Psalms 106

Aleluja! Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je vječna ljubav njegova!

Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Tko će izreć' djela moći Jahvine, tko li mu iskazat' sve pohvale?

Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?

Blaženi što drže naredbe njegove i čine pravo u svako doba!

Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.

Sjeti me se, Jahve, po dobroti prema svome puku, pohodi me spasenjem svojim

Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,

da uživam sreću izabranih tvojih, da se radujem radosti naroda tvoga, da tvojom se baštinom ponosim.

så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!

Zgriješismo kao oci naši, činismo bezakonje, bezbožno radismo.

Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.

Oci naši u Egiptu, nehajni za čudesa tvoja, ne spominjahu se velike ljubavi tvoje, već na Svevišnjeg digoše se na Crvenom moru.

Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.

Al' on ih izbavi rad' imena svoga da pokaže silu svoju.

Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,

Zapovjedi Crvenome moru, i presahnu ono, provede ih izmed valÄa kao kroz pustinju.

og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,

Iz ruku mrzitelja njih izbavi, oslobodi iz ruku dušmana.

og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,

I prekriše vode neprijatelje njine, ne ostade nijednoga od njih.

og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.

Vjerovahu riječima njegovim i hvale mu pjevahu.

Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.

Zaboraviše brzo djela njegova, ne uzdaše se u volju njegovu.

Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;

Pohlepi se daše u pustinji, iskušavahu Boga u samoći.

men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.

I dade im što iskahu, al' u duše njine on groznicu posla.

Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.

Zavidješe tada Mojsiju u taboru, Aronu, kog posveti Jahve.

Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.

Otvori se zemlja, Datana proždrije, Abiramovo pokri mnoštvo.

Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,

Oganj pade na sve mnoštvo njino i zlotvore plamen sažga.

og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.

Načiniše tele na Horebu, klanjahu se liku od zlata slivenu.

De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,

Zamijeniše Slavu svoju likom bika što proždire travu.

og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.

Zaboraviše Boga, koji ih izbavi u Egiptu znamenja čineći

De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,

i čudesa u Kamovoj zemlji i strahote na Crvenome moru.

undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.

Već namisli da ih satre, al' Mojsije, izabranik njegov, zauze se za njih da srdžbu mu odvrati, te ih ne uništi.

Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.

Prezreše oni zemlju željkovanu ne vjerujuć' njegovoj riječi.

Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,

Mrmljahu pod šatorima svojim, ne poslušaše glasa Jahvina.

og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.

Zakle se tada podignutom rukom: sve će ih pokosit' u pustinji,

Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen

potomstvo njino međ' narode razbacat', njih razasut' po zemljama.

og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.

Posvetiše se Baal Peoru i jedoše žrtve bogova mrtvih.

Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,

Razjariše ga nedjelima svojim, i on na njih pošast baci.

og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.

Al' se Pinhas diže, sud izvrši i pošasti nesta tada.

Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;

U zasluge to mu uđe u sva pokoljenja dovijeka.

og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.

Razjariše ga opet kraj voda meripskih, i Mojsija zlo pogodi zbog njih,

Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;

jer mu duh već ogorčiše, nesmotrenu riječ izusti.

for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.

I ne istrijebiše naroda za koje im Jahve bješe naredio.

De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,

S poganima miješahu se, naučiše djela njina.

men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,

Štovahu likove njihove, koji im postaše zamka.

og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,

Žrtvovahu sinove svoje i svoje kćeri zlodusima.

og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.

Prolijevahu krv nevinu, krv sinova i kćeri svojih, koje žrtvovahu likovima kanaanskim. Zemlja bješe krvlju okaljana,

og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.

djelima se svojim uprljaše, učiniše preljub svojim nedjelima.

De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.

Na svoj narod Jahve srdžbom planu, zgadi mu se njegova baština.

Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.

Predade ih u ruke pogana te vladahu njima mrzitelji njini.

Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,

Mučili ih neprijatelji i tlačili rukom svojom.

og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.

Prečesto ih izbavljaše, al' ga razjariše naumima svojim: pokošeni bjehu za bezakonja svoja.

Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.

On pogleda opet na nevolju njinu kad njihove molitve začu

Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.

i sjeti se svog Saveza s njima, sažali se na njih u velikom milosrđu svome.

Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,

Učini da nađu milost u onih što ih bjehu zarobili.

og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.

Spasi nas, Jahve, Bože naš, i saberi nas od bezbožnih naroda da slavimo tvoje sveto ime, da se tvojom slavom ponosimo.

Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!

Blagoslovljen Jahve, Bog Izraelov, od vijeka dovijeka! I sav narod neka kaže: "Amen! Aleluja!"

Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!