Job 31

pepigi foedus cum oculis meis ut ne cogitarem quidem de virgine

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

quam enim partem haberet Deus in me desuper et hereditatem Omnipotens de excelsis

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

numquid non perditio est iniquo et alienatio operantibus iniustitiam

Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

nonne ipse considerat vias meas et cunctos gressus meos dinumerat

Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

si ambulavi in vanitate et festinavit in dolo pes meus

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

adpendat me in statera iusta et sciat Deus simplicitatem meam

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

si declinavit gressus meus de via et si secutum est oculos meos cor meum et in manibus meis adhesit macula

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

seram et alius comedat et progenies mea eradicetur

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

si deceptum est cor meum super mulierem et si ad ostium amici mei insidiatus sum

Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

scortum sit alteri uxor mea et super illam incurventur alii

så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

hoc enim nefas est et iniquitas maxima

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

ignis est usque ad perditionem devorans et omnia eradicans genimina

ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

si contempsi subire iudicium cum servo meo et ancillae meae cum disceptarent adversum me

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

quid enim faciam cum surrexerit ad iudicandum Deus et cum quaesierit quid respondebo illi

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

numquid non in utero fecit me qui et illum operatus est et formavit in vulva unus

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

si negavi quod volebant pauperibus et oculos viduae expectare feci

Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

si comedi buccellam meam solus et non comedit pupillus ex ea

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

quia ab infantia mea crevit mecum miseratio et de utero matris meae egressa est mecum

nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

si despexi pereuntem eo quod non habuerit indumentum et absque operimento pauperem

Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

si non benedixerunt mihi latera eius et de velleribus ovium mearum calefactus est

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

si levavi super pupillum manum meam etiam cum viderem me in porta superiorem

Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

umerus meus a iunctura sua cadat et brachium meum cum suis ossibus confringatur

så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

semper enim quasi tumentes super me fluctus timui Deum et pondus eius ferre non potui

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

si putavi aurum robur meum et obrizae dixi fiducia mea

Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

si laetatus sum super multis divitiis meis et quia plurima repperit manus mea

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

si vidi solem cum fulgeret et lunam incedentem clare

så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

et lactatum est in abscondito cor meum et osculatus sum manum meam ore meo

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

quae est iniquitas maxima et negatio contra Deum altissimum

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

si gavisus sum ad ruinam eius qui me oderat et exultavi quod invenisset eum malum

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

non enim dedi ad peccandum guttur meum ut expeterem maledicens animam eius

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

si non dixerunt viri tabernaculi mei quis det de carnibus eius ut saturemur

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

foris non mansit peregrinus ostium meum viatori patuit

nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

si abscondi quasi homo peccatum meum et celavi in sinu meo iniquitatem meam

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

si expavi ad multitudinem nimiam et despectio propinquorum terruit me et non magis tacui nec egressus sum ostium

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

quis mihi tribuat auditorem ut desiderium meum Omnipotens audiat et librum scribat ipse qui iudicat

Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

ut in umero meo portem illum et circumdem illum quasi coronam mihi

Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

per singulos gradus meos pronuntiabo illum et quasi principi offeram eum

svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

si adversum me terra mea clamat et cum ipsa sulci eius deflent

Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

si fructus eius comedi absque pecunia et animam agricolarum eius adflixi

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

pro frumento oriatur mihi tribulus et pro hordeo spina finita sunt verba Iob

så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.