit nares eius