1. Home
  2. Pair
  3. Cro
  4. Dan
  5. Ps.109

Psalms 109

109:1
Zborovođi. Psalam. Davidov. Bože, diko moja, nemoj šutjeti!
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
109:2
Usta bezbožna i prijevarna na me se otvaraju, govore mi jezikom lažljivim,
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
109:3
riječima me mržnje okružuju, bezrazložno me napadaju.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
109:4
Za moju me ljubav oni optužuju, a ja se samo molim.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
109:5
Uzvraćaju mi zlo za dobro, mržnju za ljubav moju.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
109:6
"Digni protiv njega bezbožnika i tužitelj nek' mu stane zdesna!
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
109:7
Kad mu se bude sudilo, nek' bude osuđen, i molitva mu se za grijeh uzela!
lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
109:8
Dani njegovi nek' budu malobrojni, njegovu službu nek' dobije drugi!
hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
109:9
Djeca njegova nek' postanu siročad, a njegova žena udovica!
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
109:10
Nek' mu djeca budu skitnice, prosjaci, nek' budu bačena iz opustjelih domova!
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
109:11
Nek' mu lihvar prigrabi sav posjed, tuđinci nek' razgrabe plod muke njegove!
Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
109:12
Nitko ne imao prema njemu samilosti, nitko se ne smilovao siročadi njegovoj!
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
109:13
Neka mu se zatre potomstvo, u drugome koljenu neka se utrne ime njegovo!
hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
109:14
Spominjao se Jahve grijeha njegovih, i grijeh njegove majke nek' se ne izbriše:
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
109:15
nek budu svagda Jahvi pred očima! Neka se sa zemlje izbriše spomen njihov!"
altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
109:16
Jer se ne spomenu da čini milosrđe, već proganjaše bijedna i uboga i u smrt gonjaše čovjeka srca shrvana.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
109:17
Prokletstvo je ljubio, pa neka ga stigne; blagoslova ne htjede, daleko nek' je od njega!
han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
109:18
Prokletstvom nek' se odjene kao haljinom, neka kao voda uđe u njega i kao ulje u kosti njegove.
Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
109:19
Bilo mu haljinom kojom se pokriva, pojas kojim se svagda paše!
den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
109:20
Tako nek' plati Jahve tužiteljima mojim koji zlo govore protiv duše moje!
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
109:21
A ti, Jahve, Gospode, rad imena svog zauzmi se za me, spasi me jer je dobrostiva ljubav tvoja!
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
109:22
Jer bijedan sam i ubog, i srce je moje ranjeno u meni.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
109:23
K'o sjena što se naginje ja nestajem, progone me kao skakavca.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
109:24
Od posta mi koljena klecaju i tijelo moje omrša.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
109:25
Ruglom sam njima postao, kimaju glavom kad me vide.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
109:26
Pomozi mi, Jahve, Bože moj, po doborti me svojoj spasi!
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
109:27
Nek' upoznaju da je ovo ruka tvoja i da si ti ovo učinio, Jahve!
så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
109:28
Oni nek' proklinju, ti blagoslivljaj; nek' se postide koji se na me podižu, a sluga tvoj nek' se raduje!
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
109:29
Stidom nek' se odjenu tužitelji moji i sramotom svojom nek' se k'o plaštem pokriju!
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
109:30
Slavit ću Jahvu iz svega grla i hvalit' ga u veliku mnoštvu
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
109:31
jer stoji s desne siromahu da mu dušu spasi od sudaca.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.

© bibleglot.com