Luke 1

Eftersom mange har tatt sig fore å sette op en fortelling om de ting som er fullbyrdet iblandt oss,

Poněvadž mnozí usilovali sepsati pořádně vypravování těch věcí, kteréž jsou u nás jisté,

således som de som fra først av var øienvidner og blev ordets tjenere, har overgitt oss det,

Jakž jsou nám vydali ti, kteřížto od počátku sami viděli, a služebníci toho Slova byli,

så har også jeg foresatt mig, efterat jeg nøie har gransket alt sammen fra først av, å nedskrive det i sammenheng for dig, gjæveste Teofilus,

Vidělo se i mně, kterýž jsem toho všeho pravé povědomosti došel, tobě z gruntu o tom pořádně vypsati, výborný Theofile,

forat du kan lære å kjenne hvor pålitelige de lærdommer er som du er oplært i.

Abys zvěděl jistotu těch věcí, jimž jsi vyučován.

I de dager da Herodes var konge i Jødeland, var det en prest ved navn Sakarias, av Abias skifte, og han hadde en hustru av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet.

Byl za dnů Herodesa krále Judského kněz nějaký, jménem Zachariáš, z třídy Abiášovy, a manželka jeho ze dcer Aronových, a jméno její Alžběta.

De var begge rettferdige for Gud, og vandret ulastelig i alle Herrens bud og forskrifter.

Byli pak oba spravedliví před obličejem Božím, chodíce ve všech přikázáních a spravedlnostech Páně bez úhony.

Og de hadde ikke barn; for Elisabet var ufruktbar, og de var begge kommet langt ut i årene.

A neměli plodu, protože Alžběta byla neplodná, a oba se byli zstarali ve dnech svých.

Men det skjedde mens han gjorde prestetjeneste for Gud, da raden var kommet til hans skifte,

I stalo se, když on úřad kněžský konal v pořádku třídy své před Bohem,

at det efter preste-tjenestens sedvane tilfalt ham å gå inn i Herrens tempel og ofre røkelse;

Že vedle obyčeje úřadu kněžského los naň přišel, aby položil zápal, vejda do chrámu Páně.

og hele folkemengden stod utenfor og bad i røkofferets stund.

A všecko množství lidu bylo vně, modlíce se v hodinu zápalu.

Da åpenbarte en Herrens engel sig for ham og stod på høire side av røkoffer-alteret.

Tedy ukázal se jemu anděl Páně, stoje na pravé straně oltáře zápalu.

Og da Sakarias så ham, blev han forferdet, og frykt falt på ham.

A uzřev jej Zachariáš, zstrašil se, a bázeň připadla na něj.

Men engelen sa til ham: Frykt ikke, Sakarias! din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Johannes;

I řekl jemu anděl: Neboj se, Zachariáši, neboť jest uslyšána modlitba tvá, a Alžběta manželka tvá porodí tobě syna, a nazůveš jméno jeho Jan.

og han skal bli dig til glede og fryd, og mange skal glede sig over hans fødsel.

Z čehož budeš míti radost a veselé, a mnozí z jeho narození budou se radovati.

For han skal være stor for Herren, og han skal ikke drikke vin og sterk drikk, og han skal fylles med den Hellige Ånd like fra mors liv;

Bude zajisté veliký před obličejem Páně, a vína i nápoje opojného nebudeť píti, a Duchem svatým bude naplněn hned od života matky své.

og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud,

A mnohé z synů Izraelských obrátí ku Pánu Bohu jejich.

og han skal gå i forveien for ham i Elias' ånd og kraft, for å vende fedres hjerter til barn og ulydige til rettferdiges sinnelag, for å berede Herren et velskikket folk.

Neboť, on předejde před obličejem jeho v duchu a v moci Eliášově, aby obrátil srdce otců k synům, a nevěřící k opatrnosti spravedlivých, aby tak připravil Pánu lid hotový.

Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.

I řekl Zachariáš k andělu: Po čemž to poznám? Nebo já starý jsem, a manželka má zstarala se ve dnech svých.

Og engelen svarte ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er utsendt for å tale til dig og forkynne dig dette glade budskap;

Odpověděv anděl, řekl jemu: Jáť jsem Gabriel, kterýž stojím před obličejem Božím, a poslán jsem, abych mluvil s tebou, a tyto věci veselé tobě zvěstoval.

og se, du skal bli målløs, og ikke kunne tale før den dag da dette skjer, fordi du ikke trodde mine ord, som skal fullbyrdes i sin tid.

A aj, budeš němý, a nebudeš moci mluviti až do toho dne, v kterémž se tyto věci stanou, protože jsi neuvěřil řečem mým, kteréž se naplní časem svým.

Og folket stod og ventet på Sakarias, og de undredes over at han blev så lenge i templet.

Lid pak očekával Zachariáše, a divili se, že on tak prodléval v chrámě.

Men da han kom ut, kunde han ikke tale til dem, og de skjønte at han hadde sett et syn i templet, og han nikket til dem, og var og blev stum.

Vyšed pak, nemohl mluviti k nim. I srozuměli, že vidění viděl v chrámě. Nebo on návěští jim dával, a zůstal němý.

Og det skjedde da hans tjenestedager var til ende, da drog han hjem til sitt hus.

I stalo se, když se vyplnili dnové konání úřadu jeho, odšel do domu svého.

Men efter disse dager blev hans hustru Elisabet fruktsommelig, og hun trakk sig tilbake i ensomhet i fem måneder, og sa:

A po těch dnech počala Alžběta manželka jeho, a tajila se za pět měsíců, řkuci:

Så har Herren gjort med mig i de dager da han så til mig for å bortta min vanære iblandt menneskene.

Že tak mi učinil Pán ve dnech, v nichžto vzezřel, aby odjal mé pohanění mezi lidmi.

Men i den sjette måned blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilea som heter Nasaret,

V měsíci pak šestém poslán jest anděl Gabriel od Boha do města Galilejského, kterémuž jméno Nazarét,

til en jomfru som var trolovet med en mann ved navn Josef, av Davids hus, og jomfruens navn var Maria.

Ku panně zasnoubené muži, kterémuž jméno bylo Jozef, z domu Davidova, a jméno panny Maria.

Og engelen kom inn til henne og sa: Vær hilset, du benådede! Herren er med dig; velsignet er du blandt kvinner!

I všed k ní anděl, dí: Zdráva milosti došlá, Pán Bůh s tebou, požehnaná ty mezi ženami.

Men hun blev forferdet over hans ord, og grundet på hvad dette skulde være for en hilsen.

Ona pak uzřevši ho, zarmoutila se nad řečí jeho, a myslila, jaké by to bylo pozdravení.

Og engelen sa til henne: Frykt ikke, Maria! for du har funnet nåde hos Gud;

I řekl jí anděl: Neboj se, Maria, nebo jsi nalezla milost u Boha.

og se, du skal bli fruktsommelig og føde en sønn, og du skal kalle ham Jesus.

A počneš v životě a porodíš syna, a nazůveš jméno jeho Ježíš.

Han skal være stor og kalles den Høiestes Sønn, og Gud Herren skal gi ham hans far Davids trone,

Tenť bude veliký, a Syn Nejvyššího slouti bude, a dáť jemu Pán Bůh stolici Davida otce jeho.

og han skal være konge over Jakobs hus evindelig, og det skal ikke være ende på hans kongedømme.

A kralovati bude v domě Jákobově na věky, a království jeho nebude konce.

Men Maria sa til engelen: Hvorledes skal dette gå til, da jeg ikke vet av mann?

I řekla Maria k andělu: Kterak se to stane, poněvadž já muže nepoznávám?

Og engelen svarte henne: Den Hellige Ånd skal komme over dig, og den Høiestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige som fødes, kalles Guds Sønn.

A odpověděv anděl, řekl jí: Duch svatý sstoupí v tě, a moc Nejvyššího zastíní tobě; a protož, což se z tebe svatého narodí, slouti bude Syn Boží.

Og se, Elisabet, din slektning, har også undfanget en sønn i sin alderdom, og hun, som kaltes ufruktbar, er nu i sin sjette måned.

A aj, Alžběta, příbuzná tvá, i ona počala syna v starosti své, a tento jest jí šestý měsíc, kteráž sloula neplodná.

For ingen ting er umulig for Gud.

Neboť nebude nemožné u Boha všeliké slovo.

Da sa Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinne; mig skje efter ditt ord! Og engelen skiltes fra henne.

I řekla Maria: Aj, služebnice Páně, staniž mi se podle slova tvého. I odšel od ní anděl.

Men Maria stod op i de dager og skyndte sig til fjellbygdene, til en by i Juda,

Tedy povstavši Maria v těch dnech, odešla na hory s chvátáním do města Judova.

og hun kom inn i Sakarias' hus og hilste på Elisabet.

I vešla do domu Zachariášova, a pozdravila Alžběty.

Og det skjedde da Elisabet hørte Marias hilsen, da sprang fosteret i hennes liv, og Elisabet blev fylt med den Hellige Ånd

I stalo se, jakž uslyšela pozdravení Marie Alžběta, zplésalo nemluvňátko v životě jejím, a naplněna jest Duchem svatým Alžběta.

og ropte med høi røst og sa: Velsignet er du blandt kvinner, og velsignet er ditt livs frukt!

I zvolala hlasem velikým a řekla: Požehnaná ty mezi ženami, a požehnaný plod života tvého.

Og hvorledes times mig dette, at min Herres mor kommer til mig?

A odkud mi to, aby přišla matka Pána mého ke mně?

For se, da lyden av din hilsen nådde mitt øre, sprang fosteret i mitt liv med fryd.

Nebo aj, jakž se stal hlas pozdravení tvého v uších mých, zplésalo radostně nemluvňátko v životě mém.

Og salig er hun som trodde; for fullbyrdes skal det som er sagt henne av Herren.

A blahoslavená, kteráž uvěřila, neboť dokonány budou ty věci, kteréž jsou povědíny jí ode Pána.

Da sa Maria: Min sjel ophøier Herren,

Tedy řekla Maria: Velebí duše má Hospodina,

og min ånd fryder sig i Gud, min frelser,

A veselí se duch můj v Bohu, Spasiteli mém,

han som har sett til sin tjenerinnes ringhet. For se, fra nu av skal alle slekter prise mig salig,

Že jest vzezřel na ponížení služebnice své; neb aj, od této chvíle blahoslaviti mne budou všickni národové.

fordi han har gjort store ting imot mig, han, den mektige, og hellig er hans navn,

Neboť mi učinil veliké věci ten, jenž mocný jest, a svaté jméno jeho,

og hans miskunn er fra slekt til slekt over dem som frykter ham.

A jehož milosrdenství od pokolení až do pokolení bojícím se jeho.

Han gjorde veldig verk med sin arm, han adspredte dem som var overmodige i sitt hjertes tanke;

Dokázal moci ramenem svým, rozptýlil pyšné myšlením srdce jejich.

han støtte stormenn fra deres høiseter og ophøiet de små;

Sházel mocné s stolic, a povýšil ponížených.

hungrige mettet han med gode gaver, og rikmenn lot han gå bort med tomme hender.

Lačné nakrmil dobrými věcmi, a bohaté pustil prázdné.

Han tok sig av Israel, sin tjener, for å komme miskunn i hu

Přijal Izraele, služebníka svého, pamětliv jsa na milosrdenství své

- således som han talte til våre fedre - mot Abraham og hans ætt til evig tid.

(Jakož mluvil k otcům našim, k Abrahamovi a semeni jeho) na věky.

Og Maria blev hos henne omkring tre måneder, og vendte så hjem igjen til sitt hus.

I zůstala Maria s ní asi za tři měsíce, a potom navrátila se do domu svého.

Men for Elisabet kom tiden da hun skulde føde, og hun fødte en sønn,

Alžbětě pak naplnil se čas, aby porodila; i porodila syna.

og hennes granner og frender fikk høre at Herren hadde gjort sin miskunn stor mot henne, og de gledet sig med henne.

A uslyšeli sousedé a přátelé její, že Hospodin veliké učinil s ní milosrdenství své, i radovali se spolu s ní.

Og det skjedde på den åttende dag, da kom de for å omskjære barnet, og de vilde kalle ham Sakarias efter hans far.

Stalo se pak v den osmý, přišli obřezovati dítěte, a nazývali jej jménem otce jeho Zachariášem.

Da tok hans mor til orde og sa: Nei, han skal hete Johannes.

Ale odpověděvši matka jeho, řekla: Nikoli, ale slouti bude Jan.

Og de sa til henne: Men det er jo ingen i din ætt som har dette navn.

I řekli k ní: Však nižádného není v rodu tvém, kterýž by sloul jménem tím.

De gjorde da tegn til hans far for å få vite hvad han vilde han skulde hete.

I dávali návěští otci jeho, jak by ho chtěl nazývati.

Og han bad om en tavle og skrev disse ord: Johannes er hans navn. Og de undret sig alle.

A on požádav deštičky, napsal řka: Jan jest jméno jeho. I divili se všickni.

Men straks blev hans munn oplatt og hans tunge løst, og han talte og lovet Gud.

A ihned otevřela se ústa jeho a jazyk jeho, i mluvil, velebě Boha.

Og det kom frykt på alle dem som bodde deromkring, og i alle Judeas fjellbygder talte de med hverandre om alle disse ting,

Tedy přišla bázeň na všecky sousedy jejich, a po všech horách Judských rozhlásána jsou všecka ta slova.

og alle som hørte det, la det på hjerte og sa: Hvad skal det da bli av dette barn? For Herrens hånd var med ham.

A všickni, kteříž o tom slyšeli, skládali to v srdci svém, řkouce: I kteraké dítě toto bude? A ruka Páně byla s ním.

Og hans far Sakarias blev fylt med den Hellige Ånd og talte profetiske ord og sa:

Zachariáš pak otec jeho naplněn jest Duchem svatým, a prorokoval řka:

Lovet være Herren, Israels Gud, han som så til sitt folk og forløste det!

Požehnaný Pán Bůh Izraelský, že jest navštívil, a učinil vykoupení lidu svému,

Og han opreiste oss et frelsens horn i sin tjener Davids hus,

A vyzdvihl nám roh spasení v domu Davida, služebníka svého,

således som han talte gjennem sine hellige profeters munn fra fordums tid av,

Jakož mluvil skrze ústa proroků svých svatých, kteříž byli od věků,

en frelse fra våre fiender og fra alle deres hånd som hater oss,

O vysvobození z nepřátel našich, a z ruky všech, kteříž nás nenáviděli,

for å gjøre miskunn mot våre fedre og komme sin hellige pakt i hu,

Aby učinil milosrdenství s otci našimi, a rozpomenul se na smlouvu svou svatou,

den ed han svor Abraham, vår far,

Na přísahu, kterouž jest přisáhl Abrahamovi, otci našemu, že jistě nám to dá,

for å fri oss av våre fienders hånd og gi oss å tjene ham uten frykt

Abychom bez strachu, z ruky nepřátel našich jsouce vysvobozeni, sloužili jemu,

i hellighet og rettferdighet for hans åsyn alle våre dager.

V svatosti a v spravedlnosti před obličejem jeho, po všecky dny života našeho.

Men også du, barn, skal kalles den Høiestes profet; for du skal gå frem for Herrens åsyn for å rydde hans veier,

Ty pak, dítě, prorokem Nejvyššího slouti budeš, nebo předejdeš před tváří Páně připravovati cesty jeho,

for å lære hans folk frelse å kjenne ved deres synders forlatelse

Aby bylo dáno umění spasitelné lidu jeho na odpuštění hříchů jejich,

for vår Guds miskunnelige hjertelags skyld, som lot solopgang fra det høie gjeste oss,

Skrze srdečné milosrdenství Boha našeho, v němžto navštívil nás, vyšed z výsosti,

for å lyse for dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å styre våre føtter inn på fredens vei.

Aby se ukázal sedícím v temnostech a v stínu smrti, k spravení noh našich na cestu pokoje.

Men barnet vokste og blev sterkt i ånden, og han var i ødemarkene til den dag da han blev ført frem for Israel.

Dítě pak rostlo a posilovalo se v duchu, a bylo na poušti až do dne zjevení svého lidu Izraelskému.