Psalms 74

sublimitas pedum tuorum dissipata est usque ad finem omnia mala egit inimicus in sanctuario

(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

fremuerunt hostes tui in medio pacti tui posuerunt signa sua in tropeum

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

manifesta in introitu desuper in saltu lignorum secures

Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

et nunc scalpturas eius pariter bipinne et dolatoriis deraserunt

Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

miserunt ignem in sanctuarium tuum in terram contaminaverunt habitaculum nominis tui

Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.

dixerunt in cordibus suis posteri eorum simul incenderunt omnes sollemnitates Dei in terra

Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

signa nostra non vidimus non est ultra propheta et non est nobiscum qui sciat usquequo

På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

usquequo Deus exprobrabit adversarius blasphemabit inimicus nomen tuum in finem

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

quare convertis manum tuam et dexteram tuam ad medium sinum tuum consume

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

Deus autem rex meus ab initio operatur salutes in medio terrae

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

tu dissipasti in fortitudine tua mare contrivisti capita draconum in aquis

Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

tu confregisti capita Leviathan dedisti eum in escam populo Aethiopum

Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

tu disrupisti fontem et torrentem tu exsiccasti flumina fortia

Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

tua est dies et tua est nox tu ordinasti luminaria et solem

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

tu statuisti omnes terminos terrae aestatem et hiemem tu plasmasti

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

memento huius inimicus exprobravit Domino et populus insipiens blasphemavit nomen tuum

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

ne tradas bestiis animam eruditam lege tua vitae pauperum tuorum ne obliviscaris in perpetuum

du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

respice ad pactum quia repletae sunt tenebris terrae habitationes iniquae subrutae

Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!

ne revertatur confractus et confusus egenus et pauper laudabunt nomen tuum

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

surge Deus iudica causam tuam memento obprobrii tui ab insipiente tota die

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

ne obliviscaris vocis hostium tuorum sonitus adversariorum tuorum ascendit iugiter

Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

victori ut non disperdas psalmus Asaph cantici confitebimur tibi Deus confitebimur et iuxta nomen tuum narrabunt mirabilia tua

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

cum accepero tempus ego iustitias iudicabo

lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!