Job 16

respondens autem Iob dixit

Så tog Job til Orde og svarede:

audivi frequenter talia consolatores onerosi omnes vos estis

"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

numquid habebunt finem verba ventosa aut aliquid tibi molestum est si loquaris

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

poteram et ego similia vestri loqui atque utinam esset anima vestra pro anima mea

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

consolarer et ego vos sermonibus et moverem caput meum super vos roborarem vos ore meo et moverem labia quasi parcens vobis

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

sed quid agam si locutus fuero non quiescet dolor meus et si tacuero non recedet a me

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

nunc autem oppressit me dolor meus et in nihili redacti sunt omnes artus mei

Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

rugae meae testimonium dicunt contra me et suscitatur falsiloquus adversus faciem meam contradicens mihi

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

collegit furorem suum in me et comminans mihi infremuit contra me dentibus suis hostis meus terribilibus oculis me intuitus est

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

aperuerunt super me ora sua exprobrantes percusserunt maxillam meam satiati sunt poenis meis

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

conclusit me Deus apud iniquum et manibus impiorum me tradidit

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

ego ille quondam opulentus repente contritus sum tenuit cervicem meam confregit me et posuit sibi quasi in signum

Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

circumdedit me lanceis suis convulneravit lumbos meos non pepercit et effudit in terra viscera mea

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

concidit me vulnere super vulnus inruit in me quasi gigans

Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

saccum consui super cutem meam et operui cinere cornu meum

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

facies mea intumuit a fletu et palpebrae meae caligaverunt

mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

haec passus sum absque iniquitate manus meae cum haberem mundas ad Deum preces

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

terra ne operias sanguinem meum neque inveniat locum in te latendi clamor meus

Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

ecce enim in caelo testis meus et conscius meus in excelsis

Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

verbosi mei amici mei ad Deum stillat oculus meus

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

atque utinam sic iudicaretur vir cum Deo quomodo iudicatur filius hominis cum collega suo

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

ecce enim breves anni transeunt et semitam per quam non revertar ambulo

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.