Job 31

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

pepigi foedus cum oculis meis ut ne cogitarem quidem de virgine

hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

quam enim partem haberet Deus in me desuper et hereditatem Omnipotens de excelsis

Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udådsmændene Modgang?

numquid non perditio est iniquo et alienatio operantibus iniustitiam

Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

nonne ipse considerat vias meas et cunctos gressus meos dinumerat

Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig

si ambulavi in vanitate et festinavit in dolo pes meus

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

adpendat me in statera iusta et sciat Deus simplicitatem meam

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

si declinavit gressus meus de via et si secutum est oculos meos cor meum et in manibus meis adhesit macula

da gid jeg må så og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

seram et alius comedat et progenies mea eradicetur

Blev jeg en Dåre på Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

si deceptum est cor meum super mulierem et si ad ostium amici mei insidiatus sum

så dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

scortum sit alteri uxor mea et super illam incurventur alii

Thi sligt var Skændselsdåd, Brøde, der drages for Retten,

hoc enim nefas est et iniquitas maxima

ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

ignis est usque ad perditionem devorans et omnia eradicans genimina

Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,

si contempsi subire iudicium cum servo meo et ancillae meae cum disceptarent adversum me

hvad skulde jeg da gøre, når Gud stod op, hvad skulde jeg svare, når han så efter?

quid enim faciam cum surrexerit ad iudicandum Deus et cum quaesierit quid respondebo illi

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

numquid non in utero fecit me qui et illum operatus est et formavit in vulva unus

Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

si negavi quod volebant pauperibus et oculos viduae expectare feci

var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf

si comedi buccellam meam solus et non comedit pupillus ex ea

nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

quia ab infantia mea crevit mecum miseratio et de utero matris meae egressa est mecum

Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe

si despexi pereuntem eo quod non habuerit indumentum et absque operimento pauperem

visselig nej, hans Hofter velsigned mig, når han varmed sig i Uld af mine Lam.

si non benedixerunt mihi latera eius et de velleribus ovium mearum calefactus est

Har jeg løftet min Bånd mod en faderløs, fordi jeg var vis på Medhold i Retten,

si levavi super pupillum manum meam etiam cum viderem me in porta superiorem

så falde min Skulder fra Nakken, så rykkes min Arm af Led!

umerus meus a iunctura sua cadat et brachium meum cum suis ossibus confringatur

Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og når han rejste sig, magted jeg intet!

semper enim quasi tumentes super me fluctus timui Deum et pondus eius ferre non potui

Har jeg slået min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

si putavi aurum robur meum et obrizae dixi fiducia mea

var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Hånd fik sanket så meget,

si laetatus sum super multis divitiis meis et quia plurima repperit manus mea

så jeg, hvorledes Sollyset stråled, eller den herligt skridende Måne,

si vidi solem cum fulgeret et lunam incedentem clare

og lod mit Hjerte sig dåre i Løn, så jeg hylded dem med Kys på min Hånd

et lactatum est in abscondito cor meum et osculatus sum manum meam ore meo

også det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

quae est iniquitas maxima et negatio contra Deum altissimum

Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, når han ramtes af Vanheld

si gavisus sum ad ruinam eius qui me oderat et exultavi quod invenisset eum malum

nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, så jeg bandende kræved hans Sjæl.

non enim dedi ad peccandum guttur meum ut expeterem maledicens animam eius

Har min Husfælle ej måttet sige: "Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord"

si non dixerunt viri tabernaculi mei quis det de carnibus eius ut saturemur

nej, den fremmede lå ej ude om Natten, jeg åbned min Dør for Vandringsmænd.

foris non mansit peregrinus ostium meum viatori patuit

Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, så jeg dulgte min Brøde i Brystet

si abscondi quasi homo peccatum meum et celavi in sinu meo iniquitatem meam

af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, så jeg blev inden Døre i Stilhed!

si expavi ad multitudinem nimiam et despectio propinquorum terruit me et non magis tacui nec egressus sum ostium

Ak, var der dog en, der hørte på mig! Her er mit Bomærke - lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

quis mihi tribuat auditorem ut desiderium meum Omnipotens audiat et librum scribat ipse qui iudicat

Sandelig, tog jeg det på min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

ut in umero meo portem illum et circumdem illum quasi coronam mihi

svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

per singulos gradus meos pronuntiabo illum et quasi principi offeram eum

Har min Mark måttet skrige over mig og alle Furerne græde,

si adversum me terra mea clamat et cum ipsa sulci eius deflent

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

si fructus eius comedi absque pecunia et animam agricolarum eius adflixi

så gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

pro frumento oriatur mihi tribulus et pro hordeo spina finita sunt verba Iob