Proverbs 15

Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
La risposta dolce calma il furore, ma la parola dura eccita l’ira.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
La lingua dei savi è ricca di scienza, ma la bocca degli stolti sgorga follia.
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
Gli occhi dell’Eterno sono in ogni luogo, osservando i cattivi ed i buoni.
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
La lingua che calma, è un albero di vita, ma la lingua perversa strazia lo spirito.
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
L’insensato disdegna l’istruzione di suo padre, ma chi tien conto della riprensione diviene accorto.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Nella casa del giusto v’è grande abbondanza, ma nell’entrate dell’empio c’è turbolenza.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Le labbra dei savi spargono scienza, ma non così il cuore degli stolti.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Il sacrifizio degli empi è in abominio all’Eterno, ma la preghiera degli uomini retti gli è grata.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
La via dell’empio è in abominio all’Eterno, ma egli ama chi segue la giustizia.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Una dura correzione aspetta chi lascia la diritta via; chi odia la riprensione morrà.
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.
Il soggiorno de’ morti e l’abisso stanno dinanzi all’Eterno; quanto più i cuori de’ figliuoli degli uomini!
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
Il beffardo non ama che altri lo riprenda; egli non va dai savi.
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Il cuore allegro rende ilare il volto, ma quando il cuore è triste, lo spirito è abbattuto.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
Il cuor dell’uomo intelligente cerca la scienza, ma la bocca degli stolti si pasce di follia.
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Tutt’i giorni dell’afflitto sono cattivi, ma il cuor contento è un convito perenne.
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
Meglio poco col timor dell’Eterno, che gran tesoro con turbolenza.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Meglio un piatto d’erbe, dov’è l’amore, che un bove ingrassato, dov’è l’odio.
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
L’uomo iracondo fa nascere contese, ma chi è lento all’ira acqueta le liti.
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
La via del pigro è come una siepe di spine, ma il sentiero degli uomini retti è piano.
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
Il figliuol savio rallegra il padre, ma l’uomo stolto disprezza sua madre.
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
La follia è una gioia per chi è privo di senno, ma l’uomo prudente cammina retto per la sua via.
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
I disegni falliscono, dove mancano i consigli; ma riescono, dove son molti i consiglieri.
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Uno prova allegrezza quando risponde bene; e com’è buona una parola detta a tempo!
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.
Per l’uomo sagace la via della vita mena in alto e gli fa evitare il soggiorno de’ morti, in basso.
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
L’Eterno spianta la casa dei superbi, ma rende stabili i confini della vedova.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
I pensieri malvagi sono in abominio all’Eterno, ma le parole benevole son pure agli occhi suoi.
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Chi è avido di lucro conturba la sua casa, ma chi odia i regali vivrà.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Il cuor del giusto medita la sua risposta, ma la bocca degli empi sgorga cose malvage.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
L’Eterno è lungi dagli empi, ma ascolta la preghiera dei giusti.
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Uno sguardo lucente rallegra il cuore; una buona notizia impingua l’ossa.
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
L’orecchio attento alla riprensione che mena a vita, dimorerà fra i savi.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Chi rigetta l’istruzione disprezza l’anima sua, ma chi dà retta alla riprensione acquista senno.
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
Il timor dell’Eterno è scuola di sapienza; e l’umiltà precede la gloria.