Psalms 107

Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!

Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske

Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.

og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.

De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.

De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.

og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.

for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,

De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.

fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.

Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.

Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.

for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:

De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.

deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.

Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!

og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:

De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.

de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.

Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.

De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.

De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.

Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.

Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.

Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!

De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!

og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;

Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.

et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore

Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder.

i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.

Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.

Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.

Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.

Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.

Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.

han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!

De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!

Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!