Job 31

Mi faris interligon kun miaj okuloj, Ke mi ne atentu virgulinon.
Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;
Kia estas la parto, kiun donas Dio de supre? Kaj kion destinas la Plejpotenculo el la altaj sferoj?
hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?
Ĉu ne malfeliĉon al malpiulo, Kaj forpuŝon de malbonagantoj?
Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?
Ĉu Li ne vidas mian konduton, Ne kalkulas ĉiujn miajn paŝojn?
Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?
Ĉu mi iradis en malvero, Kaj miaj piedoj rapidis al trompo?
Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig
Li pesu min per justa pesilo, Kaj tiam Dio konvinkiĝos pri mia senkulpeco.
på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld
Se mia paŝo forkliniĝis de la vojo, Se mia koro sekvis miajn okulojn, Kaj se al mia mano algluiĝis makulo:
er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,
Tiam mi semu kaj alia manĝu, Kaj mia idaro elradikiĝu.
da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!
Se mia koro forlogiĝis al virino, Kaj mi kaŝe atendis ĉe la pordo de mia amiko:
Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,
Tiam mia edzino estu adultigata de aliulo, Kaj aliuloj kliniĝu super ŝi.
så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!
Ĉar tio estus malvirto, Tio estus krimo, kiun devas puni juĝistoj.
Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,
Tio estas fajro, kiu ekstermas ĝis la abismo, Kaj mian tutan akiritaĵon ĝi elradikigus.
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!
Ĉu mi malŝatis la rajton de mia servisto aŭ de mia servistino, Kiam ili havis juĝan aferon kun mi?
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
Tiam kion mi farus, kiam Dio leviĝus? Kaj kion mi respondus al Li, kiam Li esplordemandus?
hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?
Lin kreis ja Tiu sama, kiu kreis min en la ventro, Kaj Tiu sama pretigis en la ventro ankaŭ lin.
Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?
Ĉu mi rifuzis la deziron de senhavuloj? Aŭ ĉu mi turmentis la okulojn de vidvino?
Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,
Ĉu mian panpecon mi manĝis sola? Ĉu ne manĝis de ĝi ankaŭ orfo?
var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf
Ĉar detempe de mia juneco mi estis kiel patro, Kaj de post la eliro el la ventro de mia patrino mi estis gvidisto.
nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.
Kiam mi vidis malfeliĉulon sen vesto Kaj malriĉulon sen kovro,
Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe
Ĉu tiam ne benis min liaj lumboj, Ĉu li ne estis varmigata per la lano de miaj ŝafoj?
visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.
Se mi levis mian manon kontraŭ orfon, Ĉar mi vidis en la pordego helpon al mi,
Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,
En tia okazo mia ŝultro defalu de la dorso, Kaj mia brako rompiĝu de kano.
så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!
Ĉar mi timas la punon de Dio, Kaj ĝian pezon mi ne povus elteni.
Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!
Ĉu mi faris la oron mia espero, Kaj la orbulon mi nomis mia fido?
Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,
Ĉu mi ĝojis, ke mia riĉeco estas granda Kaj ke mia mano multe akiris?
var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,
Kiam mi vidis la lumon brilantan Kaj la lunon majeste irantan,
så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,
Ĉu tiam sekrete forlogiĝis mia koro Kaj mi sendis kisojn per mia mano?
og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd
Ankaŭ tio estus krimo juĝinda, Ĉar mi forneus per tio Dion en la alto.
også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.
Ĉu mi ĝojis pri malfeliĉo de mia malamiko? Aŭ ĉu mi estis ravita, se lin trafis malbono?
Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld
Mi ne permesis al mia gorĝo peki Per eldiro de malbeno kontraŭ lia animo.
nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.
Ĉu la homoj de mia tendo ne diris: Ho, se oni ne satiĝus de lia karno!
Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"
Ne noktis fremdulo sur la strato; Miajn pordojn mi malfermadis al migrantoj.
nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.
Ĉu mi hommaniere kovradis miajn kulpojn, Por kaŝi en mia brusto miajn pekojn?
Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet
En tia okazo mi timus grandan homamason, Kaj malestimo de familioj min timigus; Mi silentus, kaj ne elirus ekster la pordon.
af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!
Ho, se iu aŭskultus min! Jen estas mia signo; la Plejpotenculo respondu al mi. Se mia akuzanto skribus libron,
Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!
Mi portus ĝin sur mia ŝultro, Mi metus ĝin sur min kiel kronon,
Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,
Mi raportus al li pri la nombro de miaj paŝoj; Mi alproksimiĝus al li kiel al princo.
svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.
Se mia lando kriis kontraŭ mi, Kaj ĝiaj sulkoj ploris,
Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,
Se ĝiajn fruktojn mi manĝis senpage, Kaj mi afliktis la animon de ĝiaj mastroj:
har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
Tiam anstataŭ tritiko kresku por mi kardo, Kaj anstataŭ hordeo dornoj. Finiĝis la paroloj de Ijob.
så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.