Luke 2

ויהי בימים ההם ותצא דת מאת הקיסר אוגוסטוס לספר את כל ישבי תבל׃
Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
וזה המפקד היה הראשון בהיות קוריניוס שליט בסוריא׃
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)
וילכו כלם להתפקד איש לעירו׃
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
ויעל גם יוסף מן הגליל מעיר נצרת אל יהודה לעיר דוד הנקראה בית לחם כי היה מבית דוד וממשפחתו׃
Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
להתפקד עם מרים המארשה לו והיא הרה׃
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
ויהי בהיותם שם וימלאו ימיה ללדת׃
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
ותלד את בנה הבכור ותחתלהו ותשכיבהו באבוס כי לא היה להם מקום במלון׃
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
ורעים היו בארץ ההיא לנים בשדה ושמרים את משמרות הלילה בעדרם׃
Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
והנה מלאך יהוה נצב עליהם וכבוד יהוה הופיע עליהם מסביב וייראו יראה גדולה׃
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
ויאמר אליהם המלאך אל תיראו כי הנני מבשר אתכם שמחה גדולה אשר תהיה לכל העם׃
Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
כי היום ילד לכם בעיר דוד מושיע אשר הוא המשיח האדון׃
Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
וזה לכם האות תמצאון ילד מחתל ומנח באבוס׃
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
ויהי פתאם אצל המלאך המון צבא השמים והם משבחים את האלהים ואמרים׃
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
כבוד במרומים לאלהים ובארץ שלום בבני אדם רצונו׃
"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
ויהי כאשר עלו מעליהם המלאכים השמימה ויאמרו הרעים איש אל רעהו נעברה נא עד בית לחם ונראה המעשה הזה אשר הודיענו יהוה׃
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
וימהרו לבוא וימצאו את מרים ואת יוסף ואת הילד שכב באבוס׃
Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
ויראו וישמיעו את הדבר הנאמר אליהם על הגער הזה׃
Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
וכל השמעים תמהו על הדברים אשר דברו אליהם הרעים׃
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
ומרים שמרה את הדברים האלה ותחשבם בלבה׃
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
וישובו הרעים מהללים ומשבחים את האלהים על כל אשר שמעו וראו כפי אשר נאמר אליהם׃
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
ויהי במלאת לנער שמנה ימים וימול ויקרא שמו ישוע כשם אשר קרא לו המלאך בטרם הרה בבטן׃
Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
וימלאו ימי טהרה לפי תורת משה ויעלהו לירושלים להעמידו לפני יהוה׃
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
כאשר כתוב בתורת יהוה כל זכר פטר רחם יקרא קדש ליהוה׃
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
ולתת קרבן כאמור בתורת יהוה שתי תרים או שני בני יונה׃
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
והנה איש היה בירושלים ושמו שמעון והוא איש צדיק וחסיד מחכה לנחמת ישראל ורוח הקדש היה עליו׃
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
ולו נגלה ברוח הקדש כי לא יראה מות עד ראותו את משיח יהוה׃
Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
ויבא ברוח אל המקדש ויהי כאשר הביאו הוריו את הנער ישוע לעשות עליו כמשפט התורה׃
Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
ויקחהו על זרעותיו ויברך את האלהים ויאמר׃
da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
עתה תפטר את עבדך כדברך אדני בשלום׃
"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
כי ראו עיני את ישועתך׃
Thi mine Øjne have set din Frelse,
אשר הכינות לפני כל העמים׃
som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
אור לגלות עיני הגוים ותפארת ישראל עמך׃
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
ויוסף ואמו תמהים על הדברים הנאמרים עליו׃
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
ויברך אותם שמעון ויאמר אל מרים אמו הנה זה מוסד לנפילה ולתקומה לרבים בישראל ולאות מריבה׃
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
וגם בנפשך תחתר חרב למען תגלינה מחשבות לבב רבים׃
ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
ותהי שם חנה אשה נביאה בת פנואל משבט אשר והיא באה בימים וחיתה עם בעלה שבע שנים אחרי בתוליה׃
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
והיא אלמנה כארבע ושמנים שנה ולא משה מן המקדש ובצום ובתחנונים עבדה את האלהים לילה ויום׃
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
ותקם בשעה ההיא ותגש להדות ליהוה ותדבר עליו באזני כל המחכים לגאלה בירושלים׃
Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
ויכלו את הכל כפי תורת יהוה וישובו הגלילה אל נצרת עירם׃
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
ויגדל הנער ויחזק ברוח וימלא חכמה וחסד אלהים עמו׃
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
ועלו הוריו ירושלים שנה בשנה לחג הפסח׃
Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
ויהי בהיותו בן שתים עשרה שנה ויעלו ירושלים כמשפט החג׃
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
וימלאו את הימים וישובו ויותר ישוע הנער בירושלים ויוסף ואמו לא ידעו׃
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
ויחשבו כי עם חבל הארחים הוא וילכו כדרך יום ויבקשהו בין הקרובים והמידעים׃
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
ולא מצאהו וישבו ירושלים לבקשו׃
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
ויהי אחרי שלשת ימים וימצאהו במקדש ישב בתוך המורים שמע אליהם ושאל אתם׃
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
וכל השמעים אליו השתוממו על שכלו ועל תשובתיו׃
Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
ויהי כראותם אתו ויחרדו ותאמר אליו אמו בני מדוע ככה עשית לנו הנה אביך ואנכי בעצבת לב בקשנוך׃
Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
ויאמר אליהם למה זה בקשתם אתי הלא ידעתם כי עלי להיות באשר לאבי׃
Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
והם לא הבינו את הדבר אשר דבר אליהם׃
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
וירד אתם ויבא אל נצרת ויכנע להם ואמו שמרה בלבה את כל הדברים האלה׃
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
וישוע הלך וגדל בחכמה ומקומה ובחן עם אלהים ועם אנשים׃
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.