Luke 22

Přibližoval se pak svátek přesnic, jenž slove velikanoc.

Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

I hledali přední kněží a zákoníci, kterak by jej vyhladili; ale obávali se lidu.

Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

Tedy ďábel vstoupil do Jidáše, kterýž sloul Iškariotský, jednoho z počtu dvanácti.

Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

A on odšed, mluvil s předními kněžími, a s úředníky nad chrámem, kterak by ho jim zradil.

Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

I zradovali se, a smluvili s ním, že mu chtí peníze dáti.

Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

A on také jim přiřekl. I hledal příhodného času, aby ho jim zradil bez zástupu.

Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

Tedy přišel den přesnic, v kterémžto zabit měl býti beránek.

Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

I poslal Ježíš Petra a Jana, řka: Jdouce, připravte nám beránka, abychom jedli.

Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

A oni řekli mu: Kde chceš, ať připravíme?

Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

On pak řekl k nim: Aj, když vcházeti budete do města, potkáť vás člověk, dčbán vody nesa. Jdětež za ním do domu, do kteréhož vejde.

Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

A díte hospodáři toho domu: Vzkazuje tobě Mistr: Kde jest síň, kdežto budu jísti beránka s učedlníky svými?

og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

A onť vám ukáže večeřadlo veliké podlážené. Tam připravte.

Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

I odšedše, nalezli, jakž jim pověděl, a připravili beránka.

Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

A když přišel čas večeře, posadil se za stůl, a dvanácte apoštolů s ním.

Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

I řekl jim: Žádostí žádal jsem tohoto beránka jísti s vámi, prve než bych trpěl.

Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

Nebo pravímť vám, žeť ho již více nebudu jísti, ažť se naplní v království Božím.

Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

A vzav kalich, a díky činiv, řekl: Vezměte jej a dělte mezi sebou.

Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

Neboť pravím vám, žeť nebudu píti z plodu vinného kořene, ažť království Boží přijde.

Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

A vzav chléb, díky činiv, lámal a dal jim, řka: To jest tělo mé, kteréž se za vás dává. To čiňte na mou památku.

Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

Takž také dal jim i kalich, když bylo po večeři, řka: Tento kalich jest nová smlouva v mé krvi, kteráž se za vás vylévá.

Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

Ale aj, ruka zrádce mého se mnou jest za stolem.

Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

A Syn zajisté člověka jde, tak jakž jest uloženo o něm, ale běda člověku tomu, kterýž ho zrazuje.

Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

Tedy oni počali vyhledávati mezi sebou, kdo by z nich byl, kterýž by to měl učiniti.

Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

Stal se pak i svár mezi nimi, kdo by z nich zdál se býti větší.

Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

On pak řekl jim: Králové národů panují nad nimi, a kteříž moc mají nad nimi, dobrodincové slovou.

Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

Ale vy ne tak. Nýbrž kdož větší jest mezi vámi, budiž jako nejmenší, a kdož vůdce jest, budiž jako sloužící.

I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

Nebo kdo větší jest, ten-li, kterýž sedí, čili ten, kterýž slouží? Zdali ne ten, kterýž sedí? Ale já mezi vámi jsem jako ten, kterýž slouží.

Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

Vy pak jste ti, kteříž jste v mých pokušeních se mnou zůstali.

Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

A jáť vám způsobuji, jakož mi způsobil Otec můj, království,

Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

Abyste jedli a pili za stolem mým v království mém, a seděli na stolicích, soudíce dvanáctero pokolení Izraelské.

at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

I řekl Pán: Šimone, Šimone, aj, satan vyprosil vás, aby vás tříbil jako pšenici.

Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

Ale jáť jsem prosil za tebe, aby nezhynula víra tvá. A ty někdy obrátě se, potvrzuj bratří svých.

Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

A on řekl jemu: Pane, s tebou hotov jsem i do žaláře i na smrt jíti.

Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

On pak dí: Pravím tobě, Petře, nezazpíváť dnes kohout, až prve třikrát zapříš, že neznáš mne.

Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

I řekl jim: Když jsem vás posílal bez pytlíka, a bez mošny, a bez obuvi, zdali jste v čem nedostatek měli? A oni řekli: V ničemž.

Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

Tedy dí jim: Ale nyní, kdo má pytlík, vezmi jej, a též i mošnu; a kdož nemá, prodej sukni svou, a kup sobě meč.

Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

Nebo pravím vám, že se ještě to musí naplniti na mně, což psáno: A s nešlechetnými počten jest. Nebo ty věci, kteréž psány jsou o mně, konec berou.

Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

Oni pak řekli: Pane, aj, dva meče teď. A on řekl jim: Dostiť jest.

Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

A vyšed podle obyčeje svého, šel na horu Olivovou, a šli za ním i učedlníci jeho.

Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

A když přišel na místo, řekl jim: Modlte se, abyste nevešli v pokušení.

Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

A sám vzdáliv se od nich, jako by mohl kamenem dohoditi, a poklek na kolena, modlil se,

Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

Řka: Otče, chceš-li, přenes kalich tento ode mne, ale však ne má vůle, ale tvá staň se.

"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

I ukázal se jemu anděl s nebe, posiluje ho.

Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

A jsa v boji, horlivěji se modlil. I učiněn jest pot jeho jako krůpě krve tekoucí na zemi.

Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

A vstav od modlitby, a přišed k učedlníkům, nalezl je, ani spí zámutkem.

Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

I řekl jim: Co spíte? Vstaňte a modlte se, abyste nevešli v pokušení.

Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

A když on ještě mluvil, aj, zástup, a ten, kterýž sloul Jidáš, jeden ze dvanácti, šel napřed, a přiblížil se k Ježíšovi, aby jej políbil.

Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

Ježíš pak řekl jemu: Jidáši, políbením Syna člověka zrazuješ?

Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

A vidouce ti, kteříž při něm byli, k čemu se chýlí, řekli jemu: Pane, budeme-liž bíti mečem?

Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

I udeřil jeden z nich služebníka nejvyššího kněze, a uťal ucho jeho pravé.

Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

A Ježíš odpověděv, řekl: Nechtež až potud. A dotkna se ucha jeho, uzdravil jej.

Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

I dí Ježíš těm, kteříž přišli k němu, předním kněžím a úředníkům chrámu a starším: Jako na lotra vyšli jste s meči a s kyjmi?

Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

Ješto na každý den býval jsem s vámi v chrámě, a nevztáhli jste rukou na mne. Ale totoť jest ta vaše hodina a moc temnosti.

Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

A oni javše jej, vedli ho, a uvedli do domu nejvyššího kněze. Petr pak šel za ním zdaleka.

Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

A když zanítili oheň uprostřed síně a posadili se vůkol, sedl Petr mezi ně.

Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

A uzřevši ho jedna děvečka, an sedí u ohně, a pilně naň pohleděvši, řekla: I tento byl s ním.

Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

A on zapřel ho, řka: Ženo, neznám ho.

Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

A po malé chvíli jiný, vida jej, řekl: I ty z nich jsi. Petr pak řekl: Ó člověče, nejsem.

Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

A potom asi po jedné hodině jiný potvrzoval, řka: V pravdě i tento s ním byl, neb i Galilejský jest.

Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

I řekl Petr: Člověče, nevím, co pravíš. A hned, když on ještě mluvil, kohout zazpíval.

Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

I obrátiv se Pán, pohleděl na Petra. I rozpomenul se Petr na slovo Páně, kterak jemu byl řekl: Že prve než kohout zazpívá, třikrát mne zapříš.

Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

I vyšed ven Petr, plakal hořce.

Og han gik udenfor og græd bitterligt.

Muži pak ti, kteříž drželi Ježíše, posmívali se jemu, tepouce ho.

Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

A zakrývajíce ho, bili jej v tvář, a tázali se ho, řkouce: Prorokuj, kdo jest, kterýž tebe udeřil?

og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

A jiného mnoho, rouhajíce se, mluvili proti němu.

Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

A když byl den, sešli se starší lidu a přední kněží a zákoníci, a vedli ho do rady své,

Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

Řkouce: Jsi-li ty Kristus? Pověz nám! I dí jim: Povím-li vám, nikoli neuvěříte.

og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

A pakli se vás co otíži, neodpovíte mi, ani propustíte.

Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

Ale od této chvíle Syn člověka sedne na pravici moci Boží.

Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

I řekli všickni: Tedy jsi ty Syn Boží? On pak řekl jim: Vy pravíte, že já jsem.

Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

A oni řekli: Což ještě potřebujeme svědectví? Však jsme sami slyšeli z úst jeho.

Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"