Psalms 107

Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
ALABAD á JEHOVÁ, porque es bueno; Porque para siempre es su misericordia.
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Digan lo los redimidos de JEHOVÁ, Los que ha redimido del poder del enemigo,
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Y los ha congregado de las tierras, Del oriente y del occidente, Del aquilón y de la mar.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Anduvieron perdidos por el desierto, por la soledad sin camino, No hallando ciudad de población.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Hambrientos y sedientos, Su alma desfallecía en ellos.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Habiendo empero clamado á JEHOVÁ en su angustia, Librólos de sus aflicciones:
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Y dirigiólos por camino derecho, Para que viniesen á ciudad de población.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Porque sació al alma menesterosa, Y llenó de bien al alma hambrienta.
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Los que moraban en tinieblas y sombra de muerte, Aprisionados en aflicción y en hierros;
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Por cuanto fueron rebeldes á las palabras de JEHOVÁ, Y aborrecieron el consejo del Altísimo.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Por lo que quebrantó él con trabajo sus corazones, Cayeron y no hubo quien los ayudase;
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Luego que clamaron á JEHOVÁ en su angustia, Librólos de sus aflicciones.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Sacólos de las tinieblas y de la sombra de muerte, Y rompió sus prisiones.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Porque quebrantó las puertas de bronce, Y desmenuzó los cerrojos de hierro.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Los insensatos, á causa del camino de su rebelión Y á causa de sus maldades, fueron afligidos.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Su alma abominó toda vianda, Y llegaron hasta las puertas de la muerte.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Mas clamaron á JEHOVÁ en su angustia, Y salvólos de sus aflicciones.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Envió su palabra, y curólos, Y librólos de su ruina.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres:
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Y sacrifiquen sacrificios de alabanza, Y publiquen sus obras con júbilo.
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Los que descienden á la mar en navíos, Y hacen negocio en las muchas aguas,
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Ellos han visto las obras de JEHOVÁ, Y sus maravillas en el profundo.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Él dijo , é hizo saltar el viento de la tempestad, Que levanta sus ondas.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Suben á los cielos, descienden á los abismos: Sus almas se derriten con el mal.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Tiemblan, y titubean como borrachos, Y toda su ciencia es perdida.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Claman empero á JEHOVÁ en su angustia, Y líbralos de sus aflicciones.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Hace parar la tempestad en sosiego, Y se apaciguan sus ondas.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Alégranse luego porque se reposaron; Y él los guía al puerto que deseaban.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Alaben la misericordia de JEHOVÁ, Y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Y ensálcenlo en la congregación del pueblo; Y en consistorio de ancianos lo alaben.
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Él vuelve los ríos en desierto, Y los manantiales de las aguas en secadales;
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
La tierra fructífera en salados, Por la maldad de los que la habitan.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Vuelve el desierto en estanques de aguas, Y la tierra seca en manantiales.
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Y allí aposenta á los hambrientos, Y disponen ciudad para habitación;
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Y siembran campos, y plantan viñas, Y rinden crecido fruto.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Y los bendice, y se multiplican en gran manera; Y no disminuye sus bestias.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Y luego son menoscabados y abatidos Á causa de tiranía, de males y congojas.
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Él derrama menosprecio sobre los príncipes, Y les hace andar errados, vagabundos, sin camino:
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Y levanta al pobre de la miseria, Y hace multiplicar las familias como rebaños de ovejas.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Vean los rectos, y alégrense; Y toda maldad cierre su boca.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
¿Quién es sabio y guardará estas cosas, Y entenderá las misericordias de JEHOVÁ?