Proverbs 15

Blag odgovor ublažava jarost, a riječ osorna uvećava srdžbu.

Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.

Jezik mudrih ljudi proslavlja znanje, a usta bezumnih prosipaju ludost.

Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

Oči su Jahvine na svakome mjestu i budno motre i zle i dobre.

Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

Blaga je besjeda drvo života, a pakosna je rana duhu.

Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.

Luđak prezire pouku oca svog, a tko ukor prima, pametno čini.

Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

U pravednikovoj je kući mnogo blaga, a opaki zarađuje propast svoju.

Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

Usne mudrih siju znanje, a srce je bezumnika nepostojano.

Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

Žrtva opakog mrska je Jahvi, a mila mu je molitva pravednika.

Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Put opakih Jahvi je mrzak, a mio mu je onaj koji ide za pravicom.

Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

Oštra kazna čeka onog tko ostavlja pravi put, a umrijet će tko mrzi ukor.

Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

I Šeol i Abadon stoje pred Jahvom, a nekmoli srca sinova ljudskih.

Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.

Podsmjevač ne ljubi onog tko ga kori: on se ne druži s mudrima.

Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

Veselo srce razvedrava lice, a bol u srcu tjeskoba je duhu.

Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

Razumno srce traži znanje, a bezumnička se usta bave ludošću.

Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

Svi su dani bijednikovi zli, a komu je srce sretno, na gozbi je bez prestanka.

Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

Bolje je malo sa strahom Gospodnjim nego veliko blago i s njime nemir.

Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.

Bolji je obrok povrća gdje je ljubav nego od utovljena vola gdje je mržnja.

Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.

Gnjevljiv čovjek zameće svađu, a ustrpljiv utišava raspru.

Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

Put je ljenivčev kao glogov trnjak, a utrta je staza pravednika.

Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

Mudar sin veseli oca, a bezumnik prezire majku svoju.

Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

Ludost je veselje nerazumnomu, a razuman čovjek pravo hodi.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Ne uspijevaju nakane kad nema vijećanja, a ostvaruju se gdje je mnogo savjetnika.

Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

Čovjek se veseli odgovoru usta svojih, i riječ u pravo vrijeme - kako je ljupka!

Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

Razumnu čovjeku put života ide gore, da izmakne carstvu smrti koje je dolje.

Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

Jahve ruši kuću oholima, a postavlja među udovici.

Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

Mrske su Jahvi zle misli, a dobrostive riječi mile su mu.

Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

Tko se grabežu oda, razara svoj dom, a tko mrzi mito, živjet će.

Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

Pravednikovo srce smišlja odgovor, a opakomu usta govore zlobom.

Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

Daleko je Jahve od opakih, a uslišava molitvu pravednih.

HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

Bistar pogled razveseli srce i radosna vijest oživi kosti.

Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

Uho koje posluša spasonosan ukor prebiva među mudracima.

Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

Tko odbaci pouku, prezire vlastitu dušu, a tko posluša ukor, stječe razboritost.

Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

Strah je Gospodnji škola mudrosti, jer pred slavom ide poniznost.

HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.