Luke 2

Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
ויהי בימים ההם ותצא דת מאת הקיסר אוגוסטוס לספר את כל ישבי תבל׃
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)
וזה המפקד היה הראשון בהיות קוריניוס שליט בסוריא׃
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
וילכו כלם להתפקד איש לעירו׃
Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
ויעל גם יוסף מן הגליל מעיר נצרת אל יהודה לעיר דוד הנקראה בית לחם כי היה מבית דוד וממשפחתו׃
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
להתפקד עם מרים המארשה לו והיא הרה׃
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
ויהי בהיותם שם וימלאו ימיה ללדת׃
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
ותלד את בנה הבכור ותחתלהו ותשכיבהו באבוס כי לא היה להם מקום במלון׃
Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
ורעים היו בארץ ההיא לנים בשדה ושמרים את משמרות הלילה בעדרם׃
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
והנה מלאך יהוה נצב עליהם וכבוד יהוה הופיע עליהם מסביב וייראו יראה גדולה׃
Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
ויאמר אליהם המלאך אל תיראו כי הנני מבשר אתכם שמחה גדולה אשר תהיה לכל העם׃
Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
כי היום ילד לכם בעיר דוד מושיע אשר הוא המשיח האדון׃
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
וזה לכם האות תמצאון ילד מחתל ומנח באבוס׃
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
ויהי פתאם אצל המלאך המון צבא השמים והם משבחים את האלהים ואמרים׃
"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
כבוד במרומים לאלהים ובארץ שלום בבני אדם רצונו׃
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
ויהי כאשר עלו מעליהם המלאכים השמימה ויאמרו הרעים איש אל רעהו נעברה נא עד בית לחם ונראה המעשה הזה אשר הודיענו יהוה׃
Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
וימהרו לבוא וימצאו את מרים ואת יוסף ואת הילד שכב באבוס׃
Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
ויראו וישמיעו את הדבר הנאמר אליהם על הגער הזה׃
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
וכל השמעים תמהו על הדברים אשר דברו אליהם הרעים׃
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
ומרים שמרה את הדברים האלה ותחשבם בלבה׃
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
וישובו הרעים מהללים ומשבחים את האלהים על כל אשר שמעו וראו כפי אשר נאמר אליהם׃
Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
ויהי במלאת לנער שמנה ימים וימול ויקרא שמו ישוע כשם אשר קרא לו המלאך בטרם הרה בבטן׃
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
וימלאו ימי טהרה לפי תורת משה ויעלהו לירושלים להעמידו לפני יהוה׃
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
כאשר כתוב בתורת יהוה כל זכר פטר רחם יקרא קדש ליהוה׃
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
ולתת קרבן כאמור בתורת יהוה שתי תרים או שני בני יונה׃
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
והנה איש היה בירושלים ושמו שמעון והוא איש צדיק וחסיד מחכה לנחמת ישראל ורוח הקדש היה עליו׃
Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
ולו נגלה ברוח הקדש כי לא יראה מות עד ראותו את משיח יהוה׃
Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
ויבא ברוח אל המקדש ויהי כאשר הביאו הוריו את הנער ישוע לעשות עליו כמשפט התורה׃
da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
ויקחהו על זרעותיו ויברך את האלהים ויאמר׃
"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
עתה תפטר את עבדך כדברך אדני בשלום׃
Thi mine Øjne have set din Frelse,
כי ראו עיני את ישועתך׃
som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
אשר הכינות לפני כל העמים׃
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
אור לגלות עיני הגוים ותפארת ישראל עמך׃
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
ויוסף ואמו תמהים על הדברים הנאמרים עליו׃
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
ויברך אותם שמעון ויאמר אל מרים אמו הנה זה מוסד לנפילה ולתקומה לרבים בישראל ולאות מריבה׃
ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
וגם בנפשך תחתר חרב למען תגלינה מחשבות לבב רבים׃
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
ותהי שם חנה אשה נביאה בת פנואל משבט אשר והיא באה בימים וחיתה עם בעלה שבע שנים אחרי בתוליה׃
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
והיא אלמנה כארבע ושמנים שנה ולא משה מן המקדש ובצום ובתחנונים עבדה את האלהים לילה ויום׃
Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
ותקם בשעה ההיא ותגש להדות ליהוה ותדבר עליו באזני כל המחכים לגאלה בירושלים׃
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
ויכלו את הכל כפי תורת יהוה וישובו הגלילה אל נצרת עירם׃
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
ויגדל הנער ויחזק ברוח וימלא חכמה וחסד אלהים עמו׃
Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
ועלו הוריו ירושלים שנה בשנה לחג הפסח׃
Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
ויהי בהיותו בן שתים עשרה שנה ויעלו ירושלים כמשפט החג׃
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
וימלאו את הימים וישובו ויותר ישוע הנער בירושלים ויוסף ואמו לא ידעו׃
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
ויחשבו כי עם חבל הארחים הוא וילכו כדרך יום ויבקשהו בין הקרובים והמידעים׃
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
ולא מצאהו וישבו ירושלים לבקשו׃
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
ויהי אחרי שלשת ימים וימצאהו במקדש ישב בתוך המורים שמע אליהם ושאל אתם׃
Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
וכל השמעים אליו השתוממו על שכלו ועל תשובתיו׃
Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
ויהי כראותם אתו ויחרדו ותאמר אליו אמו בני מדוע ככה עשית לנו הנה אביך ואנכי בעצבת לב בקשנוך׃
Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
ויאמר אליהם למה זה בקשתם אתי הלא ידעתם כי עלי להיות באשר לאבי׃
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
והם לא הבינו את הדבר אשר דבר אליהם׃
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
וירד אתם ויבא אל נצרת ויכנע להם ואמו שמרה בלבה את כל הדברים האלה׃
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
וישוע הלך וגדל בחכמה ומקומה ובחן עם אלהים ועם אנשים׃