Proverbs 14

Ženska mudrost sagradi kuću, a ludost je rukama razgrađuje.
Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.
Tko živi s poštenjem, boji se Jahve, a tko ide stranputicom, prezire ga.
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
U luđakovim je ustima šiba za oholost njegovu, a mudre štite vlastite usne.
I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
Gdje nema volova, prazne su jasle, a obilna je žetva od snage bikove.
Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
Istinit svjedok ne laže, a krivi svjedok širi laž.
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
Podsmjevač traži mudrost i ne nalazi je, a razumni lako dolazi do znanja.
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
Idi od čovjeka bezumna jer nećeš upoznati usne što zbore znanje.
Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
Mudrost je pametna čovjeka u tom što pazi na svoj put, a bezumnička ludost prijevara je.
Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
Luđacima je grijeh šala, a milost je Božja s poštenima.
Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
Srce poznaje svoj jad, i veselje njegovo ne može dijeliti nitko drugi.
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
Dom opakih propast će, a šator će pravednika procvasti.
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
Neki se put učini čovjeku prav, a na koncu vodi k smrti.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
I u smijehu srce osjeća bol, a poslije veselja dolazi tuga.
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
Otpadnik se siti svojim prestupcima, a dobar čovjek svojim radom.
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
Glupan vjeruje svakoj riječi, a pametan pazi na korak svoj.
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
Mudar se boji i oda zla se uklanja, a bezuman se raspaljuje i bez straha je.
Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
Nagao čovjek čini ludosti, a razborit ih podnosi.
Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
Glupaci baštine ludost, a mudre ovjenčava znanje.
De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
Zli padaju ničice pred dobrima i opaki pred vratima pravednikovim.
Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
I svom prijatelju mrzak je siromah, a bogataš ima mnogo ljubitelja.
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
Griješi tko prezire bližnjega svoga, a blago onomu tko je milostiv ubogima.
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
Koji snuju zlo, ne hode li stranputicom, a zar nisu dobrota i vjernost s onima koji snuju dobro?
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
U svakom trudu ima probitka, a pusto brbljanje samo je na siromaštvo.
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
Mudrima je vijenac bogatstvo njihovo, a bezumnima kruna - njihova ludost.
De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
Istinit svjedok izbavlja duše, a tko laži širi, taj je varalica.
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
U strahu je Gospodnjem veliko pouzdanje i njegovim je sinovima utočište.
Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
Strah Gospodnji izvor je života: on izbavlja od zamke smrti.
HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
Mnoštvo je naroda ponos kralju, a bez puka knez propada.
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
Tko se teško srdi, velike je razboritosti, a nabusit duhom pokazuje ludost.
Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
Mirno je srce život tijelu, a ljubomor je gnjilež u kostima.
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
Tko tlači siromaha huli na stvoritelja, a časti ga tko je milostiv ubogomu.
At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
Opaki propada zbog vlastite pakosti, a pravednik i u samoj smrti nalazi utočište.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
U razumnu srcu mudrost počiva, a što je u bezumnome, to se i pokaže.
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
Pravednost uzvisuje narod, a grijeh je sramota pucima.
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
Kralju je mio razborit sluga, a na sramotna se srdi.
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.