Job 15

respondens autem Eliphaz Themanites dixit

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

numquid sapiens respondebit quasi in ventum loquens et implebit ardore stomachum suum

"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind

arguis verbis eum qui non est aequalis tui et loqueris quod tibi non expedit

for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?

quantum in te est evacuasti timorem et tulisti preces coram Deo

Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.

docuit enim iniquitas tua os tuum et imitaris linguam blasphemantium

Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.

condemnabit te os tuum et non ego et labia tua respondebunt tibi

Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!

numquid primus homo tu natus es et ante colles formatus

Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?

numquid consilium Dei audisti et inferior te erit eius sapientia

Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?

quid nosti quod ignoremus quid intellegis quod nesciamus

Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?

et senes et antiqui sunt in nobis multo vetustiores quam patres tui

Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!

numquid grande est ut consoletur te Deus sed verba tua prava hoc prohibent

Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?

quid te elevat cor tuum et quasi magna cogitans adtonitos habes oculos

Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?

quid tumet contra Deum spiritus tuus ut proferas de ore huiuscemodi sermones

Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.

quid est homo ut inmaculatus sit et ut iustus appareat natus de muliere

Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

ecce inter sanctos eius nemo inmutabilis et caeli non sunt mundi in conspectu eius

End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,

quanto magis abominabilis et inutilis homo qui bibit quasi aquas iniquitatem

hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!

ostendam tibi audi me quod vidi narrabo tibi

Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,

sapientes confitentur et non abscondunt patres suos

hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,

quibus solis data est terra et non transibit alienus per eos

dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:

cunctis diebus suis impius superbit et numerus annorum incertus est tyrannidis eius

Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;

sonitus terroris semper in auribus illius et cum pax sit ille insidias suspicatur

Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;

non credit quod reverti possit de tenebris circumspectans undique gladium

han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,

cum se moverit ad quaerendum panem novit quod paratus sit in manu eius tenebrarum dies

udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;

terrebit eum tribulatio et angustia vallabit eum sicut regem qui praeparatur ad proelium

Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.

tetendit enim adversus Deum manum suam et contra Omnipotentem roboratus est

Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,

cucurrit adversus eum erecto collo et pingui cervice armatus est

stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.

operuit faciem eius crassitudo et de lateribus eius arvina dependet

Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.

habitavit in civitatibus desolatis et in domibus desertis quae in tumulos sunt redactae

tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.

non ditabitur nec perseverabit substantia eius nec mittet in terra radicem suam

Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

non recedet de tenebris ramos eius arefaciet flamma et auferetur spiritu oris sui

han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.

non credat frustra errore deceptus quod aliquo pretio redimendus sit

Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!

antequam dies eius impleantur peribit et manus eius arescet

I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;

laedetur quasi vinea in primo flore botrus eius et quasi oliva proiciens florem suum

han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.

congregatio enim hypocritae sterilis et ignis devorabit tabernacula eorum qui munera libenter accipiunt

Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

concepit dolorem et peperit iniquitatem et uterus eius praeparat dolos

svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!