Luke 2

Og det skjedde i de dager at det utgikk et bud fra keiser Augustus at all verden skulde innskrives i manntall.

I stalo se v těch dnech, vyšlo jest vyrčení od císaře Augusta, aby byl popsán všecken svět.

Dette var den første innskrivning, i den tid Kvirinius var landshøvding i Syria.

(To popsání nejprve stalo se, když vladařem Syrským byl Cyrenius.)

Og alle gikk for å la sig innskrive, hver til sin by.

I šli všickni, aby zapsáni byli, jeden každý do svého města.

Men også Josef drog op fra Galilea, fra byen Nasaret, til Judea, til Davids stad, som heter Betlehem, fordi han var av Davids hus og ætt,

Vstoupil pak i Jozef od Galilee z města Nazarétu do Judstva, do města Davidova, kteréž slove Betlém, (protože byl z domu a z čeledi Davidovy,)

for å la sig innskrive sammen med Maria, sin trolovede, som var fruktsommelig.

Aby zapsán byl s Marijí, zasnoubenou sobě manželkou, těhotnou.

Men det skjedde mens de var der, da kom tiden da hun skulde føde.

I stalo se, když tam byli, naplnili se dnové Marie, aby porodila.

Og hun fødte sin sønn, den førstefødte, og svøpte ham og la ham i en krybbe, fordi det ikke var rum for dem i herberget.

I porodila Syna svého prvorozeného, a plénkami ho obvinula, a položila jej v jeslech, neb neměli jinde místa v hospodě.

Og det var nogen hyrder der på stedet, som var ute på marken og holdt nattevakt over sin hjord.

A pastýři byli v krajině té, ponocujíce a stráž noční držíce nad svým stádem.

Og se, en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighet lyste om dem, og de blev meget forferdet.

A aj, anděl Páně postavil se podle nich, a sláva Páně osvítila je. I báli se bázní velikou.

Og engelen sa til dem: Forferdes ikke! for se, jeg forkynner eder en stor glede, som skal vederfares alt folket!

Tedy řekl jim anděl: Nebojtež se; nebo aj, zvěstuji vám radost velikou, kteráž bude všemu lidu.

Eder er idag en frelser født, som er Kristus, Herren, i Davids stad.

Nebo narodil se vám dnes Spasitel, jenž jest Kristus Pán, v městě Davidově.

Og dette skal I ha til tegn: I skal finne et barn svøpt, liggende i en krybbe.

A toto vám bude za znamení: Naleznete nemluvňátko plénkami obvinuté, a ležící v jeslech.

Og straks var det hos engelen en himmelsk hærskare, som lovet Gud og sa:

A hned s andělem zjevilo se množství rytířstva nebeského, chválících Boha a řkoucích:

Ære være Gud i det høieste, og fred på jorden, i mennesker hans velbehag!

Sláva na výsostech Bohu, a na zemi pokoj, lidem dobrá vůle.

Og det skjedde da englene var faret fra dem op til himmelen, da sa hyrdene til hverandre: La oss nu gå like til Betlehem og se dette som har hendt, og som Herren har kunngjort oss!

I stalo se, jakž odešli od nich andělé do nebe, že ti lidé, totiž pastýři, řekli vespolek: Pojďme až do Betléma a vizme tu věc, jenž se stala, o níž Pán oznámil nám.

Og de skyndte sig og kom og fant både Maria og Josef, og barnet som lå i krybben;

I přišli, chvátajíce, a nalezli Mariji a Jozefa, a nemluvňátko ležící v jeslech.

og da de hadde sett det, fortalte de dem det ord som var sagt dem om dette barn.

A viděvše, rozhlašovali to, což jim povědíno bylo o tom dítěti.

Og alle som hørte det, undret sig over det som blev dem sagt av hyrdene;

I divili se všickni, kteříž slyšeli o tom, což bylo mluveno od pastýřů k nim.

men Maria gjemte alle disse ord og grundet på dem i sitt hjerte.

Ale Maria zachovávala všecka slova tato, skládajici je v srdci svém.

Og hyrdene vendte tilbake, og priste og lovet Gud for alt det de hadde hørt og sett, således som det var blitt sagt dem.

I navrátili se pastýři, velebíce a chválíce Boha ze všeho, což slyšeli a viděli, tak jakž bylo povědíno jim.

Og da åtte dager var til ende, og han skulde omskjæres, blev han kalt Jesus, det navn som engelen hadde nevnt før han blev undfanget i mors liv.

A když se naplnilo dní osm, aby obřezáno bylo dítě, nazváno jest jméno jeho Ježíš, kterýmž bylo nazváno od anděla, prve než se v životě počalo.

Og da deres renselses-dager efter Mose lov var til ende, førte de ham op til Jerusalem for å stille ham frem for Herren -

A když se naplnili dnové očišťování Marie podle Zákona Mojžíšova, přinesli jej do Jeruzaléma, aby ho postavili přede Pánem,

som det er skrevet i Herrens lov: Alt mannkjønn som åpner mors liv, skal kalles hellig for Herren -

(Jakož psáno jest v Zákoně Páně, že každý pacholík, otvíraje život, svatý Pánu slouti bude,)

og for å gi offer, efter det som er sagt i Herrens lov, et par turtelduer eller to due-unger.

A aby dali obět, jakož povědíno jest v Zákoně Páně, dvě hrdličky anebo dvé holoubátek.

Og se, det var en mann i Jerusalem ved navn Simeon, og denne mann var rettferdig og gudfryktig og ventet på Israels trøst; og den Hellige Ånd var over ham,

A aj, člověk jeden byl v Jeruzalémě, jemuž jméno Simeon. A člověk ten byl spravedlivý a nábožný, očekávající potěšení Izraelského, a Duch svatý byl v něm.

og det var åpenbaret ham av den Hellige Ånd at han ikke skulde se døden før han hadde sett Herrens salvede.

A bylo jemu zjeveno od Ducha svatého, že neuzří smrti, až by prve uzřel Krista Páně.

Han kom, drevet av Ånden, inn i templet, og da foreldrene førte barnet Jesus inn for å gjøre med ham som skikk var efter loven,

Ten přišel, ponuknut jsa od Ducha Páně, do chrámu. A když uvodili dítě Ježíše rodičové, aby učinili podle obyčeje Zákona za něj,

da tok han ham på sine armer og lovet Gud og sa:

Tedy on vzal jej na lokty své, i chválil Boha a řekl:

Herre! nu lar du din tjener fare herfra i fred, efter ditt ord;

Nyní propouštíš služebníka svého, Pane, podle slova svého v pokoji.

for mine øine har sett din frelse,

Neboť jsou viděly oči mé spasení tvé,

som du har beredt for alle folks åsyn,

Kteréž jsi připravil před obličejem všech lidí,

et lys til åpenbarelse for hedningene, og en herlighet for ditt folk Israel.

Světlo k zjevení národům a slávu lidu tvého Izraelského.

Og hans far og hans mor undret sig over det som blev talt om ham.

Otec pak a matka jeho divili se těm věcem, kteréž praveny byly o něm.

Og Simeon velsignet dem, og sa til hans mor Maria: Se, denne er satt til fall og opreisning for mange i Israel, og til et tegn som blir motsagt;

I požehnal jim Simeon, a řekl k Mariji, matce jeho: Aj, položen jest tento ku pádu a ku povstání mnohým v Izraeli, a na znamení, kterémužto bude odpíráno,

men også din sjel skal et sverd gjennemstinge, forat mange hjerters tanker skal bli åpenbaret.

(A tvou vlastní duši pronikne meč,) aby zjevena byla z mnohých srdcí myšlení.

Og der var en profetinne, Anna, Fanuels datter, av Asers stamme; hun var kommet langt ut i årene, hadde levd med sin mann i syv år efter sin jomfrustand,

Byla také Anna prorokyně, dcera Fanuelova z pokolení Aser. Ta se byla zstarala ve dnech mnohých, a živa byla s mužem svým sedm let od panenství svého.

og nu for sig selv som enke inntil en alder av fire og åtti år; hun vek aldri fra templet, men tjente Gud med faste og bønn natt og dag.

A ta vdova byla, mající let okolo osmdesáti a čtyř, kteráž nevycházela z chrámu, posty a modlitbami sloužeci Bohu dnem i nocí.

Og hun trådte til i samme stund og priste Gud, og hun talte om ham til alle dem som ventet på forløsning for Jerusalem.

A ta v touž hodinu přišedši, chválila Pána, a mluvila o něm všechněm, kteříž čekali vykoupení v Jeruzalémě.

Og da de hadde fullført alt efter Herrens lov, vendte de tilbake til Galilea, til sin by Nasaret.

Oni pak, jakž vykonali všecko podle Zákona Páně, vrátili se do Galilee, do města svého Nazaréta.

Men barnet vokste og blev sterkt og fullt av visdom, og Guds velbehag var over ham.

Dítě pak rostlo a posilovalo se v duchu, plné moudrosti, a milost Boží byla v něm.

Og hans foreldre drog hvert år til Jerusalem til påskefesten.

I chodívali rodičové jeho každého roku do Jeruzaléma na den slavný velikonoční.

Og da han var tolv år gammel, drog de der op, som det var skikk på høitiden;

A když byl ve dvanácti letech, a oni vstupovali do Jeruzaléma, podle obyčeje toho dne svátečního,

og da de hadde vært der de dager til ende, og de vendte hjem igjen, blev barnet Jesus tilbake i Jerusalem, og hans foreldre visste ikke om det.

A když vykonali dni, a již se navracovali, zůstalo dítě Ježíš v Jeruzalémě, a nevěděli o tom Jozef a matka jeho.

Men da de trodde at han var i reisefølget, kom de en dags reise frem, og lette efter ham blandt slektninger og kjenninger;

Domnívajíce se pak o něm, že by byl v zástupu, ušli den cesty. I hledali ho mezi příbuznými a známými.

og da de ikke fant ham, vendte de tilbake til Jerusalem og lette efter ham.

A nenalezše jeho, navrátili se do Jeruzaléma, hledajíce ho.

Og det skjedde tre dager derefter, da fant de ham i templet; der satt han midt iblandt lærerne og hørte på dem og spurte dem,

I stalo se po třech dnech, že nalezli jej v chrámě, an sedí mezi doktory, poslouchaje jich a otazuje se jich.

og alle som hørte ham, var ute av sig selv av forundring over hans forstand og svar.

A děsili se všickni, kteříž jej slyšeli, nad rozumností a odpovědmi jeho.

Og da de så ham, blev de forferdet, og hans mor sa til ham: Barn! hvorfor gjorde du oss dette? Se, din far og jeg har lett efter dig med smerte.

A uzřevše ho, ulekli se. I řekla matka jeho k němu: Synu, proč jsi nám tak učinil? Aj, otec tvůj a já s bolestí hledali jsme tebe.

Og han sa til dem: Hvorfor lette I efter mig? Visste I ikke at jeg må være i min Faders hus?

I řekl k nim: Co jest, že jste mne hledali? Zdaliž jste nevěděli, že v těch věcech, kteréž jsou Otce mého, musím já býti?

Men de forstod ikke det ord han talte til dem.

Ale oni nesrozuměli těm slovům, kteráž k nim mluvil.

Og han gikk ned med dem og kom til Nasaret og var dem lydig. Og hans mor gjemte alle disse ord i sitt hjerte.

I šel s nimi, a přišel do Nazarétu, a byl poddán jim. Matka pak jeho zachovávala všecka slova ta v srdci svém.

Og Jesus gikk frem i visdom og alder og yndest hos Gud og mennesker.

A Ježíš prospíval moudrostí, a věkem, a milostí, u Boha i u lidí.