Psalms 73

quia aemulatus sum contra iniquos pacem impiorum videns

(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

quod non recogitaverint de morte sua et firma sint vestibula eorum

Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

in labore hominum non sunt et cum hominibus non flagellabuntur

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

ideo nutriti sunt ad superbiam circumdederunt iniquitatem sibi

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

processerunt a pinguidine oculi eorum transierunt cogitationes cordis

de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

inriserunt et locuti sunt in malitia calumniam de excelso loquentes

Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

posuerunt in caelo os suum et lingua eorum deambulavit in terra

Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

propterea convertetur populus eius hic et quis plenus invenietur in eis

I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

et dixerunt quomodo novit Deus et si est scientia in Excelso

de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.

ecce isti impii et abundantes in saeculo multiplicaverunt divitias

Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.

ergone frustra mundavi cor meum et lavi in innocentia manus meas

De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"

et fui flagellatus tota die et increpatio mea in matutinis

Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!

dixi si narravero sic ecce generationem filiorum tuorum reliqui

Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

et cogitavi ut intellegerem istud labor est in oculis meis

jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!

donec veniam ad sanctuaria Dei intellegam in novissimo eorum

Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."

verumtamen in lubrico posuisti eos deiecisti eos ad interitum

Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

quomodo vastati sunt subito defecerunt consumpti sunt quasi non sint

Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

quasi somnium evigilantis Domine in civitate tua imaginem eorum ad nihilum rediges

Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

quia contractum est cor meum et lumbi mei velut ignis fumigans

Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!

et ego insipiens et nescius

De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.

quasi iumentum factus sum apud te et eram semper tecum

Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

et tenebas manum dexteram meam in consilium tuum deduces me et postea in gloria suscipies me

var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

quid mihi est in caelo et tecum nolui in terra

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

consumpta est caro mea et cor meum robur cordis mei et pars mea Deus in aeternum

du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

quia ecce qui elongant se a te peribunt perdidisti omnem fornicantem a te

Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!

mihi autem adpropinquare Deo bonum est posui in Domino Deo spem meam ut narrem omnes adnuntiationes tuas

Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

eruditionis Asaph ut quid Deus reppulisti in finem fumavit furor tuus in gregem pascuae tuae

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

recordare congregationis tuae quam possedisti ab initio et redemisti virgam hereditatis tuae montis Sion in quo habitasti

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.