Job 31

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
ברית כרתי לעיני ומה אתבונן על בתולה׃
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
ומה חלק אלוה ממעל ונחלת שדי ממרמים׃
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
הלא איד לעול ונכר לפעלי און׃
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
הלא הוא יראה דרכי וכל צעדי יספור׃
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
אם הלכתי עם שוא ותחש על מרמה רגלי׃
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
ישקלני במאזני צדק וידע אלוה תמתי׃
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
אם תטה אשרי מני הדרך ואחר עיני הלך לבי ובכפי דבק מאום׃
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
אזרעה ואחר יאכל וצאצאי ישרשו׃
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
אם נפתה לבי על אשה ועל פתח רעי ארבתי׃
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
תטחן לאחר אשתי ועליה יכרעון אחרין׃
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
כי הוא זמה והיא עון פלילים׃
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
כי אש היא עד אבדון תאכל ובכל תבואתי תשרש׃
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
אם אמאס משפט עבדי ואמתי ברבם עמדי׃
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
ומה אעשה כי יקום אל וכי יפקד מה אשיבנו׃
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
הלא בבטן עשני עשהו ויכננו ברחם אחד׃
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
אם אמנע מחפץ דלים ועיני אלמנה אכלה׃
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
ואכל פתי לבדי ולא אכל יתום ממנה׃
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
כי מנעורי גדלני כאב ומבטן אמי אנחנה׃
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
אם אראה אובד מבלי לבוש ואין כסות לאביון׃
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
אם לא ברכוני חלצו ומגז כבשי יתחמם׃
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
אם הניפותי על יתום ידי כי אראה בשער עזרתי׃
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
כתפי משכמה תפול ואזרעי מקנה תשבר׃
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
כי פחד אלי איד אל ומשאתו לא אוכל׃
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
אם שמתי זהב כסלי ולכתם אמרתי מבטחי׃
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
אם אשמח כי רב חילי וכי כביר מצאה ידי׃
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
אם אראה אור כי יהל וירח יקר הלך׃
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
ויפת בסתר לבי ותשק ידי לפי׃
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
גם הוא עון פלילי כי כחשתי לאל ממעל׃
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
אם אשמח בפיד משנאי והתעררתי כי מצאו רע׃
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
ולא נתתי לחטא חכי לשאל באלה נפשו׃
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
אם לא אמרו מתי אהלי מי יתן מבשרו לא נשבע׃
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
בחוץ לא ילין גר דלתי לארח אפתח׃
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
אם כסיתי כאדם פשעי לטמון בחבי עוני׃
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
כי אערוץ המון רבה ובוז משפחות יחתני ואדם לא אצא פתח׃
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
מי יתן לי שמע לי הן תוי שדי יענני וספר כתב איש ריבי׃
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
אם לא על שכמי אשאנו אענדנו עטרות לי׃
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
מספר צעדי אגידנו כמו נגיד אקרבנו׃
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
אם עלי אדמתי תזעק ויחד תלמיה יבכיון׃
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
אם כחה אכלתי בלי כסף ונפש בעליה הפחתי׃
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.
תחת חטה יצא חוח ותחת שערה באשה תמו דברי איוב׃