Psalms 73

(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
מזמור לאסף אך טוב לישראל אלהים לברי לבב׃
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
ואני כמעט נטוי רגלי כאין שפכה אשרי׃
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
כי קנאתי בהוללים שלום רשעים אראה׃
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
כי אין חרצבות למותם ובריא אולם׃
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
בעמל אנוש אינמו ועם אדם לא ינגעו׃
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
לכן ענקתמו גאוה יעטף שית חמס למו׃
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
יצא מחלב עינמו עברו משכיות לבב׃
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
ימיקו וידברו ברע עשק ממרום ידברו׃
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
שתו בשמים פיהם ולשונם תהלך בארץ׃
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
לכן ישיב עמו הלם ומי מלא ימצו למו׃
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
ואמרו איכה ידע אל ויש דעה בעליון׃
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
הנה אלה רשעים ושלוי עולם השגו חיל׃
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
אך ריק זכיתי לבבי וארחץ בנקיון כפי׃
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
ואהי נגוע כל היום ותוכחתי לבקרים׃
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
אם אמרתי אספרה כמו הנה דור בניך בגדתי׃
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
ואחשבה לדעת זאת עמל היא בעיני׃
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
עד אבוא אל מקדשי אל אבינה לאחריתם׃
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
אך בחלקות תשית למו הפלתם למשואות׃
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
איך היו לשמה כרגע ספו תמו מן בלהות׃
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
כחלום מהקיץ אדני בעיר צלמם תבזה׃
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
כי יתחמץ לבבי וכליותי אשתונן׃
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
ואני בער ולא אדע בהמות הייתי עמך׃
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
ואני תמיד עמך אחזת ביד ימיני׃
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
בעצתך תנחני ואחר כבוד תקחני׃
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
מי לי בשמים ועמך לא חפצתי בארץ׃
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
כלה שארי ולבבי צור לבבי וחלקי אלהים לעולם׃
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
כי הנה רחקיך יאבדו הצמתה כל זונה ממך׃
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
ואני קרבת אלהים לי טוב שתי באדני יהוה מחסי לספר כל מלאכותיך׃