Proverbs 15

Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.

Blag odgovor ublažava jarost, a riječ osorna uvećava srdžbu.

Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Jezik mudrih ljudi proslavlja znanje, a usta bezumnih prosipaju ludost.

Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

Oči su Jahvine na svakome mjestu i budno motre i zle i dobre.

Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.

Blaga je besjeda drvo života, a pakosna je rana duhu.

Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

Luđak prezire pouku oca svog, a tko ukor prima, pametno čini.

Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

U pravednikovoj je kući mnogo blaga, a opaki zarađuje propast svoju.

Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

Usne mudrih siju znanje, a srce je bezumnika nepostojano.

Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Žrtva opakog mrska je Jahvi, a mila mu je molitva pravednika.

Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

Put opakih Jahvi je mrzak, a mio mu je onaj koji ide za pravicom.

Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

Oštra kazna čeka onog tko ostavlja pravi put, a umrijet će tko mrzi ukor.

Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.

I Šeol i Abadon stoje pred Jahvom, a nekmoli srca sinova ljudskih.

Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

Podsmjevač ne ljubi onog tko ga kori: on se ne druži s mudrima.

Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

Veselo srce razvedrava lice, a bol u srcu tjeskoba je duhu.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

Razumno srce traži znanje, a bezumnička se usta bave ludošću.

Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

Svi su dani bijednikovi zli, a komu je srce sretno, na gozbi je bez prestanka.

Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.

Bolje je malo sa strahom Gospodnjim nego veliko blago i s njime nemir.

Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.

Bolji je obrok povrća gdje je ljubav nego od utovljena vola gdje je mržnja.

Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

Gnjevljiv čovjek zameće svađu, a ustrpljiv utišava raspru.

Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

Put je ljenivčev kao glogov trnjak, a utrta je staza pravednika.

Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Mudar sin veseli oca, a bezumnik prezire majku svoju.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Ludost je veselje nerazumnomu, a razuman čovjek pravo hodi.

Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

Ne uspijevaju nakane kad nema vijećanja, a ostvaruju se gdje je mnogo savjetnika.

Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

Čovjek se veseli odgovoru usta svojih, i riječ u pravo vrijeme - kako je ljupka!

Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

Razumnu čovjeku put života ide gore, da izmakne carstvu smrti koje je dolje.

Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

Jahve ruši kuću oholima, a postavlja među udovici.

Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

Mrske su Jahvi zle misli, a dobrostive riječi mile su mu.

Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

Tko se grabežu oda, razara svoj dom, a tko mrzi mito, živjet će.

Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Pravednikovo srce smišlja odgovor, a opakomu usta govore zlobom.

HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

Daleko je Jahve od opakih, a uslišava molitvu pravednih.

Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

Bistar pogled razveseli srce i radosna vijest oživi kosti.

Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

Uho koje posluša spasonosan ukor prebiva među mudracima.

Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

Tko odbaci pouku, prezire vlastitu dušu, a tko posluša ukor, stječe razboritost.

HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.

Strah je Gospodnji škola mudrosti, jer pred slavom ide poniznost.