Psalms 107

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!

Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske

og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.

I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.

de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.

De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,

fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.

Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.

De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.

men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!

De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:

blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.

han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.

mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.

de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!

Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.

Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore

der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.

tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.

Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.

De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.

han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.

Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.

de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!

Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!

Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!