Luke 22

Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

Men de usyrede brøds høitid, som kalles påske, var nær;

Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

og yppersteprestene og de skriftlærde søkte råd til å få ryddet ham av veien; for de fryktet for folket.

Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

Men Satan fór inn i Judas med tilnavnet Iskariot, som var en av de tolv,

Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

og han gikk bort og talte med yppersteprestene og høvedsmennene om hvorledes han skulde forråde ham til dem.

Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

Og de blev glade, og lovte å gi ham penger,

Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

og han gav sitt tilsagn og søkte leilighet til å forråde ham til dem uten opstyr.

Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

Så kom de usyrede brøds dag, da påskelammet skulde slaktes.

Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

Og han sendte Peter og Johannes avsted og sa: Gå bort og gjør i stand påskelammet for oss, så vi kan ete det!

Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

De sa til ham: Hvor vil du vi skal gjøre det i stand?

Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

Han sa til dem: Se, når I kommer inn i byen, skal det møte eder en mann som bærer en krukke vann; følg ham til det hus hvor han går inn,

og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

og si til husbonden: Mesteren sier til dig: Hvor er det herberge der jeg kan ete påskelammet med mine disipler?

Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

Så skal han vise eder en stor sal med benker og hynder; der skal I gjøre det i stand.

Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

De gikk da avsted, og fant det så som han hadde sagt dem; og de gjorde i stand påskelammet.

Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

Og da timen kom, satte han sig til bords, og apostlene med ham.

Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

Og han sa til dem: Jeg har hjertelig lengtet efter å ete dette påskelam med eder før jeg lider;

Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

for jeg sier eder: Jeg skal aldri mere ete det før det er blitt fullkommet i Guds rike.

Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

Og han tok en kalk, takket og sa: Ta dette og del det mellem eder!

Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

For jeg sier eder: Fra nu av skal jeg aldri mere drikke av vintreets frukt før Guds rike er kommet.

Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

Og han tok et brød, takket og brøt det, gav dem og sa: Dette er mitt legeme, som gis for eder; gjør dette til minne om mig!

Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

Likeså kalken, efterat de hadde ett, og sa: Denne kalk er den nye pakt i mitt blod, som utgydes for eder.

Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

Men se, hans hånd som forråder mig, er med mig over bordet.

Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

For Menneskesønnen går vel bort, som bestemt er; men ve det menneske ved hvem han blir forrådt!

Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

De begynte da å spørre hverandre om hvem av dem det vel kunde være som skulde gjøre denne gjerning.

Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

Det blev også en trette mellem dem om hvem av dem skulde gjelde for å være størst.

Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

Da sa han til dem: Kongene hersker over sine folk, og de som bruker makt over dem, kalles deres velgjørere.

I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

Så er det ikke med eder; men den største blandt eder skal være som den yngste, og den øverste som den som tjener.

Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

For hvem er størst, den som sitter til bords, eller den som tjener? Er det ikke den som sitter til bords? Men jeg er som en tjener iblandt eder.

Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

Men I er de som har holdt ut hos mig i mine prøvelser,

Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

og jeg tilsier eder riket, likesom min Fader har tilsagt mig det,

at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

så I skal ete og drikke ved mitt bord i mitt rike, og sitte på troner og dømme Israels tolv stammer.

Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

Simon! Simon! se, Satan krevde å få eder i sin vold for å sikte eder som hvete;

Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

men jeg bad for dig at din tro ikke måtte svikte, og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre!

Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

Men han sa til ham: Herre! med dig er jeg rede til å gå både i fengsel og i død.

Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

Da sa han: Jeg sier dig, Peter: Hanen skal ikke gale idag før du tre ganger har nektet at du kjenner mig.

Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

Og han sa til dem: Da jeg sendte eder ut uten pung og skreppe og sko, fattedes eder da noget? De sa: Nei, intet.

Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

Han sa da til dem: Men nu skal den som har pung, ta den med, likeså skreppe, og den som ikke har sverd, han selge sin kappe og kjøpe sig et!

Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

For jeg sier eder at dette som er skrevet, må opfylles på mig, dette ord: Og han blev regnet blandt ugjerningsmenn; for det som er sagt om mig, er til ende.

Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

Da sa de: Herre! se, her er to sverd. Men han sa til dem: Det er nok.

Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

Og han gikk ut og vandret efter sedvane til Oljeberget; men hans disipler fulgte og med ham.

Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

Og da han kom til stedet, sa han til dem: Bed at I ikke må komme i fristelse!

Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

Og han slet sig fra dem så lang som et stenkast, og falt på kne, bad og sa:

"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

Fader! om du vil, da la denne kalk gå mig forbi! Dog, skje ikke min vilje, men din!

Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

Og en engel fra himmelen åpenbarte sig for ham og styrket ham.

Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

Og han kom i dødsangst og bad enda heftigere, og hans sved blev som blodsdråper, som falt ned på jorden.

Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

Så stod han op fra bønnen og kom til sine disipler og fant dem sovende av bedrøvelse,

Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

og han sa til dem: Hvorfor sover I? Stå op og bed at I ikke må komme i fristelse!

Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

Mens han ennu talte, se, da kom en flokk, og han som hette Judas, en av de tolv, gikk foran dem og trådte nær til Jesus for å kysse ham.

Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

Men Jesus sa til ham: Judas! forråder du Menneskesønnen med et kyss?

Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

Da nu de som var om ham, så hvad som vilde skje, sa de: Herre! skal vi slå til med sverd?

Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

Og en av dem slo til yppersteprestens tjener og hugg det høire øre av ham.

Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

Men Jesus svarte og sa: La dem bare gå så vidt! Og han rørte ved hans øre og lægte ham.

Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

Og Jesus sa til yppersteprestene og høvedsmennene over tempel-vakten og de eldste som var kommet imot ham: I er gått ut som mot en røver med sverd og stokker;

Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

da jeg daglig var hos eder i templet, rakte I ikke eders hender ut mot mig. Men dette er eders time og mørkets makt.

Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

Da de nu hadde grepet ham, drog de avsted med ham og førte ham inn i yppersteprestens hus; og Peter fulgte langt bakefter.

Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

De hadde tendt en ild midt i gårdsrummet og satt der sammen, og Peter satt midt iblandt dem.

Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

Men en tjenestepike fikk se ham sitte mot lyset, og stirret på ham og sa: Også denne var med ham.

Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

Men han fornektet ham og sa: Jeg kjenner ham ikke, kvinne!

Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

Litt efter fikk en annen se ham og sa: Du er også en av dem. Men Peter sa: Menneske! jeg er ikke det.

Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

Og omkring én time efter stadfestet en annen det og sa: Sannelig, også denne var med ham; han er jo en galileer.

Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

Men Peter sa: Menneske! jeg forstår ikke hvad det er du mener! Og straks, mens han ennu talte, gol hanen.

Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvorledes han hadde sagt til ham: Før hanen galer idag, skal du fornekte mig tre ganger.

Og han gik udenfor og græd bitterligt.

Og han gikk ut og gråt bitterlig.

Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

Og mennene som holdt Jesus, spottet ham og slo ham,

og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

og de kastet et klæde over ham og spurte ham og sa: Spå nu: Hvem var det som slo dig?

Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

Og mange andre spottord talte de til ham.

Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

Da det nu blev dag, samledes folkets eldste og yppersteprestene og de skriftlærde, og de førte ham frem i sitt rådsmøte

og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

og sa: Er du Messias, da si oss det! Men han sa til dem: Om jeg sier eder det, tror I det ikke;

Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

og om jeg spør, svarer I ikke.

Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

Men fra nu av skal Menneskesønnen sitte ved Guds krafts høire hånd.

Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

Da sa de alle: Er du da Guds Sønn? Han sa til dem: I sier det; jeg er det.

Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"

Da sa de: Hvad skal vi mere med vidnesbyrd? Vi har jo selv hørt det av hans munn.