Psalms 106

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Haleluja! Gloru la Eternulon, ĉar Li estas bona; Ĉar eterna estas Lia boneco.
Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
Kiu eldiros la potencon de la Eternulo, Aŭdigos Lian tutan gloron?
Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Bone estas al tiuj, kiuj observas justecon, Kiuj agas bone en ĉiu tempo.
Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Memoru min, ho Eternulo, pro favoro al Via popolo; Sendu al mi Vian savon,
at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
Por ke mi vidu la bonstaton de Viaj elektitoj, Por ke mi ĝoju kun la ĝojo de Via popolo, Por ke mi triumfu kun Via heredo.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Ni pekis kune kun niaj patroj, Ni malbonagis, ni malvirtis.
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Niaj patroj en Egiptujo ne komprenis Viajn miraklojn, Ne memoris Vian grandan bonecon; Kaj ili ribelis apud la maro, apud la Ruĝa Maro.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Sed Li savis ilin pro Sia nomo, Por montri Sian potencon.
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Kaj Li ekkriis al la Ruĝa Maro, kaj ĝi elsekiĝis; Kaj Li kondukis ilin tra la abismoj, kiel tra la dezerto.
han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Kaj Li savis ilin el la mano de la malamanto, Kaj Li liberigis ilin en la mano de la malamiko.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Kaj la akvo kovris iliajn kontraŭulojn; Eĉ unu el ili ne restis.
da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Tiam ili ekkredis al Liaj vortoj, Ili ekkantis Lian gloron.
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Sed baldaŭ ili forgesis Liajn farojn, Ili ne fidis Lian konsilon.
de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Ili fordonis sin al siaj kapricoj en la dezerto, Kaj ili incitis Dion en la stepo.
så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Kaj Li plenumis ilian deziron, Sed Li sendis pereon al iliaj animoj.
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Ili enviis Moseon en la tendaro, Aaronon, sanktulon de la Eternulo.
Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Malfermiĝis la tero kaj englutis Datanon, Kaj kovris la anaron de Abiram.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Kaj ekbrulis fajro en ilia anaro, Flamo forbruligis la malvirtulojn.
De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Ili faris bovidon ĉe Ĥoreb, Kaj adorkliniĝis antaŭ fandaĵo.
de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Ili ŝanĝis sian honoron En bildon de bovo, kiu manĝas herbon.
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Ili forgesis Dion, sian savanton, Kiu faris grandajn farojn en Egiptujo,
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Miraklojn en la lando de Ĥam, Timindaĵojn apud la Ruĝa Maro.
Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Kaj Li decidis ekstermi ilin; Sed Moseo, Lia elektito, stariĝis antaŭ Li ĉe la fendo, Por forklini Lian koleregon, ke Li ilin ne ekstermu.
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Kaj ili malŝatis la dezirindan landon, Ili ne kredis al Lia vorto.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
Ili murmuris en siaj tendoj, Kaj ne aŭskultis la voĉon de la Eternulo.
da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Tial Li ĵuris al ili per levo de Sia mano, Por faligi ilin en la dezerto,
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
Kaj por disfaligi ilian semon inter la popoloj, Kaj disĵeti ilin en la landojn.
De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Kaj ili aliĝis al Baal-Peor, Kaj manĝis oferricevojn de malvivuloj.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Kaj ili kolerigis Lin per siaj faroj; Kaj disvastiĝis inter ili epidemio.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Kaj stariĝis Pineĥas kaj aranĝis juĝon; Kaj la epidemio haltis.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Kaj tio estas kalkulita al li kiel bonfaro, Por ĉiuj generacioj kaj eterne.
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Kaj ili kolerigis Lin ĉe la akvo de Meriba, Kaj pro ili fariĝis malbono al Moseo;
thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
Ĉar ili maldolĉigis lian spiriton, Kaj li eldiris ion nepripensitan per sia buŝo.
De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Ili ne ekstermis la popolojn, Pri kiuj diris al ili la Eternulo;
med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
Sed ili miksiĝis kun la popoloj Kaj lernis iliajn farojn;
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Ili servis al iliaj idoloj, Kaj ĉi tiuj fariĝis reto por ili.
til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Kaj ili oferdonis siajn filojn kaj filinojn al demonoj;
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Kaj ili verŝis senkulpan sangon, la sangon de siaj filoj kaj filinoj, Kiujn ili oferportis al la Kanaanaj idoloj; Kaj la tero malpuriĝis de sango.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Kaj ili malpuriĝis per siaj faroj, Kaj malĉastiĝis per siaj agoj.
Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Kaj ekflamis la kolero de la Eternulo kontraŭ Lia popolo, Kaj Li abomenis Sian heredon;
han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Kaj Li donis ilin en la manojn de idolanoj, Kaj iliaj malamantoj ekregis super ili.
deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Kaj premis ilin iliaj malamikoj, Kaj sub la manoj de ĉi tiuj ili humiliĝis.
Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Multajn fojojn Li ilin savis; Sed ili ribeladis per siaj entreprenoj, Kaj ili senfortiĝis pro sia krimeco.
dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Sed Li ekrigardis ilian suferon, Kiam Li aŭdis ilian kriadon;
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
Kaj Li rememoris Sian interligon kun ili, Kaj Li ekbedaŭris laŭ Sia granda favorkoreco;
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Kaj Li aperigis kompaton por ili Ĉe ĉiuj iliaj malliberigintoj.
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Savu nin, ho Eternulo, nia Dio, Kaj kolektu nin el inter la popoloj, Por glori Vian sanktan nomon, Por triumfi pro Via gloro.
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Glorata estu la Eternulo, Dio de Izrael, de eterne ĝis eterne. Kaj la tuta popolo diru: Amen. Haleluja!