Psalms 109

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

in Deo erimus fortes et ipse conculcabit hostes nostros

Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,

pro victoria David canticum Deus laudabilis mihi ne taceas quia os impii et os dolosi contra me apertum est

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

locuti sunt de me lingua mendacii verbis odii circumdederunt me et expugnaverunt me frustra

til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;

pro eo quod eos diligebam adversabantur mihi ego autem orabam

de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.

et posuerunt contra me malum pro bono et odium pro dilectione mea

Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,

constitue super eum impium et Satan astet a dextris eius

lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;

cum fuerit iudicatus exeat condemnatus et oratio eius sit in peccatum

hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;

fiant dies eius parvi episcopatum eius accipiat alter

hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;

sint filii eius pupilli et uxor eius vidua

hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;

instabiles vagentur liberi eius et mendicent et quaerantur in parietinis suis

Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;

scrutetur exactor universa quae habet et diripiant alieni laborem eius

ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;

non sit qui eius misereatur nec qui clemens sit in pupillos eius

hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:

fiat novissimum eius interitus in generatione altera deleatur nomen eius

lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,

redeat in memoria iniquitas patrum eius apud Deum et iniquitas matris eius ne deleatur

altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,

sit contra Dominum semper et intereat de terra memoria eorum

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

eo quod non est recordatus facere misericordiam

han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!

et persecutus est virum inopem et pauperem et conpunctum corde ut interficeret

Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;

et dilexit maledictionem quae veniet ei et noluit benedictionem quae elongabitur ab eo et indutus est maledictione quasi vestimento suo et ingredietur quasi aqua in viscera eius et quasi oleum in ossa eius

den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!

sit ei quasi pallium quo circumdatur et quasi cingulum quo semper accingitur

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

haec est retributio his qui adversantur mihi a Domino et qui loquuntur malum contra animam meam

Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!

tu autem Deus Domine fac mecum propter nomen tuum quoniam bona est misericordia tua libera me

Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;

quoniam egenus et pauper sum et cor meum vulneratum est intrinsecus

som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

quasi umbra cum inclinatur abductus sum et excussus quasi lucusta

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

genua mea vacillaverunt a ieiunio et caro mea mutata est absque oleo

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

et ego factus sum obprobrium eis videntes me moverunt caput suum

Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,

adiuva me Domine Deus meus salva me secundum misericordiam tuam

så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!

et sciant quoniam manus tua haec tu Domine fecisti eam

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

maledicent illi et tu benedices restiterunt et confundentur servus autem tuus laetabitur

lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!

induantur adversarii mei confusione et operiantur quasi indumento confusione sua

Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;

confitebor Domino vehementer in ore meo et in medio populorum laudabo eum

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

quoniam stabit a dextris pauperis ut salvet a iudicibus animam eius