Psalms 106

Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
Halelujah. Oslavujte Hospodina, nebo dobrý jest, nebo na věky milosrdenství jeho.
Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?
Kdo může vymluviti nesmírnou moc Hospodinovu, a vypraviti všecku chválu jeho?
Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.
Blahoslavení, kteříž ostříhají soudu, a činí spravedlnost každého času.
Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,
Pamatuj na mne, Hospodine, pro milost k lidu svému, navštěv mne spasením svým,
så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!
Abych užíval dobrých věcí s vyvolenými tvými, a veselil se veselím národu tvého, a chlubil se spolu s dědictvím tvým.
Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.
Zhřešili jsme i s otci svými, neprávě jsme činili, a bezbožnost páchali.
Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.
Otcové naši v Egyptě nerozuměli předivným skutkům tvým, aniž pamatovali na množství milosrdenství tvých, ale odporni byli při moři, při moři Rudém.
Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,
A však vysvobodil je pro jméno své, aby v známost uvedl moc svou.
og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,
Nebo přimluvil moři Rudému, a vyschlo; i provedl je skrze hlubiny, jako po poušti.
og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,
A tak zachoval je od ruky toho, jenž jich nenáviděl, a vyprostil je z ruky nepřítele.
og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.
V tom přikryly vody ty, kteříž je ssužovali, nezůstalo ani jednoho z nich.
Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.
A ačkoli věřili slovům jeho, a zpívali chválu jeho,
Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;
Však rychle zapomenuli na skutky jeho, a nečekali na radu jeho;
men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.
Ale jati jsouce žádostí na poušti, pokoušeli Boha silného na pustinách.
Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.
I dal jim, čehož se jim chtělo, a však dopustil hubenost na život jejich.
Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.
Potom, když horlili proti Mojžíšovi v vojště, a Aronovi, svatému Hospodinovu,
Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,
Otevřevši se země, požřela Dátana, a přikryla zběř Abironovu.
og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.
A roznícen byl oheň na rotu jejich, plamen spálil bezbožníky.
De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,
Udělali i tele na Orébě, a skláněli se slitině.
og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.
A změnivše slávu svou v podobiznu vola, jenž jí trávu,
De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,
Zapomněli na Boha silného, spasitele svého, kterýž činil veliké věci v Egyptě.
undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.
A předivné v zemi Chamově, přehrozné při moři Rudém.
Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.
Pročež řekl, že je vypléní, kdyby se byl Mojžíš, vyvolený jeho, nepostavil v té mezeře před ním, a neodvrátil prchlivosti jeho, aby nehubil.
Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,
Za tím zošklivili sobě zemi žádanou, nevěříce slovu jeho.
og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.
A repcíce v staních svých, neposlouchali hlasu Hospodinova.
Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen
A protož pozdvihl ruky své proti nim, aby je rozmetal po poušti,
og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.
A aby rozptýlil símě jejich mezi pohany, a rozehnal je do zemí.
Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,
Spřáhli se také byli s modlou Belfegor, a jedli oběti mrch.
og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.
A tak dráždili Boha skutky svými, až se na ně obořila rána,
Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;
Až se postavil Fínes, a pomstu vykonal, i přetržena jest rána ta.
og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.
Což jest mu počteno za spravedlnost od národu do pronárodu, a až na věky.
Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;
Opět ho byli popudili při vodách sváru, až se i Mojžíšovi zle stalo pro ně.
for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.
Nebo k hořkosti přivedli ducha jeho, a pronesl ji rty svými.
De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,
K tomu nevyplénili ani národů těch, o kterýchž jim byl Hospodin poručil,
men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,
Ale směšujíce se s těmi národy, naučili se skutkům jejich,
og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,
A sloužili modlám jejich, kteréž jim byly osídlem.
og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.
Obětovali zajisté syny své a dcery své ďáblům.
og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.
A vylili krev nevinnou, krev synů svých a dcer svých, kteréž obětovali trapidlům Kananejským, tak že poškvrněna jest země těmi vraždami.
De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.
I zmazali se skutky svými, a smilnili činy svými.
Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.
Protož rozpáliv se v prchlivosti Hospodin na lid svůj, v ošklivost vzal dědictví své.
Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,
A vydal je v ruce pohanů. I panovali nad nimi ti, jenž je v nenávisti měli,
og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.
A utiskali je nepřátelé jejich, tak že sníženi jsou pod ruku jejich.
Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.
Mnohokrát je vysvobozoval, oni však popouzeli ho radou svou, pročež potlačeni jsou pro nepravost svou.
Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.
A však patřil na úzkost jejich, a slyšel křik jejich.
Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,
Nebo se rozpomenul na smlouvu svou s nimi, a želel toho podlé množství milosrdenství svých,
og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.
Tak že naklonil k nim lítostí všecky, kteříž je u vězení drželi.
Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
Zachovej nás, Hospodine Bože náš, a shromažď nás z těch pohanů, abychom slavili jméno tvé svaté, a chlubili se v chvále tvé.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!
Požehnaný Hospodin Bůh Izraelský od věků až na věky. Na to rciž všecken lid: Amen, Halelujah.